Greenwash-lovens lange arm i praksis

I Norden og EU har myndighederne taget fat på opgaven med at håndhæve anti-greenwash-lovgivning specifikt i forbindelse med brug af klimakompensation.

13.05.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

I 2023 forbød den svenske Patent- och marknadsdomstolen en mejeriproducent at bruge udsagnet ”netto nul klimaaftryk” og andre lignende udsagn, fordi de ifølge domstolen var egnede til at give forbrugeren indtryk af, at produktet ikke havde nogen klimapåvirkning, eller at klimapåvirkningen var blevet fuldt kompenseret, selv om det ikke var tilfældet. 

Ifølge de nordiske forbrugermyndigheder bør principperne i dommen fra den svenske Patent- och marknadsdomstolen tages i betragtning af alle virksomheder, der benytter udsagn om klimakompensation i deres markedsføring målrettet forbrugere.

Baggrunden for dommen i den konkrete sag fra Sverige var, at på trods af at klimakreditterne, som var grundlaget for udsagnet ”netto nul klimaaftryk”, var certificeret af førende standardsættere, så var det stadig nemt at misforstå, hvad kreditterne egentlig medførte. 

F.eks. havde virksomheden i beregningerne af produkternes CO2-udledning anvendt målingen Global Warming Potential med en tidsperiode på 100 år (GWP100), og Patent- och marknadsdomstolen fandt, at forbrugerne ikke kan forventes at forstå, at den lovede klimaeffekt ved klimakompensationen først opnås efter 100 år. Domstolen mente, at forbrugerne måtte forstå udsagnet på kartonerne således, at produktet slet ikke påvirker klimaet, eller i hvert fald at klimaaftrykket allerede er blevet fuldt kompenseret. 

Og selv om virksomhedens beregninger var baseret på accepterede standarder og tog højde for nogle usikkerhedsfaktorer, fandt retten, at der ikke kunne drages sikre konklusioner om, at klimaeffekten ville blive opnået efter de 100 år, fordi mejeriproducenten ikke havde dokumenteret, at projekterne ville eksistere de næste 100 år. 

Sager hos den danske forbrugerombudsmand

Dommens principper er også håndhævet i behandlingen af sager hos den danske forbrugerombudsmandsinstitution. F.eks. sager om markedsføring af produkter som værende CO2-kompenserede, fordi virksomhederne ydede støtte til skovbevarelses- og skovrejsningsprojekter.

I en sag tilbød en tankstation sine kunder, at de mod merbetaling for den tankede benzin kunne kompensere CO2-udledningen ved deres brændstofforbrug gennem skovbevarelsesprojekter. Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at en fremtidig afskovning af skovområderne faktisk ville finde sted, hvis områderne ikke var omfattet af skovbevarelsesprojekterne. Da dokumentationskravet ikke var opfyldt, var markedsføringen egnet til at vildlede forbrugerne. 

I to andre sager vurderede Forbrugerombudsmanden, at det var vildledende, at elhandlere markedsførte deres elprodukter med, at CO2-udledningen ved kundernes elforbrug blev kompenseret gennem skovrejsningsprojekter, fordi der med projekterne ikke blev plantet et tilstrækkeligt antal træer. Læs mere om de to sager her og her.

EU undersøger flyselskabers kompensations-påstande

Også uden for de nordiske lande tager myndighederne nu særligt fat på klimaudsagn baseret på kompensation og kreditter. 

EU-Kommissionen og de europæiske forbrugermyndigheder behandler lige nu i fællesskab en række sager om flyselskabers markedsføring med blandt andet udsagn om CO2-reduktion og CO2-neutralitet. Sagerne er taget op efter en klage fra den europæiske forbrugerbeskyttelsesorganisation BEUC. 

I en pressemeddelelse fra 30. april 2024 fortalte EU-Kommissionen, at der var blevet sendt et brev til 20 flyselskaber med anmodning om at bringe deres markedsføring i overensstemmelse med EU's forbrugerbeskyttelsesret inden for 30 dage.

Fokus i brevene er luftfartsselskabernes anprisninger over for forbrugere om, at de CO2-emissioner, som forårsages af en flyvning, kan afbødes ved hjælp af klimaprojekter eller ved brug af bæredygtige brændstoffer, som forbrugerne kan bidrage til ved at betale yderligere gebyrer. Det er myndighederne ikke helt sikre på holder vand, og luftfartsselskaberne får nu mulighed for at præcisere, hvorvidt sådanne anprisninger kan underbygges af solid videnskabelig dokumentation.

