Bæredygtighed og resiliens er samme logik og skal tænkes sådan

Virksomheder oplever forandrede vilkår som følge af geopolitisk uro, handelsstridigheder, klimaforandringer og ressourceknaphed. Derfor har resiliens fået en central rolle i virksomheders strategiske arbejde. 

Samtidig er bæredygtighedsarbejdet og -funktionen ved at skulle finde sine ben igen, efter det voldsomme tilbageslag området har været ude for de seneste par år. 

”Det er altid gået op og ned i bæredygtighed, men jeg mener ikke, vi nogensinde har set så stor en negativ omvæltning som nu. Noget handler om at andre dagsordener er kommet til at fylde så meget mere, men en af de helt nye faktorer er, at bæredygtighed er blevet ideologiseret,” sagde Lene Serpa fra scenen på Børsen Bæredygtig 2026, som blev afviklet d. 28. maj 2026 i København.

Lene Serpas bud på hvor bæredygtighedsprofessionen skal søge hen, er at bevæge sig væk fra lovkrav og moral som drivere og fokusere på professionalisering, med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvor kan vores arbejde skabe finansiel/økonomisk værdi for virksomheden.   

Byd ind i resiliensarbejdet

Lige nu kan det ske ved at vende blikket mod resiliens, som mange virksomheder arbejder på at øge, så de bedre kan modstå kriser, forstyrrelser eller bare forandring. For den kommer der til at være nok af i de kommende år.  

Hos Rambøll Management, som var hovedsponsor på konferencen i år, mener man at kunne se, at organisationer, som minimerer deres afhængigheder, gør deres værdikæder mere robuste og inddrager bæredygtighed i deres forretningsmodel, står bedst rustet til at håndtere forandringer. 

Uforudsete hændelser vil opstå. Spørgsmålet er, om virksomheden er designet til at klare dem. Og her er åbningen for bæredygtighed. 

”Resiliens og bæredygtighed er samme logik og skal tænkes sådan. Målet om at være robust overfor forstyrrelser, kan man kun nå med samarbejde på tværs, det er ikke noget én funktion kan lykkes med. Og sidst men ikke mindst kræver det tæt samarbejde med leverandører. Så der er masser af grunde til at arbejde med resiliens og bæredygtighed i samme ombæring,” sagde Line Dybdal, som leder den danske del af Rambølls rådgivningsforretning. 

Hvor kan bæredygtighed bidrage med?

Hendes bud på, hvad det konkret betyder for bæredygtighedsmedarbejdere er, at bæredygtighedsteamet bliver til et videnscenter, der kan sættes ind når:

• lovgivning ændrer sig, fordi bæredygtighedsfolk kan omsætte nye krav til målsætninger, rapportering og robusthed, til at vurdere risici og gøre det forretningskritisk.
• risici skal løftes ind på ledelsesniveau, fordi der er der brug for bæredygtighedsfolks erfaring med værdikæder og risikoforståelse, med afhængigheder og evnen til at gøre det komplekse konkret. 
• det skal besluttes, hvor man skal investere for at mitigere risici, kan bæredygtighedsfolk hjælpe med at få de relevante tal på bordet. For vi skal kunne regne på det. Hvad koster det, når Rhinen tørrer ud? Eller vores lager bliver oversvømmet?

Line Dybdal opfordrede også alle i virksomhederne til at forstå, at sårbarhed ikke er gratis, når chokket rammer. Prisen er driftsforstyrrelser, leverancesvigt, dyre ressourcer, tab af tillid og svækket handlefrihed. Det vigtige er dog, at arbejdet med at opbygge robusthed ikke skal være en defensiv øvelse. 

”Det handler om at beskytte driften og det strategiske råderum, før krisen rammer. Det er ikke kun en økonomisk omkostning. Det koster også på troværdighed, samfundsansvar og evnen til at opretholde kritiske leverancer. Så det er ikke forsikringspræmie. Det er en ledelsesmæssig investering i at opretholde netop drift og omdømme,” sagde Line Dybdal. 

Sårbarhed er slet ikke gratis

Udgangspunktet er at forstå virksomhedens sårbarheder og prøve at fastsætte, hvad de kan koste os – og vores stakeholdere, hvis de udløses. 

Et helt aktuelt eksempel på sammenhængen mellem robusthed, bæredygtighed og økonomi er den aktuelle situation omkring Hormuz-strædet. Rambøll har nemlig regnet på det. 

I dag koster forstyrrelserne herfra det danske samfund omkring 2 milliarder danske kroner om måneden. Men hvis vi f.eks. allerede havde realiseret 2030-målene for klima, så ville udgifterne for husholdningerne og transport være henholdsvis 34 og syv procent lavere. Og hvis 2050-målene allerede var nået, så ville de tilsvarende tal være 99 og 74. 

Line Dybdal sluttede af med to spørgsmål, som virksomheder bør stille sig selv – og som bæredygtighedsteams kan byde ind med deres del af svarene på: 

• Kender I regningen hos jer, når krisen rammer?
• Hvordan investerer I, så I bliver både mere grønne og mere robuste