Amsterdam forbyder kød- og benzinreklamer – er det fremtiden?

Den 1. maj 2026 ændrede gadebilledet sig i Amsterdam. Hvor burgere og benzindrevne SUV'er tidligere prydede byens busstoppesteder og metrostationer, hænger der nu plakater for Rijksmuseum og pianokoncerter. 

Amsterdam er blevet verdens første hovedstad til at forbyde reklamer for kød, fossile brændstoffer og flyrejser i det offentlige rum – og beslutningen vækker debat - også uden for Hollands grænser.

En historisk beslutning

Forbuddet blev vedtaget af byrådet i januar med stemmerne 27 mod 17 og dækker alt fra fastfood-burgere til benzin- og dieselbiler, gasopvarmningskontrakter og billige flyrejser. Det gælder på alle offentlige flader: 470 reklameskilte på byens fortove,1350 busstoppesteder og 250 skærme på metrostationer. 

Bag beslutningen står det grønne parti GroenLinks og Partiet for Dyrene, der har kæmpet for forbuddet i årevis. Anneke Veenhoff fra GroenLinks formulerer logikken bag: 

"Klimakrisen er meget akut. Hvis man vil føre klimapolitik og samtidig lejer sine vægge ud til præcis det modsatte, hvad laver man så egentlig?"

Politikeren Anke Bakker, der drev forbuddet igennem, afviser anklager om formynderi. 

"Alle kan stadig træffe deres egne beslutninger, men vi prøver faktisk at få store virksomheder til at holde op med hele tiden at fortælle os, hvad vi skal spise og købe," siger hun og tilføjer: 

"Vi giver faktisk folk mere frihed til at træffe deres egne valg."

Baggrunden: en global bølge

Amsterdam er ikke alene. Over 50 byer – overvejende europæiske – har enten indført restriktioner eller foreslået formelle begrænsninger på reklamer for forurenende produkter. Stockholm, Edinburgh og Sydney har indført egentlige forbud.

Det var nabobyen Haag, der satte det hele i gang i 2024 som verdens første by til at forbyde reklamer for fossile produkter. Da brancheorganisationer udfordrede forbuddet ved domstolene, slog en hollandsk ret i 2025 fast, at lokale myndigheder lovligt kan handle for klimaet – selv når det er imod forurenende virksomheders interesser.

På nationalt plan er Spanien tæt på at blive det første land til at indføre et landsdækkende forbud. Og FN's generalsekretær António Guterres har opfordret verden til at behandle fossilreklamer, som man engang behandlede tobaksreklamer: 

"Fossilindustrien har skamløst greenwashet, selv mens den har forsøgt at forsinke klimaindsatsen – med lobbyisme, juridiske trusler og massive reklamekampagner," sagde António Guterres i 2024.

Argumenter for og imod

Tilhængerne peger på, at kødproduktion alene står for 14-18 procent af verdens menneskeskabte drivhusgasudledninger, og at fossilenergien er den største enkeltårsag til klimaforandringer. 

"Reklamer sælger ikke bare produkter; de giver social accept og former, hvad vi ser som normalt," siger Andrea Mancuso fra Creatives for Climate.

Modstanderne – særligt brancheorganisationer – kalder forbuddet et angreb på det frie marked og borgernes valgfrihed. De mener, politikerne overser kødets næringsstoffer og frygter, at Amsterdam er på vej til at blive en beskytterstat. Kødreklamer udgjorde i øvrigt kun 0,1 procent  af Amsterdams udendørs reklamemarked, mens fossile produkter stod for omkring 4 procent.

Hvad med Danmark?

Herhjemme har emnet været oppe på Christiansborg. SF og Alternativet foreslog i oktober 2025 et lignende forbud, men mødte stor modstand, og forslaget faldt. Foreløbig er det altså Amsterdam, der sætter standarden.

Om forbuddet vil sprede sig til flere hovedstæder, er endnu uvist. Men som Femke Sleegers fra den hollandske kampagnegruppe Reclame Fossielvrij sagde, da domstolen i Haag gav grønt lys: 

"Ligesom anti-rygepolitik er ineffektiv, når tobaksreklamer er overalt, kan vi ikke have effektiv klimapolitik, mens fossile produkter reklameres på hvert gadehjørne."