Hvordan træffer man de “rigtige” valg for stålkonstruktionens klimaaftryk?

Byggeri vil altid have et klimaaftryk. På Building Green CPH 2026 sætter Give Steel fokus på de konkrete beslutninger, der kan reducere stålkonstruktioners klimaaftryk og styrke potentialet for cirkularitet. Mød vores stålspecialister, hør mere om projektspecifikke EPD’er og få sparring om konstruktionsoptimering, råvaresourcing, klimadokumentation og ansvarligt indkøb.

Foto: Give Steel

Den 28. og 29. oktober 2026 samles byggebranchen i Lokomotivværkstedet i København til Building Green CPH. Årets tema, Navigating Uncertainty – Hope Through Action, sætter fokus på, hvordan branchen kan omsætte kompleksitet, dokumentationskrav og markedsforandringer til konkrete handlinger, bedre beslutninger og nye løsninger.  

På Give Steels stand 88 tager vi udgangspunkt i ét centralt budskab:

There is no such thing as a sustainable building. Circularity makes the difference. 

For os handler det ikke om at love den perfekte løsning. For den findes ikke. Det handler om at skabe transparens om muligheder og konsekvenser, så beslutninger kan træffes på et dokumenteret grundlag. Og jo tidligere vi som stålentreprenør involveres i projektet, desto større er muligheden for at optimere konstruktionen i forhold til både klima, økonomi og funktion. 

Hvis du vil med til Building Green 2026, så tilmelder du dig gratis her.

Klimaaftrykket påvirkes allerede i designfasen 

En stålkonstruktions klimaaftryk bestemmes af en række forhold på tværs af værdikæden, herunder konstruktionsprincipper, materialevalg, råvarernes oprindelse, produktion, transport og montage. Beslutninger i designfasen har derfor stor betydning for konstruktionens samlede CO2-aftryk. 

Når Give Steel involveres tidligt i projekteringen, kan vores stålingeniører analysere forskellige design- og materialescenarier, optimere konstruktionen i forhold til belastninger og funktion samt identificere muligheder for at reducere materialeforbrug og unødvendig overdimensionering. 

Fra råvaresourcing til dokumenteret klimaaftryk 

Gennem scenariesourcing sammenligner Give Steel tilgængelige stålemner ud fra blandt andet CO2-aftryk, pris og leveringstid. Det giver projektets beslutningstagere et grundlag for at sammenligne forskellige materialescenarier, inden indkøb og projektering låses fast.  

Projektspecifik klimadokumentation baseret på faktiske data 

På standen præsenterer vi Give Steels projektspecifikke EPD’er.

Hvor produkt-EPD’er bygger på gennemsnitlige produktionsdata, tager en projektspecifik EPD udgangspunkt i de faktiske forhold for det enkelte projekt, herunder stålværker, råvarer, transport, produktion og montage. 

Resultatet er et mere præcist datagrundlag til LCA-beregninger, CO2-regnskaber og dokumentation af stålkonstruktionens faktiske klimaaftryk. 

Få sparring om CO2, LCA og dokumentation 

Medbring gerne en foreløbig materialeliste, model eller projektbeskrivelse. Så kan dialogen tage udgangspunkt i projektets konkrete målsætninger, udfordringer og dokumentationskrav. Har du allerede et projekt på tegnebrættet, kan du møde Give Steels CO2-rådgivere på standen. 

Gennem Give Steels CO2-hotline tilbyder vi sparring om CO2-beregninger, designoptimering, scenarieanalyser og materialevalg, EPD’er og dokumentationskrav. 

Dokumentation af sociale indsatser 

Give Steels bidrag til projekter med bæredygtighedscertificering handler ikke kun om klimaaftryk. Gennem partnerskabsaftaler, GROW og Den Sociale Bæredygtighedsberegner understøtter vi dokumentationen af lærlingeindsatser, sociale ansættelser og beskæftigelsesforløb samt synliggør den sociale værdiskabelse i byggeprojekter.

Fra usikkerhed til handling 

Usikkerhed om råvarer, klimaaftryk, leveringsforhold og dokumentationskrav kan ikke elimineres helt. Men den kan reduceres gennem tidligere involvering, mere transparente data og tættere samarbejde mellem projektets parter. 

Det er den dialog, vi gerne vil tage på Building Green. For bedre beslutninger begynder med et dokumenteret grundlag.  

Besøg stand 88 og lad os tage dialogen 

Vi glæder os til at møde bygherrer, rådgivere, arkitekter, ingeniører, entreprenører og ESG-specialister til en faglig dialog om, hvordan designoptimering, ansvarligt materialevalg og klimadokumentation kan skabe bedre beslutningsgrundlag i byggeprojekter. 

09.10.2026Give Steel A/S

Sponseret

Hvordan træffer man de “rigtige” valg for stålkonstruktionens klimaaftryk?

01.10.2026Give Steel A/S

Sponseret

Torben Larsen nomineret til Årets Leder 2026

21.04.2026Give Steel A/S

Sponseret

Kristian former fremtidens smede – én lærling ad gangen

16.04.2026Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel fastholder fokus på den social bundlinje

25.03.2026Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel bakker op om solsikkekampagne: Der skal være plads til forskellighed i industrien

25.02.2026Give Steel A/S

Sponseret

Theis får svejsetraileren til at rulle – og åbner nye døre