Dansk Industri

Webinar

Webinar om Voluntary Standard. Fra VSME til VS.

Den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering har fået en opdatering og går nu under navnet Voluntary Standard (VS). Men hvad er egentlig ændret fra den tidligere udgave, der blev kaldt VSME? Hvad er nu tilføjet, og hvad betyder det for jeres virksomhed?

Kategori

Webinar

Sted

Online

Start dato

24. november 2026 kl. 10:00

Slut dato

24. november 2026 kl. 10:45

Foto: Transition

På dette gratis webinar guider Camilla Egeberg Rasmussen fra rådgivningshuset Transition jer igennem den nye udgave af ’Den Frivillige Standard for Bæredygtighedsrapportering’ fra EU og gør jer klogere på, hvad ændringerne betyder for jeres virksomhed.

Fra VSME til VS – hvad betyder ændringerne for jer?

I kender måske standarden gennem dens tidligere navn, VSME. VS bygger videre på VSME, nu blot i en opdateret udgave. Før var standarden kun målrettet SMV-segmentet. Den opdaterede standard er stadig oplagt for små og mellemstore virksomheder, men inkluderer nu også større virksomheder end før.

Formålet med standarden er nu at give virksomheder uden for den obligatoriske bæredygtighedsrapportering et fælles udgangspunkt for at indsamle og strukturere oplysninger om bæredygtighedsindsatser i virksomheden. Med andre ord – er jeres virksomhed ikke omfattet af rapporteringsrammen CSRD, er VS det bedste sted at starte, hvis I gerne vil rapportere om bæredygtighed i jeres virksomhed.

Hvilke bæredygtighedsdata kan jeres kunder efterspørge?

En central tilføjelse til Voluntary Standard er den såkaldte ’value chain cap’, som sætter en øvre ramme for, hvilke bæredygtighedsoplysninger I kan blive bedt om at levere til større virksomheder i jeres værdikæde. På webinaret dykker vi selvfølgelig ned i, hvad ’value chain cap’ betyder i praksis, og hvordan jeres virksomhed kan forholde sig til dataforespørgsler fra værdikæden.

Til webinaret får I bl.a. svar på:

  • Hvilke nye elementer og datapunkter er tilføjet til VS?
  • Hvad er stadig gældende fra VSME, og hvad er fjernet?
  • Hvilke virksomheder er den nye standard relevant for?
  • Hvornår træder de nye regler i kraft?
  • Hvordan kan en VS rapport udformes?

Det får I med jer efter webinaret:

Webinaret klæder jer på til at forstå den nyopdaterede ’Frivillige Standard for EU’s Bæredygtighedsrapportering’ fra EU og er derfor oplagt for jer, der før har arbejdet med VSME’en og vil vide, hvordan I tilpasser jeres hidtidige arbejde til den nye standard, uden at jeres tidligere arbejde er spildt.

Webinaret er relevant for jer, der er ansvarlige for ESG, rapportering eller leverandørkrav i jeres virksomhed, samt jer, der gerne vil være på forkant med den nyeste viden om frivillig rapportering på bæredygtighedsområdet.

Har I yderligere spørgsmål til Voluntary Standard, kan I stille dem til Camilla undervejs i webinaret.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.