Madspildskamp på flere fronter

Madspild er et emne, der fylder mere og mere i danskernes bevidsthed, men der bliver stadig smidt store mængder ud (ifølge tal fra Miljøstyrelsen omkring 700.000 ton årligt). Det er der rigtig mange årsager til, og mindst ligeså mange forskellige løsninger, så for at komme dem nærmere, inviterede Dansk Supermarked Group (DSG) i sidste uge til konferencen "Mindre madspild på tværs af værdikæden".

Læs også: Dansk Supermarked: SDG’erne er lidt en gave

Her fremlagde branchefolk, interessenter og virksomheder resultater af undersøgelser, status på projekter og bud på perspektiver og forretningsidéer, alt sammen rettet mod det centrale spørgsmål: Hvordan mindsker vi spildet af fødevarer, hele vejen fra producent til forbruger.

Et tema for dagen var det gennemgående fokus på adfærd, ikke kun hos forbrugerne, som efterhånden er en velkendt pointe, men også ude i detailsektoren. CSR-chef i DSG, Helene Regnell, påpegede indledningsvist, at der skal ske en holdningsændring hos forbrugerne, ”både ved indkøb og derhjemme”, og at man som forbruger bør lære at anerkende værdien af en vare.

Adfærd i butikker skal også ændres
”Det er generelt en opfattelse af, at det er ok at smide noget billigt ud, fx et tilbud eller en vare, der er nedsat på dato. Men den har jo stadig være dyr at producere og repræsenterer stadig det samme ressourceforbrug, som til fuld pris. Så på den måde er der et erkendelsesgab”, sagde hun.

Og selvom husholdningerne da også er den største kilde til madspild herhjemme – Miljøstyrelsens estimat lyder på 36 procent – så er detailbranchen med 23 procent også en væsentlig kilde. Sektoren stod ifølge Landbrug & Fødevarer, der i øvrigt var vært for konferencen, for et spild på 163.000 ton i 2012, og da det selvsagt også er ensbetydende med et væsentlig økonomisk tab, så er det bestemt noget man er opmærksom på.

Læs også: Luftrensning mod madspild i forsyningskæden

”Adfærden i alle led af kæden er vigtig, og det gælder selvfølgelig også i butikkerne. Det handler bl.a. om, at de enkelte varehuse skal blive bedre til fx forecasting, så de ikke køber for meget ind, ligesom de kan blive endnu bedre til at få madspildsinitiativer ind i flowet. Selvfølgelig ligger der nogle investeringer i det, fx til arbejdsløn til den tid, der skal bruges til vareregistrering, men som vi kan se med WeFood, så er der god økonomi i det”, sagde sortiments- og projektchef i føtex, Tore Nederland, med henvisning til det marked med overskudsmad, der åbnede på Amager tidligere på året.

I DSG’s butikker arbejder man med flere delløsninger, der skal nedbringe spildet. Konceptet med at samle datovarer bestemte steder og mærke dem ned i pris er allerede blevet en pæn succes. En undersøgelse fra Arla viser således, at 97,5 procent kender til de dato/prisnedsatte varer, og at 95 procent selv køber disse varer.

Derudover omfatter DSG’s indsats bl.a.

• Lancering af en opbevaringsguide rettet mod både butikker og forbrugere
• Reducerede pakkestørrelser for frugt og grønt (investering på kort sigt, men langsigtet gevinst og god kundetilfredshed)
• Brug af overskudsvarer i produktion hos bagerne (eksempelvis gamle brød til rasp, rugbrødschips og lign.)
• Færre mængdetilbud på letfordærvelige varer
• Teknologiske løsninger i form af eksempelvis smartere emballage og dynamiske stregkoder med fx indlejrede datooplysninger.

"Vi må gerne løbe tør"
Endelig luftede Tore Nederland også lidt nye tanker i forhold til den generelle indkøbsstrategi og det brede varesortiment, butikkerne som hovedregel altid gerne vil kunne præsentere. For DSG’s vedkommende sker det største spild nemlig – måske lidt overraskende – i butikkernes egenproduktion, og her kunne der være muligheder i at ændre sin tilgang lidt.

”En god indgangsvinkel kunne være at sige til os selv, at vi gerne må løbe tør for en vare. Eksempelvis i vores fiskehandlere; der må det være tilladt at vænne kunderne til, at de skal være på plads senest om formiddagen for at være sikker på at kunne få det, de kom efter”, sagde han.

Læs også: Det emballagefri supermarked kommer til Danmark

Som afslutning på dagen gav en lille paneldebat også den politiske sfære lov til at byde ind, repræsenteret ved forbrugerordfører Ida Auken fra Radikale Venstre. Hun var inde på nogle af de samme pointer, som flere af dagens øvrige indspark, omkring adfærd, og gav også sin mening til kende omkring det kommende, franske forbud mod madspild fra butikker.

”Jeg tvivler lidt på effekten i alene at lovgive sig ud af det her. Jeg synes i stedet vi skal fokusere på choice design, der kan nudge folk i den rigtige retning. Lad os dyrke en historiefortælling, der kan skal give forbrugerne en ny respekt omkring værdien af fødevarer og vende lidt tilbage til nogle af de gamle dyder fra dengang, ressourceknaphed var et mere aktuelt emne, end det er tilfældet i dag. Dengang man ikke smed noget som helst ud.”