Madspild: Tallene stiger, viljen er der, og nu kommer standarden

I Danmark har en række organisationer valgt at markere den internationale madspildsdag: 

• Too Good To Go og Netto lancerer en holdningskampagne
  Med budskabet: ”Giv maden en chance til" og billeder af plettede og rynkede råvarer ruller de to organisationer ud på sociale medier, LinkedIn og skærmene i Nettos butikker. Kok Julia Prokopenko bidrager med opskrifter, og der er sat seks kunstplakater på højkant. Ifølge Too Good To Go er der reddet over 2,5 millioner måltider gennem appen i Nettos mere end 600 butikker.
• Stop Spild Lokalt takker frivillige og samarbejdspartnere
  Organisationen fyldte ti år den 20. september. Den startede i 2016 i Korsør, da en dengang 17-årig Rasmus Erichsen begyndte at dele overskudsmad via Facebook. I dag drives arbejdet gennem lokale Madoaser, og organisationen har et servicekontor med ansatte. Den efterlyser nye frivillige og virksomheder, der vil forebygge spild eller give overskudsmad videre.
• nemlig og Fødevarebanken fejrer 15 år
   Fra 2019 til 2026 har nemlig i gennemsnit doneret 21.171 kg overskudsmad om året til Fødevarebanken, svarende til omkring 53.000 måltider årligt. Jubilæet markeres med en reception for Fødevarebankens frivillige.
• Dansk Standard præsenterer en ny ISO-standard
  Ifølge Dansk Standard er ISO 20001 verdens første internationale ledelsesstandard for reduktion af madspild. Danmark tog initiativ til den i 2021 og har haft formandskabet for det internationale udvalg, med sekretariatet hos Dansk Standard. Standarden er frivillig og bygger på samme struktur som ISO 9001 og ISO 22000, så virksomheder med eksisterende ledelsessystemer kan bygge videre. Den åbner for certificering, og arbejdet med tekniske standarder for målemetoder fortsætte

Behov for stadig og øget indsats

Globalt går en tredjedel af verdens mad tabt eller spildt. Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) står madspild for 8-10 procent af de samlede drivhusgasudledninger, næsten lige så meget som hele den globale transportsektor. 

Danmark smider omkring 880.000 ton mad ud om året på tværs af hele fødevarekæden. Det er ca. otte procent mere end i 2021, og klimapåvirkningen fra madspildet er steget med ca. 13 procent. Begge stigninger ligger primært i fødevareindustrien. Tallene stammer fra rapporten "Klima- og økonomiske konsekvenser ved madspild 2025", som rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet for ONE\THIRD på baggrund af Miljøstyrelsens kortlægninger.

Oven i kommer, at EU har vedtaget bindende mål, der skal være opfyldt senest 31. december 2030. Der skal ske en reduktion på 10 procent i fødevareforarbejdning og -produktion og 30 procent per indbygger i detailhandel, restauranter, fødevaretjenester og husholdninger, målt mod gennemsnittet for 2021-2023. Dansk Standard fremhæver desuden, at affaldsdirektivet stiller nye krav til dokumentation.

Vi vil gerne, men det glipper i køleskabet

Danskerne vil ellers godt, ifølge en spørgeundersøgelse, gennemført af analysebureauet Norstat i maj 2026 for madspildsappen Too Good To Go og detailkæden Netto. Den omfatter 1.018 danskere. 

• Intentionen: 61 procent svarer, at de gør en aktiv indsats hver uge eller går meget op i at mindske deres madspild.
• Adfærden: Samtidig svarer mere end hver tredje, at de smider madrester eller dårlige råvarer ud mindst en til to gange om ugen.
• Hvad der ryger ud: 46 procent peger på frugt og grønt som det, de oftest smider ud. Gulerødder, salat og agurker topper.
• Hvor maden glemmes: Knap 7 ud af 10 af dem, der smider mad ud, peger på køle-fryseskabet. Næsten 30 procent glemmer det, der ligger bagerst i køleskabet, og lige så mange råvarerne i grøntsagsskuffen.
• Undgåeligt spild: Blandt dem med madspild vurderer 38 procent, at halvdelen eller mere kunne have været undgået. Blandt de 25-39-årige er det mere end halvdelen.
• Hvad madspild handler om: 35 procent forbinder først og fremmest madspild med spild af penge, 22 procent med klima og ressourcer.