Danske Bank vil genvinde tillid gennem samfundsansvar

April 2016 byder på to milepæle i Danske Bank. Det er et år siden en opdateret strategi for corporate responsibility (CR) blev godkendt, og i denne måned bliver en selvstændig forretningsenhed med Wealth Management-aktiviteter lanceret.

Umiddelbart har de to ting ikke meget med hinanden at gøre. Ikke før den 3. april, hvor Danmarks Radio sendte historien om velhaveres brug af skattely og –planlægning ud i æteren på baggrund af de nu berømte Panamapapers.  

Blot få dage senere interviewede Danske Banks øverste ansvarlige for marketing og kommunikation, Jeannette Fangel Løgstrup og CR-chef Dorte Eckhoff. Et interview som primært handlede om den første milepæl: Danske Banks CR-strategi og de resultater og indsigter, der var opnået, i løbet af det første år.  Men også lidt om wealth management og samfundets store spørgsmål. Det vender vi tilbage til.

Det handler om, hvem vi er
Så hvad handler CSR om i Danske Bank? I grove træk kan man sige, at det er at være sig sit ansvar bevidst, og om at genopbygge tillid til banken og banksektoren generelt efter finanskrisen.

”Thomas F. Borgen blev CEO i 2013, og ledelsen er ved at sætte en helt ny retning for banken. Det betyder også, at vi har spurgt os selv, hvilken bank, vi vil være. Blandt andre ting, ved vi, at vi i vores arbejde vil være meget bevidste om, hvilken rolle vi spiller i samfundet. Der skal være tillid til, at Danske Bank er en ordentlig virksomhed som agerer med høje etiske standarder, og den tillid skal skabes ved, at vi leverer i forhold til både kunder, medarbejdere, aktionærer og samfund,” siger Jeanette Fangel Løgstrup.  

Den tænkning førte til opdateringen af strategien for corporate responsibility (CR). Med en højere grad af stakeholderinvolvering end tidligere, så i udviklingsprocessen havde banken kontakt med kunder, medarbejdere og andre stakeholdere. I udmøntningen har der været fokus på at forankre CR både strategisk og operationelt.

Det er det, vores stakeholdere vil ha’
Resultatet er, at CR-indsatsen i dag har to lag: et der beskæftiger sig med to strategiske temaer: financial confidence og accessibility, og et andet som fokuserer på integration i forretningens aktiviteter.

”Temaerne repræsenterer både, at det er de emner, som vores stakeholdere prioriterede højest i vores samtaler med dem, og at det er ved at fokusere her, at, vi vurderer, at vi bedst udfylder vores rolle i samfundet. Vi vil bidrage til vækst og stabilitet i samfundet og bidrage med vores kompetencer til gavn for samfundet,” forklarer Jeanette Fangel Løgstrup.

Ejerskab i hele organisationen
Et år efter godkendelsen af strategien, tegner der sig et billede af både sejre og udfordringer.

”Noget, der er lykkedes godt, er, at etablere et ejerskab for CR-aktiviteter i hele organisationen. Det er en stor forskel i forhold til tidligere, at hele forretningen er involveret og har handlingsplaner for CR, og det er meget vigtigt, at CR-arbejdet er noget, der sker ude i forretningen og ikke kun et sted i hovedkontoret,” siger Jeanette Fangel Løgstrup.

Forankringen understøttes af bankens Business Integrity Board, hvis medlemmer fra de øverste ledelsesniveauer godkender planer og overvåger implementeringen af disse. Det betyder, at CR-projekter har den øverste ledelses konkrete opbakning.

Den gennemgående udfordring i at arbejde med CR er ifølge Jeanette Fangel Løgstrup, at være opmærksom på at ting kan tage tid.

”Når man får en ny strategi, så vil man jo gerne se den udført hurtigt. Men det tager jo tid at arbejde sig igennem forretningen og at bygge de gode programmer op. Så det er vigtigt at acceptere, at der er noget langsigtethed i det her arbejde – også fordi forventningerne i samfundet stiger hele tiden. Man kan nok aldrig sige, at man er færdig.”

Konkrete aktiviteter
De strategiske temaer udmøntes i konkrete programmer og projektet, f.eks. adgang til bankservices for svagtseende eller knap så digitale borgere, at stille betalingsapp’en MobilePay gratis til rådighed for godgørende formål, at finansiere og facilitere erfaringsudveksling for små- og mellemstore virksomheder og udvikling af finansiel forståelse hos børn og unge.

Projektet ”Kloge penge” er et eksempel på både ansvar og lokalt ejerskab, ifølge Dorte Eckhoff. Det er et undervisningsmateriale udviklet i samarbejde med Matematiklærerforeningen til brug i folkeskolen. Medarbejdere fra Danske Banks lokale afdelinger tager ud på skoler og arbejder med materialet, som lærer børn og unge at tænke over penge og privatøkonomi. Ind til nu har over 100 medarbejdere uddannet sig til det.