Når luftfartsselskaberne har afleveret deres svar, følger møder med drøftelser af de løsninger, selskaberne foreslår i deres svar, og EU-Kommissionen begynder at overvåge gennemførelsen af de aftalte ændringer. Hvis selskaberne ikke får løst de identificerede problemer, kan yderligere håndhævelsesforanstaltninger, bl.a. sanktioner sættes i værk.

Flyselskabers anprisninger der måske ikke holder vand

Nogle af de potentielt vildledende praksisser hos 20 luftfartsselskaber er at:

  • give et forkert indtryk af, at forbrugeren ved at betale et ekstra gebyr til finansieringen af klimaprojekter med mindre miljøpåvirkning eller til fremme af anvendelsen af alternative flybrændstoffer kan mindske eller helt modvirke CO2-emissioner
  • benytte udtrykket "bæredygtige flybrændstoffer" uden klart at redegøre for sådanne brændstoffers miljøpåvirkning
  • benytte udtryk som "grøn", "bæredygtig" eller "ansvarlig" på en absolut måde eller andre implicitte grønne anprisninger
  • påstå, at luftfartsselskabet bevæger sig i retning af nettonulemission af drivhusgasser eller andre fremtidige miljøresultater uden at angive klare og verificerbare oplysninger om forpligtelser, mål og et uafhængigt overvågningssystem
  • give forbrugerne en "beregner" af CO2-emissionerne fra en bestemt flyvning uden at give tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at en sådan beregning er pålidelig og uden at oplyse, hvilke elementer der ligger til grund for en sådan beregning
  • give forbrugerne en sammenligning af flyvninger med hensyn til deres CO2-emissioner uden at give tilstrækkelige og præcise oplysninger om, hvilke elementer sammenligningen bygger på.

- EHS

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Klimakompensation og offsets

Der er ingen vej uden om metoder til at fjerne og lagre CO2, hvis klimamål på alle niveauer skal nås. CSR.dk undersøger, hvad klimakompensation egentlig er, hvor der skal sættes ind for at få et marked ud af det, og hvordan virksomheder skal orientere sig i brugen af de forskellige produkter. 

Relateret indhold

10.11.2026CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

09.11.2026CSR.dk

Green Claims er død, men greenwashing-reglerne lever

CSR.dk

Ny prioriteringsmodel åbner elnettet: Det betyder det for virksomhedernes grønne omstilling

CSR.dk

COP31 cirka halvvejs: Nyt forhandlingsnotat viser afgørende stridspunkter

CSR.dk

Mere end 90 aktører slår et slag for bælgfrugter i uge 43

CSR.dk

Møde- og eventkunder stiller krav om bæredygtighed, men dokumentationen halter

CSR.dk

Så kom Forbrugerombudsmanden reviderede anbefalinger til miljømarkedsføring

CSR.dk

Verdens første anlæg for CO2-fangst til kontorbygninger tages i brug i Aarhus

CSR.dk

Kampagne: Økologien skal tilbage i indkøbskurven

CSR.dk

Realdania vil give danskerne nye boligdrømme

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Sales & Sustainability in the Heart of Business

How can businesses make sustainability a driver of sales and commercial growth? Join our miniconference to expand your network and to get inspired by trends, real-life. business cases and practical tools.

Dato

18.11.2026

Tid

13:00

Sted

Copenhagen or Online

Dansk Standard
Kursus
Sæt dit ledelsessystem i drift

Med dette to-dages kursus bliver du klar til at udvikle, implementere og drive et effektivt ledelsessystem i din virksomhed.

Dato

19.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Seminar
Farligt Gods Seminar 2026

På årets Farligt Gods Seminar, den 19. november 2026, får du en faglig opdatering på de kommende ADR/RID‑ændringer samt mulighed for at vælge mellem workshops om IMDG, IATA og nye EU‑forordninger som PPWR og ESPR. Dagen afsluttes med et spændende indblik i Dansk Politis arbejde med farligt gods.

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Middelfart

UN Global Compact Network Denmark
Konference
SMV'ernes ESG-arbejde - aktiv værdiskabelse i forretning og værdikæde - Aarhus

Sådan kan små- og mellemstore virksomheder bruge sin ESG-data aktivt i virksomheden og værdikæden

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Tivoli Friheden. Skovbrynet 5, 8000 Aarhus, Denmark

Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Quality in English (CQI and IRCA Certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Quality Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Quality Management Systems in accordance to the ISO 9001:2015 standard.

Dato

23.11.2026

Sted

Kongens Lyngby