"Destination Earth" - fremtidens vejrvarsler i Europa er på vej
DMI er sammen med omkring 80 europæiske vejreksperter i København for at komme videre med at bygge en digital tvilling af Jorden, der automatisk opdager ekstreme vejrhændelser og sætter meget detaljerede prognoser i gang dér, hvor hændelserne kan få store konsekvenser.
Destination Earth skal skabe en digital tvilling af Jorden, der kan opdage ekstreme vejrhændelser og levere detaljerede vejrudsigter.. Foto: DMI
Skybrud, stormflod, hedebølger og energimeteorologi er blandt de områder, hvor samfundet har størst brug for præcis viden i tide.
Derfor var DMI i denne uge vært for et europæisk arbejdsmøde om Destination Earth On-Demand Extremes Digital Twin, teknisk betegnet DE330, hvor omkring 80 forskere og eksperter fra nationale vejrtjenester, ECMWF og andre europæiske partnere mødtes i København.
DE330 er en del af EU’s store Destination Earth-satsning, der skal udvikle digitale tvillinger af Jorden. I DE330 handler det om ekstremt vejr. Systemet kan automatisk opdage ekstreme vejrhændelser i Europa og sætte prognoser i gang i meget høj opløsning – ned til 500 meter – med usikkerheder og koblinger til samfundskritiske områder som oversvømmelse, energimeteorologi, luftkvalitet, brandfare, hedestress og stormflod.
Ifølge DMI’s direktør Marianne Thyrring er projektet et enestående eksempel på godt europæisk samarbejde om vejrmodellering.
“Ekstremt vejr er dér, hvor prognoser betyder mest, og hvor samfundet har størst behov for detaljeret viden. Med DE330 får Europa en ny kapacitet, hvor ekstreme vejrhændelser kan opdages automatisk og udløse meget detaljerede prognoser, der også peger på mulige virkninger. Det handler i sidste ende om bedre beredskab og tidligere varsler, når farligt vejr rammer borgerne,” siger Marianne Thyrring, direktør i DMI.
Fakta om DE330 og Destination Earth
- Hvad er DE330: DE330 er den tekniske betegnelse for Destination Earth On-Demand Extremes Digital Twin. Projektet udvikler en digital tvilling for ekstreme vejrhændelser i Europa.
- Hvad kan systemet: Systemet kan automatisk opdage ekstreme vejrhændelser og udløse prognoser i meget høj opløsning, blandt andet med 500 meters skala og kobling til modeller for hydrologi, energimeteorologi m.m.
- Hvilke vejrhændelser og sektorer indgår: Blandt områderne er oversvømmelse, vind- og solenergi, luftkvalitet, hedebølger, brandfare, frost og stormflod.
- Hvad sker der i fase 3: Fase 3 løber fra maj 2026 til april 2028 og skal bringe den digitale tvilling tættere på operationel kvalitet, modellere tidligere og fremtidige ekstreme hændelser med hvad nu hvis-scenarier og samle kæden fra detektion til prognose og kobling til modeller for hydrologi, energimeteorologi m.m.
- Hvad er DMI’s rolle: DMI bidrager med 15 udviklere i maskinrummet til den digitale tvilling samt i ledelses-gruppen af projektet.
“Værdien ligger i at systemet bliver brugt”
DMI er aktiv partner i DE330, hvis tredje fase løber frem til april 2028 og blandt andet skal bringe den digitale tvilling tættere på operationel brug, gøre systemet mere anvendeligt for flere brugere. Projektet er lige nu ved at bevæge sig fra forskning og udvikling mod mere praktisk brug.
Deltagerne har i denne uge således arbejdet med bl.a. realtidsdrift, modelopsætning, usikkerheder, brugerbehov, hvad nu hvis-scenarier og koblingen mellem vejrmodeller og modeller for hydrologi, energimeteorologi m.m.
Det er netop anvendelsen, der er afgørende, understreger Marianne Thyrring.
“For DMI ligger værdien af DE330 i, at systemet bliver brugt. Vi vil gerne have den digitale tvilling tættere på den kæde, hvor data bliver til prognoser og varsler hos de nationale vejrtjenester, så den kan supplere – ikke konkurrere med – de operative prognoser og varsler. For Danmark er stormfloder, skybrud og vind til havs eksempler på vejr med kraftig virkning, hvor detaljeret information kan gøre en reel forskel,” siger Marianne Thyrring.
For borgerne vil gevinsten ikke nødvendigvis være synlig som et nyt produkt i morgen. Men på sigt kan teknologien styrke det faglige grundlag for varsler, beredskab og sektorplanlægning, når vejret bliver farligt. Det kan for eksempel handle om bedre vurderinger af, hvor skybrud kan give oversvømmelser, hvor stormflod kan ramme hårdest, eller hvordan ekstremt vejr påvirker energiproduktion og infrastruktur.
