Bæredygtighedschefer tror på fortsat omstilling drevet af forretningen

Der har netop være klimauge i New York i forbindelse med FN's generalforsamling, og det betyder et af årets peak-perioder for surveys og andre rapporter om bæredygtighed og grøn omstilling. I årets udvalg finder man bl.a. den første udgave nogensinde af World Economic Forums (WEF) Chief Sustainability Officers’ Outlook, baseret på svar fra et flertal af medlemmerne af WEF's  netværk for bæredygtighedsdirektører (som typisk repræsenterer store virksomheder).

Af dem forventer 63 procent, at den globale udvikling på bæredygtighedsområdet det næste år enten fortsætter i samme tempo (39 procent) eller tager fart (24 procent). De resterende 37 procent venter, at det går langsommere. Når spørgsmålet i stedet handler om virksomhedernes egne investeringer og strategier, venter 49 procent uændret niveau, 20 procent venter, at de tager fart, og 31 procent venter, at de bremser op.

Optimismen er dog ikke ubetinget. 78 procent venter, at geopolitisk fragmentering bliver en tydelig bremse. Rapporten minder også om, at verden med de nuværende politikker er på vej mod omkring 3 graders opvarmning, og at kun 18,4 procent af land- og ferskvandsområderne og 10 procent af havene er beskyttet. Det skal ses i kontekst af et internationalt mål på 30 procent i 2030. 

Business casen driver, politisk volatilitet og kortsigtethed i virkomheder bremser

Ser man tre år frem, er det først og fremmest kommercielle og teknologiske kræfter, som de adspurgte tror på. 64 procent peger på en stærkere businesscase som en af de vigtigste drivkræfter, og 56 procent peger på billigere og mere tilgængelig teknologi. Halvdelen nævner et tættere samarbejde i værdikæderne. Til sammenligning tror kun syv procent på internationale aftaler, og kun fem procent på, at befolkningens holdninger flytter sig i en gunstig retning.

Den største hindring er til gengæld politisk. 68 procent peger på politiske kursskift og uklare regler, 61 procent på kortsigtet præstationspres i virksomhederne, og 54 procent på internationale spændinger.

Rapporten kalder udviklingen "green divergence", altså at sektorer og regioner går hver sin vej og i hvert sit tempo. 64 procent venter, at vækstøkonomier får en større lederrolle, og 85 procent venter, at gevinsterne bliver skævt fordelt mellem sektorer og markeder.

Kløft mellem ledelser og interne eksperter

Undersøgelsen peger også på en interessant spænding: Virksomhederne bruger i stigende grad bæredygtighed i alt fra lånebeslutninger til indkøb og produktdesign, men i direktionen ses det stadig ofte som en pligt. 65 procent siger, at topledelsen primært opfatter bæredygtighed som en compliance-forpligtelse, og 50 procent, at den ses som en "social licence to operate". Kun 41 procent svarer, at ledelsen ser det som en kilde til vækst eller værdi.

Kunder og medarbejdere fylder betydeligt mindre i ledelsens billede. Kun 15 procent mener, at topledelsen ser bæredygtighed som en kundeprioritet, og otte procent som en medarbejderprioritet. Det er investorerne, der tæller mest: Næsten to tredjedele af de adspurgte vurderer investorernes forventninger som kritiske eller meget vigtige.

AI: en accelerator med omkostninger

Heller ikke i denne rapport kommer vi uden om at tale om AI. WEF’s bæredygtighedschefer forventer overvejende, at AI og andre digitale teknologier bliver en vigtig drivkraft for bæredygtighed det næste år, og 52 procent venter målbare forbedringer i virksomhedernes egne resultater.

De adspurgte ser især AI som et praktisk værktøj til miljørisikomodellering (66 procent), ressource- og energieffektivitet (61 procent) samt måling og rapportering (52 procent). WEF's konklusion er, at AI foreløbig fungerer som et "eksekveringslag", der hjælper virksomhederne med at levere på de mål, de allerede har, og ikke som en radikal omvæltning.

Men det har en pris. 77 procent peger på AI-infrastrukturens energi- og ressourceforbrug som en negativ konsekvens. Tallet skal læses med den forklaring, at respondenterne kunne vælge op til tre områder. De 77 procent er altså andelen, der har sat kryds ved punktet, og ikke andelen, der mener, det er den eneste risiko. Næsthøjest ligger risikoen for, at ulige adgang til AI øger forskellene (51 procent).

Om regnskabet går op, er panelet delt: 37 procent mener, at fordelene vil opveje miljøomkostningerne, 28 procent er uenige, og 35 procent er i tvivl.

Klimatilpasning: behovet er erkendt, men er stadig svært at regne på

85 procent venter, at tilpasning til klimaændringer får mere opmærksomhed globalt de næste tre år, og 77 procent mener, at private investeringer bliver afgørende. Men 62 procent peger på usikre cost-benefit-vurderinger som den største hindring for virksomhedernes investeringer i tilpasning. Manglende opbakning fra ledelsen (42 procent) og korte budgetcyklusser (31 procent) følger efter. Rapportens forklaring er, at tilpasning skaber værdi ved at undgå tab, og den slags er svært at måle. Kun 14 procent peger på finansieringsomkostninger som en af de vigtigste forhindringer.

Virksomhederne forventer, at de mest udsatte led i værdikæden er distribution og logistik (54 procent), driften (53 procent) og forsikring (42 procent). 

Hver tredje (33 procent) frygter, at fokus på tilpasning tager opmærksomhed og ressourcer fra indsatsen for at begrænse udledningerne. 27 procent er uenige, og 40 procent er hverken enige eller uenige.