Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister
Når verdens lande skal diskutere, hvordan de får deres mål for naturindsatser til at gå op med FN's traktat om biodiversitet, er Danmark svært handicappet af ikke at have gjort status eller sat mål. Det har næsten alle andre lande gjort.
Foto: 123rf.com
Danmark er et af kun tre EU-lande, der ikke lever op til deres forpligtelser i FN's biodiversitetskonvention, når FN's biodiversitetstopmøde, COP17), mødes frem til slutningen af oktober. Det skriver Danmarks Radio.
Alle 196 lande under konventionen er forpligtet til at indrapportere nationale biodiversitetsmål og en statusrapport over fremskridtene. Fristen var februar, men Danmark har hverken indsendt mål eller status. Ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), er ikke rejst til topmødet, og Danmark repræsenteres af embedsmænd.
Regeringen har siden sin tiltræden i sommer profileret sig som den grønneste nogensinde. Ministeren peger i en mail til Danmarks Radio på regeringsgrundlagets plan om en natur- og biodiversitetslov, der skal sikre, at 30 procent af Danmarks areal bliver beskyttet natur, hvoraf ti procent strengt beskyttet. Det, mener han, understreger, at regeringen tager naturen alvorligt.
Men udfordringerne er store. Sidste år kunne DR fortælle, at halvdelen af de truede og sjældne dyrearter i Danmark lever under "stærkt ugunstige forhold".
Det står sløjt til
Der er ingen tvivl om, at biodiversiteten i Danmark er frygtelig presset, siger Signe Normand, Forpersonen for Biodiversitetsrådet.
Ifølge hende har Biodiversitetsrådet estimeret, at kun to procent af Danmarks natur reelt kan betragtes som beskyttet, og at det står dårligt til både med mængden og kvaliteten. Hun peger også på, at Danmark er andensidst i Europa, når det gælder at passe på habitatnatur.
Naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen kalder situationen "meget alvorlig". Han forklarer, at tab af levesteder, næringsstofbelastning og forurening er årsager til, at mange arter går tilbage
“Vi breder os. Vi fylder for meget. Vi levner ikke plads til naturen, og vi tager ressourcerne fra den. Kort fortalt,” siger han.
Han peger dog også på den grønne trepartsaftale som et tiltag, der kan give naturen bedre rammer. Aftalen betyder, at en del af landbrugsjorden udtages og omlægges til skov og natur.
Ærgerligt ikke at have sat mål
Kunming-Montreal-aftalen, også kaldet biodiversitetens Paris-aftale, blev indgået til COP15 i 2022 og rummer 23 globale mål, der skal være indfriet i 2030. Nu skal landene for første gang gøre status, og her halter Danmark. Ifølge Signe Normand har landet haft rig mulighed for at sætte mål, både med en national biodiversitetslov og i forbindelse med den nationale handleplan, der blev indsendt for to år siden.
“Det er jo super ærgerligt, at Danmark ikke har sat sig nogle faste mål og dermed heller ikke har indrapporteret dem,” siger hun.
Konsekvensen er, at når vi ikke har et mål, så er det meget svært at lave de indsatser, der reelt bidrager til at vende tabet.
Danmark er i en lille klub: Kun hvert tiende land er mødt op til COP17 uden at leve op til forpligtelserne. Ud over Danmark gælder det blandt andre Nicaragua, Mauretanien og Afghanistan. I EU er det kun Letland og Litauen, som heller ikke har indberettet mål.
