Ny SBTi-standard åbner nye muligheder for klimafinansiering af skovrejsning
En opdateret SBTi net zero standard giver med det nye begreb Ongoing Emissions Responsibility (OER), virksomheder en særlig anerkendelse for at tage ansvar for den løbende CO2-udledning, de endnu ikke kan undgå. Det kan ske ved at finansiere skovrejsning og det går en ny guide fra Klimate og Klimaskovfonden i dybden med.
Den nye version af SBTi-standarden introducerer en ramme for, hvordan virksomheder kan finansiere klimatiltag uden for egen værdikæde - for eksempel gennem bidrag til skovrejsning, hvor CO2-optaget sker over tid.. Foto: Klimaskovfonden
I forsommeren landende version 2.0 af opdatering af Science Based Targets initiatives (SBTi) Net-Zero Standard. Den åbner nye muligheder for virksomheder, der vil tage ansvar for deres løbende CO2-udledning, som endnu ikke kan undgås eller reduceres.
Den nye standard introducerer en ramme for, hvordan virksomheder kan finansiere klimatiltag uden for egen værdikæde. Det åbner blandt andet mulighed for at bidrage til skovrejsning, hvor CO2-optaget sker over tid. Det er naturligvis godt nyt for Klimaskovfonden, der støtter skovrejsning i Danmark, som netop finansieres via bidrag fra virksomheder opgjort i tons CO2, hvor de nye skove vokser og optager CO2 over tid.
Skovrejsning kan være en relevant aktivitet under det nye begreb i standarden Contribution Budget Approach, forudsat at de gældende kriterier er opfyldt.
”Mange virksomheder har været usikre på, hvordan de kunne arbejde med klimaindsatser uden for egen værdikæde. For os at se, betyder SBTi’s nye retning, at det bliver nemmere for virksomheder at finansiere klimainitiativer. Det er en god nyhed for virksomheder, der gerne vil være ambitiøse i deres klimaindsats,” siger Trine Kromann, der er ansvarlig for virksomhedspartnerskaber i Klimaskovfonden.
Helt konkret bliver det tydeligere, at det ikke kun handler om, hvor hurtigt man reducerer sin udledning, men også, hvordan man forholder sig til de udledninger, der fortsat eksisterer. På den måde anerkendes virksomhederne både for at reducere deres egen CO2-udledning, men også for at investere i andre klimainitiativer som for eksempel bidrag til skovrejsning.
Anerkendelse af ansvar for den løbende udledning
Tidligere var der fokus på klimahandling udenfor egen værdikæde (Beyond Value Chain Mitigation, BVCM) men det er blevet videreudviklet i opdateringen til den mere konkrete ramme, herunder mulighed for at opnå anerkendelse af deres indsats, kaldet Ongoing Emissions Responsibility (OER).
Med den nye standard skal virksomheder, der får deres mål valideret efter V2.0, oplyse, om de har til hensigt at deltage i det frivillige OER-program. Virksomheder, der vælger at deltage, kan opnå en særskilt anerkendelse af deres klimabidrag, hvis de opfylder programmets kriterier. Her kan bidrag til skovrejsning indgå som en form for klimafinansiering, hvor virksomheder bidrager til konkrete klima- og naturindsatser, mens arbejdet med at begrænse udledninger og egne reduktioner fortsætter. Bidrag til skovrejsning indgår (jf. Klimaskovfondens standard) ikke i virksomheders egne klimaregnskaber, men finansierer konkrete klimaindsatser med langsigtet CO₂-fjernelse.
”SBTi sender med denne tilgang et vigtigt signal om, at virksomhedernes klimaansvar ikke stopper ved reduktioner i egen værdikæde og at der skal tages ansvar før målåret. Selvom OER-ordningen foreløbig er frivillig, peger standarden på en udvikling, hvor CO₂-fjernelse får en stadig vigtigere rolle. Derfor giver det god mening, at virksomheder allerede nu begynder at opbygge erfaring med at finansiere klimatiltag uden for egen værdikæde. Her kan skovrejsning være en del af løsningen,” siger Lea Ravnkilde Møller, der er klimaøkonom og chefkonsulent i Klimaskovfonden.
SBTi har meldt ud, at de vil udkomme med en konkret vejledning til, hvordan den nye standard skal implementeres i praksis i slutningen af året, men der er god grund til at komme i gang nu. 2026 og 2027 kan nemlig bruges til at afprøve hvordan man sætter en intern CO₂-pris på sine udledninger, opbygge erfaring med klimafinansiering og finde en model, der fungerer i virksomheden.
En egentlig Claims Policy forventes først i nye år, og den vil give større klarhed om, hvordan virksomheder inden for forskellige sektorer, troværdigt kan udtale sig deres initiativer på vej mod en minimal udledning (netto nul) i deres målår.
Sammen med Klimate har Klimaskovfonden udgivet en guide til den nye Corporate Net-Zero Standards OER-tilgang. Den hjælper virksomheder på vej gennem de nye begreber og rammer og kommer med eksempler på, hvordan bidrag til skovrejsning passer ind i den nye standard.
Et par af de nye nøglebegreber
Det vrimler med nye begreber i standarden. SBTi beskriver to nye tilgange til at bidrage med finansiering klimatiltag, der tager ansvar for den løbende udvikling:
- Contribution Budget Approach - et ex-ante produkt, hvor effekten indfinder sig i fremtiden. Denne tilgang matcher Klimaskovfondens bidrag til klimaindsatsen via skovrejsning og er opgjort i tons CO2.
- Verified Mitigation Approach - et ex-post bidragsprodukt, hvor klimaeffekten har indfundet sig/er realiseret.
Andre relevante begreber er Ongoing Emissions Responsibility (OER), som giver virksomheder en tydeligere ramme for, hvordan de frivilligt kan tage ansvar for de udledninger, de endnu ikke har reduceret. Det kan blandt andet ske gennem Contribution Budget, hvor virksomheden sætter en intern pris på sine CO₂-udledninger og afsætter et budget til kvalificerede klimatiltag.
Her introducerer SBTi samtidig tre niveauer for frivillig anerkendelse af virksomheders indsats for deres løbende udledninger: Engaged, Advanced og Leadership. Niveauerne afhænger blandt andet af, hvor stor en andel af virksomhedens udledninger, der omfattes af indsatsen, og hvilke krav til klimabidrag virksomheden opfylder.
Udviklingen i SBTi-tilgangen betyder blandt andet:
- at virksomheder forventes at forholde sig mere aktivt til deres løbende udledninger frem mod deres mål år for net-zero (ongoing emissions)
- at klimahandling uden for værdikæden bliver mere integreret i net-zero arbejdet
- at ansvar og transparens fylder mere
- at klimafinansiering får en mere legitim rolle, som det bliver muligt for virksomhederne at afrapportere på
Lea Ravnkilde Møller (tv) er forstkandidat, klimaøkonom og chefkonsulent i Klimaskovfonden. Trine Kromann er ansvarlig for Klimaskovfondens samarbejde med virksomheder og salg af klimabidrag.. Foto: KSF
”SBTi sender med denne tilgang et vigtigt signal om, at virksomhedernes klimaansvar ikke stopper ved reduktioner i egen værdikæde. Selvom OER-ordningen foreløbig er frivillig, peger standarden på en udvikling, hvor CO₂-fjernelse får en stadig vigtigere rolle. Derfor giver det god mening, at virksomheder allerede nu begynder at opbygge erfaring med at finansiere klimatiltag uden for egen værdikæde. Her kan skovrejsning være en del af løsningen
Lea Ravnkilde Møller, chefkonsulent Klimaskovfonden
