Klar tale om kompensation fra nordiske forbrugermyndigheder

Produkter bliver i stigende omfang markedsført som CO2-neutrale, CO2-kompenserede og lignende, fordi virksomheden har købt klimakreditter i projekter, der binder CO2 fra atmosfæren, eller fordi der med projekter undgås en CO2-udledning. 

Det kan være projekter, som opsætter anlæg med vedvarende energi eller arbejder med skovrejsning eller skovbevarelse. Det har dog i praksis vist sig at være svært at dokumentere klimaeffekten af projekterne.

For nylig gik de nordiske forbrugermyndigheder i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige derfor sammen om at orientere virksomhederne om, at markedsføring af et produkt som CO2-neutralt, CO2-kompenseret og lignende baseret på klimakompensation nemt kan vildlede forbrugerne.

Baggrunden for den fælles udmelding er, at de fem landes myndigheder er blevet enige om at lægge en dom fra Sverige fra februar 2023 til grund for håndteringen af samme type sager i alle landene. Læs mere om denne og andre sager her.  

Det skal være meget konkret

Den danske forbrugerombudsmand, Torben Jensen, anbefaler, at virksomheder i markedsføringen beskriver, hvad de gør. 

”Mange produkter markedsføres som for eksempel CO2-neutrale, fordi virksomheden har ydet økonomisk støtte til klimaprojekter. Det er selvfølgelig godt – men virksomhederne kan risikere at vildlede forbrugerne, når de på denne måde kobler det markedsførte produkt sammen med aktiviteter, der finder sted udenfor produktets værdikæde. Derfor anbefaler vi, at man beskriver i sin markedsføring, hvad man konkret gør,” siger han.

Så hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, er det dét, der skal indgå i markedsføringen. 

Forbrugerombudsmanden skriver i en pressemeddelelse, at et sådant støtteudsagn f.eks. kunne være 

”For hver solgte [produkt] støtter vi [f.eks. plantning af nye træer] gennem [klimaprojekt], hvorved der over de næste 20 år bliver bundet [antal kg/tons] CO2”.

Løfter til forbrugerne om, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret, skal man derimod holde sig fra. 

Markedsføringsloven i dag – og om to år

Lovgrundlaget for Forbrugerombudsmandens anbefaling er Markedsføringsloven, der stiller krav om dokumentation – også for virksomheders klima- og miljøudsagn. 

Ser man specifikt på dokumentationskrav for CO2-kompensation gennem klimaprojekter, så er ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre en klimaeffekt ved et projekt. For at det tæller som dokumentation, skal denne have taget højde for en række anerkendte problematikker ved den type projekter (se faktaboks).  Og selv hvis det er muligt at dokumentere klimaeffekten, bør virksomhederne oplyse forbrugerne om, at neutraliteten eller kompensationen skyldes køb af klimakreditter fra en aktivitet udenfor det markedsførte produkts værdikæde. 

Virksomheder går dog en noget anderledes fremtid i møde på dette område pga. implementering af ændringer i EU’s direktiv om urimelig handelspraksis i den danske markedsføringslov med virkning fra 27. september 2026.

De nye regler slår det fast, at det under alle omstændigheder vil være ulovligt, når ”den erhvervsdrivende hævder på basis af kompensation for drivhusgasemissioner, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner.”

Med andre ord: Hvis reduktioner ikke er sket inden for produktets værdikæde, kan de ikke bruges til at reducere et produkts klima-aftryk. Det er klar besked.