Kritik af Roskilde Festival: Ansatte arbejder ulønnet – ikke frivilligt

Madboderne på Roskilde Festival må ikke betale løn til deres ansatte, da reglerne hedder, at de ansatte arbejder frivilligt. Men det bør ændres, lyder det fra fagforeningerne 3F og HK Handel.

De mange madboder på Roskilde Festival sørger for mad til de 130.000 festivalgæster, som i år besøgte den populære festival. Nu står det dog til diskussion, hvorvidt de ansatte i boderne arbejder ulønnet eller frivilligt, når salgsstederne drives af private virksomheder. Foto: Benjamin Legarth..

14.07.2016

CSR.dk

Der er mange munde at mætte, hver gang Roskilde Festival løber af stablen, og det sker som oftest i de mange opstillede madboder. Førhen blev boderne styret af foreninger, men i år stod der ved 71 procent af salgsstederne en privat virksomhed bag.

Virksomhederne har dog den samme aftale med festivalen, som foreningerne har – nemlig at de ikke må betale løn til deres ansatte, men derimod betaler dem med et festivalarmbånd, forplejning og et lukket teltområde.

De to fagforeninger 3F og HK Handel mener dog, at virksomhederne skal betale de ansatte løn under festivalen, skriver Berlingske. Frivilligt arbejde gælder nemlig kun, når det handler om foreninger, organisationer eller gode formål.

Lønnet arbejde
Hos HK Handel er man af den opfattelse, at arbejdet i festivalboderne principielt er omfattet af butiksoverenskomsten, og at de ansatte derfor bør aflønnes efter denne.

Også hos 3F er holdningen, at når man udfører et stykke arbejde for en privat virksomhed, bør det ske til den overenskomstmæssige løn.

Læs også: Gæster på Roskilde Festival tester ny pantstation

”Før var det foreningerne, der holdt festivalen i gang ved hjælp af frivillig arbejdskraft, ligesom der også er mange, der arbejder frivilligt for selve organisationen bag Roskilde Festival. De penge, de tjener, bliver fordelt ud til forskellige foreninger og gode formål, og det er selvfølgelig en god ting. Men når private virksomheder bliver en større del af festivalen, mener vi, at de skal aflønne deres ansatte”, lyder det fra John Frederiksen, som er forhandlingssekretær for privat service, hotel og restauration i 3F.

John Frederiksen udtaler endvidere:

”Når Roskilde Festival vil være mere kommerciel, bør den revidere sine aftaler med private virksomheder, så de fremover kan betale deres ansatte løn”.

Arbejde hos Meyers og i Kvickly
Et af de steder, hvor man kan arbejde under festivalen for en privat virksomhed, er Meyers Køkken, som blandt andet er kendt for sine flæskestegssandwich. Her får de ansatte ikke udbetalt løn, men i stedet gratis adgang til festivalen, forplejning og en teltplads.

”Helt grundlæggende er festivalen jo bygget op om frivillige. Vi betaler en afgift til festivalen for at være med ligesom alle andre stadeholdere. Vores frivillige er ikke faglærte, men det opvejes mere end rigeligt af det fællesskab og det høje humør, som alle lægger for dagen”, lyder det fra Dorthe Pedersen, som er direktør i Meyers Madhus.

Læs også: Flere vil bekæmpe affald på Roskilde Festival

Også Kvickly er til stede på den populære festival. I år regnede butikskæden med at omsætte for et tocifret millionbeløb ved at sælge chips, kakao, Asti m.m.

”Det er festivalens regler, at alle arbejder frivilligt, og det indordner vi os selvfølgelig under. Armbåndet sammen med forplejning samt adgang til et lukket teltområde med bad og gode faciliteter er det, vi tilbyder som løn”, siger Kvicklys kædedirektør Søren Steffensen.

Det er noget helt andet på festivalen
Ifølge Roskilde Festivals kommunikationschef Christina Bilde kan man ikke sammenligne driften af en madbod på festivalen med det at drive virksomhed til daglig.

”Det er en helt særlig opgave i en helt særlig ramme, hvor det frivillige engagement er en meget stærk drivkraft, og hvor frivillighed er en kerneværdi”, skriver Christina Bilde i en kommentar til Berlingske.

Læs også: Hummel: Vores karmaaktiviteter er god branding

Festivalen mener desuden, at den nuværende frivillighedsmodel er en bæredygtig løsning, men at der her efter festivalens afslutning skal kigges på en eventuel udvikling i samarbejde med eksterne parter.

I 2009 stod de private virksomheder for 46 procent af salgsstederne, mens det tal i 2016 som nævnt er steget til 71 procent. De private virksomheder skal ligesom foreningerne give 21 procent af omsætningen til Roskilde Festival i afgift.

- KLZ

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

23.09.20263H Law

Sponseret

Nye regler for grøn markedsføring: ESG-arbejdet skal nu kunne tåle markedsføringens virkelighed

08.09.2026CSR.dk

Rigsrevisionen skælder ud på Miljøministeriet

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

CSR.dk

Stigende økonomisk ulighed i Danmark er et virksomhedsproblem

CSR.dk

Fakturafabrikker rammer kunder hos transportvirksomheder

CSR.dk

Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem!

Dansk Mode & Textil

Sponseret

Forbrugerombudsmanden fanger to tekstilvirksomheder i greenwashing

CSR.dk

To af Danmarks største fonde går ind i nye udviklingspartnerskaber

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Etisk Handel Danmark får ny bestyrelse

DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

Fordele ved at arbejde med årsagsanalyse

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Beierholm
Kursus
Klimadata og klimaregnskaber i praksis - København oktober 2026

Efterspørges der en baseline på virksomhedens carbon udledninger, og har du behov for at blive bekendt med klimaregnskabets scope 3? Dette to-dages kursus vil ruste dig til at håndtere klimadata og klimaregnskaber effektivt.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 Intern Auditor

På ISO 14001 Intern Auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.

Dato

28.10.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Refresher Training (Online)

By combining lectures, workshops and practical exercises, the purpose of the online APQP4WIND Specialist Refresher Training is to update and refresh knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind the changes, and to stimulate and mobilize the participants further for implementation.

Dato

28.10.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training (Online)

The main purpose of the APQP4WIND Management Awareness Refresher Training is to update and refresh your knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it from a management perspective.

Dato

28.10.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende miljøledelse

Formålet med kurset er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til miljøledelsessystemer, kravene i ISO 14001:2015 og de forretningsfordele, der er knyttet til systematisk arbejde med et miljøledelsessystem.

Dato

28.10.2026

Sted

Odense