”Det kan lyde som en lille ting, men det baserer sig på en kæmpe samfundsudfordring, som de 54.000 personer mellem 18 og 30 år i registeret for dårlige betalere, RKI, er et udtryk for. Vi prøver gennem Kloge Penge og onlineaktiviteter at bidrage til at vende den udvikling,” siger Dorte Eckhoff.

Tæt på forretningen
Det andet lag i Danske Banks CR-strategi handler om CR i kerneforretningen: forholdet til kunder, medarbejdere og leverandører og reduktion af miljøpåvirkning.

Inden for alle områder bliver der rullet aktiviteter ud, som øger integration og gennemsigtighed: nye screeningprocesser og vurderingskriterier for leverandører, fokus på diversitet og reduktion af miljøpåvirkninger blandt andet. Ligesom en menneskerettighedsanalyse baseret på FN’s retningslinjer for bæredygtighed og erhverv er planlagt for 2016.  

Tættest på kerneforretningen kommer nok initiativer inden for ansvarlige investeringer og udlån. Låneforretningen har siden 2014 inkluderet en vurdering af miljø-, sociale og etiske risici, men inden for investeringer tager man en række skridt i 2016.

"Vi arbejder både med at øge transparens, at udvikle og tilpasse investeringstilbud med fokus på bæredygtighed, og på hvordan vi engagerer os i vores investeringer, f.eks. gennem aktiv deltagelse i generalforsamlinger eller gennem stemmeafgivelse. Men i sidste ende skal det ud i de beslutninger, den enkelte porteføljemanager tager, siger Jeanette Fangel Løgstrup.

"Og vi har fra 2016 integreret miljø-, sociale og governanceforhold i vores investeringsbeslutninger, f.eks. ved at gøre research tilgængelig for vores porteføljemanagers", supplerer Dorte Eckhoff.

Men er det tæt nok?
Læser man Danske Banks CR-rapport for 2015, får man det indtryk, at der er lagt en tydelig linje, og at den forfølges konsekvent. I 2016-udgaven af Sustainable Brand Index er Danske Bank i top tre, på listen over hvordan bankers håndtering af samfundsansvar opfattes. Deres indsats vurderes også som en af de bedste – om end i et svagt felt – inden for den finansielle sektor, i en sammenlignende analyse af rapporter for 2015 foretaget af Erhvervsfilosofi.dk.

Samme medie peger på, at den finansielle sektor primært forstår samfundsansvar som et spørgsmål om at være til stede som ”en stabiliserende økonomisk faktor…”, hvilket er i tråd Danske Banks definition af deres rolle i samfundet.

Til Erhvervsfilosofi.dk fortæller Joakim Sandberg fra Gøteborgs Universitet, ekspert i etik og ansvar i den globale finansielle sektor, så øgede finanskrisen behovet for at udvise stabilitet og forbedre sektorens image, hvilket har ført til et fokus på interne forhold og ”… mindre på etiske overvejelser i forbindelse med rådgivning af kunder og deres økonomiske forhold og hensigter”. Det gælder også for det, Joakim Sandberg omtaler som private banking. Som man også kan kalde wealth management.

Og så er vi som lovet tilbage ved den anden milepæl for Danske Bank den 1. april 2016. Etableringen af Wealth Management som en selvstændig forretningsenhed med fokus på pension, investeringer og rådgivning af private kunder med ”komplekse finansielle forhold”, som banken beskriver det.

Det korte svar på spørgsmålet om, hvorvidt de nye kriterier for ansvarlige investeringer, altså at der skal screenes for ESG-forhold, følger med over i det arbejde der skal laves i Wealth Management, er ”ja, det gør de”.

Og bliver man inden for rammen af strategien for CR i Danske Bank, så er det, så langt som man er kommet.  For nok er integritet og åbenhed omkring skat på dagsordenen, men primært i forhold til bankens egne skattebetalinger.

Verden uden for
Tænker man lidt videre sammen med Joakim Sandberg, er det dog helt fair at spørge til, hvor Danske Bank ser sig selv i forhold til det store samfundsperspektiv, og om de arbejder med f.eks. FN’s verdensmål for bæredygtighed, SDG’erne. Hertil svarer Danske Bank, at de er bevidst om den stigende opmærksomhed hos erhvervsledere på virksomheders rolle i at løse samfundsproblemer, men at det jo ikke er det samme som at være klar med svarene.

”Hvis vi gør det rigtigt, er der ingen tvivl om, at vi kan bidrage til vækst og velstand bredt set. Vi er også gået i gang med at diskutere SDG’erne, og hvordan vi skal forholde os til dem. Der er mange ting i SDG’erne, der også kan give mening i forhold til os: beskæftigelse, kvinders forhold og partnerskaber for eksempel,” siger Jeanette Fangel Løgstrup. Hun fortsætter:

”Vi er også klar over at der er lang vej, og at målet flytter sig hele tiden. For Danske Bank er det vigtige, at vi har fået lagt et godt fundament, og at vi er vedholdende, i forhold til den retning vi har sat. Det kan vi gøre samtidig med, at vi bygger ovenpå og tager nye dimensioner ind, i takt med at dagsordner og organisationen modnes.”