Greenwash-lovens lange arm i praksis

I Norden og EU har myndighederne taget fat på opgaven med at håndhæve anti-greenwash-lovgivning specifikt i forbindelse med brug af klimakompensation.

13.05.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

I 2023 forbød den svenske Patent- och marknadsdomstolen en mejeriproducent at bruge udsagnet ”netto nul klimaaftryk” og andre lignende udsagn, fordi de ifølge domstolen var egnede til at give forbrugeren indtryk af, at produktet ikke havde nogen klimapåvirkning, eller at klimapåvirkningen var blevet fuldt kompenseret, selv om det ikke var tilfældet. 

Ifølge de nordiske forbrugermyndigheder bør principperne i dommen fra den svenske Patent- och marknadsdomstolen tages i betragtning af alle virksomheder, der benytter udsagn om klimakompensation i deres markedsføring målrettet forbrugere.

Baggrunden for dommen i den konkrete sag fra Sverige var, at på trods af at klimakreditterne, som var grundlaget for udsagnet ”netto nul klimaaftryk”, var certificeret af førende standardsættere, så var det stadig nemt at misforstå, hvad kreditterne egentlig medførte. 

F.eks. havde virksomheden i beregningerne af produkternes CO2-udledning anvendt målingen Global Warming Potential med en tidsperiode på 100 år (GWP100), og Patent- och marknadsdomstolen fandt, at forbrugerne ikke kan forventes at forstå, at den lovede klimaeffekt ved klimakompensationen først opnås efter 100 år. Domstolen mente, at forbrugerne måtte forstå udsagnet på kartonerne således, at produktet slet ikke påvirker klimaet, eller i hvert fald at klimaaftrykket allerede er blevet fuldt kompenseret. 

Og selv om virksomhedens beregninger var baseret på accepterede standarder og tog højde for nogle usikkerhedsfaktorer, fandt retten, at der ikke kunne drages sikre konklusioner om, at klimaeffekten ville blive opnået efter de 100 år, fordi mejeriproducenten ikke havde dokumenteret, at projekterne ville eksistere de næste 100 år. 

Sager hos den danske forbrugerombudsmand

Dommens principper er også håndhævet i behandlingen af sager hos den danske forbrugerombudsmandsinstitution. F.eks. sager om markedsføring af produkter som værende CO2-kompenserede, fordi virksomhederne ydede støtte til skovbevarelses- og skovrejsningsprojekter.

I en sag tilbød en tankstation sine kunder, at de mod merbetaling for den tankede benzin kunne kompensere CO2-udledningen ved deres brændstofforbrug gennem skovbevarelsesprojekter. Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at en fremtidig afskovning af skovområderne faktisk ville finde sted, hvis områderne ikke var omfattet af skovbevarelsesprojekterne. Da dokumentationskravet ikke var opfyldt, var markedsføringen egnet til at vildlede forbrugerne. 

I to andre sager vurderede Forbrugerombudsmanden, at det var vildledende, at elhandlere markedsførte deres elprodukter med, at CO2-udledningen ved kundernes elforbrug blev kompenseret gennem skovrejsningsprojekter, fordi der med projekterne ikke blev plantet et tilstrækkeligt antal træer. Læs mere om de to sager her og her.

EU undersøger flyselskabers kompensations-påstande

Også uden for de nordiske lande tager myndighederne nu særligt fat på klimaudsagn baseret på kompensation og kreditter. 

EU-Kommissionen og de europæiske forbrugermyndigheder behandler lige nu i fællesskab en række sager om flyselskabers markedsføring med blandt andet udsagn om CO2-reduktion og CO2-neutralitet. Sagerne er taget op efter en klage fra den europæiske forbrugerbeskyttelsesorganisation BEUC. 

I en pressemeddelelse fra 30. april 2024 fortalte EU-Kommissionen, at der var blevet sendt et brev til 20 flyselskaber med anmodning om at bringe deres markedsføring i overensstemmelse med EU's forbrugerbeskyttelsesret inden for 30 dage.

Fokus i brevene er luftfartsselskabernes anprisninger over for forbrugere om, at de CO2-emissioner, som forårsages af en flyvning, kan afbødes ved hjælp af klimaprojekter eller ved brug af bæredygtige brændstoffer, som forbrugerne kan bidrage til ved at betale yderligere gebyrer. Det er myndighederne ikke helt sikre på holder vand, og luftfartsselskaberne får nu mulighed for at præcisere, hvorvidt sådanne anprisninger kan underbygges af solid videnskabelig dokumentation.

Når luftfartsselskaberne har afleveret deres svar, følger møder med drøftelser af de løsninger, selskaberne foreslår i deres svar, og EU-Kommissionen begynder at overvåge gennemførelsen af de aftalte ændringer. Hvis selskaberne ikke får løst de identificerede problemer, kan yderligere håndhævelsesforanstaltninger, bl.a. sanktioner sættes i værk.

