Elektrisk byggemodning halverede CO₂-udledningen
Eldrevne maskiner på byggepladsen kan reducere CO₂-udledningen i anlægsfasen med næsten 45 procent. Det viser beregninger fra Danmarks første byggemodning på el, som Esbjerg Kommune, DIN Forsyning og Arkil står bag.
Brugen af el-maskiner krævede nytænkning fra entreprenøren. Med opladning om natten og i pauserne kom projektet dog i mål til tiden.. Foto: Arkil
Da gravemaskinen rullede ind på byggepladsen i Hjerting, var der usædvanligt stille. Ingen diesellarm, ingen udstødningsgasser. I stedet var der en lav, elektrisk summen fra en 23 tons Volvo EC230 Electric og en L120 Electric gummiged, der rømmede muld og kørte knust beton til de nye boligveje.
Etape 2 af Breinholtparken – 20 parcelhusgrunde i Hjerting ved Esbjerg – er afsluttet som Danmarks første byggemodning gennemført udelukkende med eldrevne arbejdsmaskiner. Og nu foreligger dokumentationen:
En livscyklusanalyse (LCA) viser, at den samlede CO₂-udledning i anlægsfasen blev reduceret med 44,6 procent sammenlignet med et beregnet dieselscenarie.
Afhænger af projektets karakter
LCA-rapporten ser ikke kun på direkte brændstofforbrug, men på hele anlægsprocessen: materialer, transport og selve udførelsesfasen.
”Vi ser på hele livscyklussen. Det er netop derfor, vi kan se, at elektrificeringen giver en markant, men ikke fuldstændig, reduktion. Materialer og transport bidrager stadig – men byggepladsmaskinerne fylder så meget, at elektrificeringen alene kan flytte resultatet markant, særligt når man kan udskifte de store gravemaskiner,” siger Jacob Klitgaard, der som LCA-specialist i Aarhus Kommune har udført beregningerne.
Han understreger, at el-drevne maskiner havde stor effekt i det her tilfælde, men at gevinsten ved el-drift i høj grad afhænger af projektets karakter, adgangen til el-infrastruktur og graden af planlægning.
”Hvis man vil bygge grønnere, skal man regne på det. Mavefornemmelser er ikke nok. Der er projekter, hvor det giver rigtig god mening, og andre, hvor gevinsten er mindre. Derfor er det afgørende at forstå projektets karakter, inden man stiller krav,” siger Jacob Klitgaard.
Tæt samarbejde var forudsætning
Projektet var ikke blot teknisk nytænkende – det krævede en helt anden samarbejdsform. Esbjerg Kommune og DIN Forsyning valgte udbudsformen inddragende byggeri, hvor Arkil som entreprenør var med i projekteringsfasen.
”Det var en stor fordel, for den vigtigste læring for os er, at logistik er alt, når man arbejder med el-maskiner. Her kunne vi planlægge laderutiner, maskinvalg og arbejdsmetoder i fællesskab, hvilket gav os optimale betingelser for at aflevere projektet til tiden,” siger Kim Mejer, projektchef i Arkil A/S.
Foto: Arkil
For DIN Forsyning har projektets grundige dataindsamling været lige så vigtig som selve maskinvalget.
“For os handler det ikke kun om at gennemføre projektet med ny teknologi. Vi investerer i elektrificering og ændrede arbejdsgange – og så skal vi kunne se, hvad det faktisk betyder for klimaaftryk, drift og økonomi. Den dokumentation er forudsætningen for, at vi kan skalere erfaringerne og stille endnu skarpere krav fremover,” siger Kenneth Nybo Pedersen, projektleder i DIN Forsyning, der i øvrigt også glæder sig over, at det støjer langt mindre for de mennesker, der er naboer til anlægsarbejde med eldrevne maskiner.
Fra politisk mål til konkret erfaring
Esbjerg Kommune har forpligtet sig til CO₂-neutralitet i 2030. For Kurt Bjerrum, formand for Plan, By & Lokalsamfundsudvalget i Esbjerg Kommune, viser projektet, hvordan ambitioner kan omsættes til handling i anlægsprojekter.
”Vi har bevist, at det kan lade sig gøre med rigtig god planlægning, de rette samarbejdspartnere og vilje til at investere i dokumentation. Nu har vi tal på bordet, og dem har vi allerede taget med ind i nye udbud. El-maskiner giver ikke mening i alle projekter, men i de rigtige er gevinsten til at få øje på,” siger Kurt Bjerrum.
Efter byggemodningen har kommunen har udbudt yderligere to anlægsprojekter i det centrale Esbjerg, der også skal udføres med el-maskiner.
/ehs