Flyselskabers anprisninger der måske ikke holder vand

Nogle af de potentielt vildledende praksisser hos 20 luftfartsselskaber er at:

  • give et forkert indtryk af, at forbrugeren ved at betale et ekstra gebyr til finansieringen af klimaprojekter med mindre miljøpåvirkning eller til fremme af anvendelsen af alternative flybrændstoffer kan mindske eller helt modvirke CO2-emissioner
  • benytte udtrykket "bæredygtige flybrændstoffer" uden klart at redegøre for sådanne brændstoffers miljøpåvirkning
  • benytte udtryk som "grøn", "bæredygtig" eller "ansvarlig" på en absolut måde eller andre implicitte grønne anprisninger
  • påstå, at luftfartsselskabet bevæger sig i retning af nettonulemission af drivhusgasser eller andre fremtidige miljøresultater uden at angive klare og verificerbare oplysninger om forpligtelser, mål og et uafhængigt overvågningssystem
  • give forbrugerne en "beregner" af CO2-emissionerne fra en bestemt flyvning uden at give tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at en sådan beregning er pålidelig og uden at oplyse, hvilke elementer der ligger til grund for en sådan beregning
  • give forbrugerne en sammenligning af flyvninger med hensyn til deres CO2-emissioner uden at give tilstrækkelige og præcise oplysninger om, hvilke elementer sammenligningen bygger på.

- EHS

Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Ny ISO-standard skal hjælpe fødevarevirksomheder med at reducere madspild

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Klimakompensation og offsets

Der er ingen vej uden om metoder til at fjerne og lagre CO2, hvis klimamål på alle niveauer skal nås. CSR.dk undersøger, hvad klimakompensation egentlig er, hvor der skal sættes ind for at få et marked ud af det, og hvordan virksomheder skal orientere sig i brugen af de forskellige produkter. 

Relateret indhold

08.10.2025MäRK

Sponseret

Fra logik til magi - Virksomhedernes bæredygtighedsfortællinger skal flytte ud af hjernen og ind i hjertet

24.09.2025CSR.dk

Ny kampagne vil opfordre os til at købe… Ingenting

24.09.2025CSR.dk

Ny kampagne vil opfordre os til at købe… Ingenting

23.09.2025CSR.dk

Bureau lukker hjemmesider efter påtale: Solgte mærker uden substans til virksomheder

22.09.20253H Law

Sponseret

Grønne buzzwords under lup: Gennemgang af udbredte begreber og hvorfor de kan være problematiske.

18.09.2025BSR

Sponseret

From the Frontlines of Scope 3: Key Lessons from Supplier Engagement Initiatives

18.09.2025BSR

Sponseret

From the Frontlines of Scope 3: Key Lessons from Supplier Engagement Initiatives

17.09.2025CSR.dk

Fra benægtelse til forvirring: Moderne klimaskeptikere vil så tvivl frem for at benægte

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
SBT Sector Exchanges: Buildings

In this sector-specific session participants will have the opportunity to go deeper into questions and opportunities regarding the building sector and the SBTi methodology and approach.

Dato

15.10.2025

Tid

09:00

Sted

Online

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Scope 3 Strategy: Regulations, Reporting, and Target Setting

Join our upcoming 2025 Webinar Series: As the first webinar in the series, this session will help participants to understand what the latest regulations and requirements mean for their approach to Scope 3 over the short, medium, and long term. Insights from influential bodies, in addition to business case studies, will demonstrate how aligning with the needs of these key stakeholders can justify investment into more effective data collection, stronger collaboration within value chains, and greater transparency in reporting.

Dato

16.10.2025

Tid

15:00

Sted

Online

JUC SERVICE ApS
Kursus
Sorghåndtering på arbejdspladsen

Dette kursus giver dig konkrete værktøjer til at håndtere sorg i arbejdslivet – både som leder og kollega.

Dato

20.10.2025

Tid

09:30

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

Dansk Standard
Kursus
Arbejdsmiljøledelse - ISO 45001 Diplomkursus

På dette to-dages kursus præsenteres du for indholdet i ISO 45001:2023 standarden og lærer samtidig, hvordan de enkelte krav tolkes og anvendes i praksis.

Dato

21.10.2025

Sted

Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtig forretningsforståelse

Få et 360 graders blik på bæredygtighedsverdenen. Opnå et stærkt fundament af viden, indsigter og værktøjer til at arbejde med den grønne omstilling i din virksomhed. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

DTU
Efteruddannelse
Bæredygtig virksomhedsudvikling

På dette kursus arbejder vi med integration af bæredygtighed i virksomheders strategi og målsætning, værdikæder og miljøledelsessystemer.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup