Deloitte betaler 21,5 mio. dollar for at afslutte DEI-sag med amerikanske myndigheder
Deloitte er blevet sagsøgt for at have diskrimineret ved at lave DEI-indsatser. For at lukke ned for sagen er der nu indgået et forlig med det amerikanske justitsministerium.
Forliget mellem Deloitte og Justitsministeriet i USA er det seneste i en række af sager, hvor DOJ bruger den såkaldte False Claims Act. Det er en lov skabt til at beskytte staten mod snydende leverandører især i sundhedssektoren, som nu bruges til at slå ned på DEI-indsatser og politikker, som for få år siden var almindelig praksis i store dele af det amerikanske erhvervsliv.
Ifølge justitsministeriets pressemeddelelse dækker sagen perioden fra 2017 til nu, hvor Deloitte angiveligt afgav falske erklæringer om at overholde ligebehandlingskrav i sine føderale kontrakter, samtidig med at firmaet internt anvendte race og køn som faktorer i ansættelser, forfremmelser og bemanding.
Ifølge Human Resources Director modtog Deloittes forretningsenheder månedlige rapporter, der sporede fremskridt mod interne "demografiske mål" med farvekodede indikatorer, og aflønningen for omkring 150 af firmaets mest senior partnere og direktører kunne i en toårig periode blive påvirket, hvis enhederne ikke nåede målene.
Justitsminister Todd Blanche udtalte, at det ikke gør en praksis lovlig, at man kalder den DEI, når det fører til at virksomheder belønner eller straffer medarbejdere ud fra race eller køn.
Flere virksomheder i samme båd
Sagen er en del af DOJ's "Civil Rights Fraud Initiative", der blev lanceret i maj 2025, og som ifølge Fox Business specifikt har haft fokus på, om Deloittes DEI-mål har søgt at øge repræsentationen af sorte og latinamerikanske ansatte i forfremmelser. IBM var i april ifølge Wall Street Journal det første private selskab til at indgå et tilsvarende forlig dengang på 17 millioner dollar.
Deloitte erkender ikke noget ansvar med forliget og afviser ifølge Claims Journal at have handlet i strid med loven, men siger, at man ønskede at undgå omkostningerne og distraktionen ved en langvarig retssag.
Sagen føjer sig til Trump-administrationens bredere opgør med DEI-praksis hos føderale leverandører, som administrationen betegner som forskelsbehandling af blandt andet hvide og mænd, mens fortalere for borgerrettigheder ser initiativerne som et forsøg på at rette op på historiske uligheder.
Diskursen vendt på hovedet
Fra en dansk stol er det svært ikke at synes, at det lyder som en sag fra “omvendtslev”.
Den vender grundlæggende om på den diskurs, der har hersket i mange år. Lovgivning om ligebehandling i føderale kontrakter er historisk blevet brugt til at forhindre, at kvinder og etniske minoriteter blev forbigået – nu bruges den samme type bestemmelser til at slå ned på programmer, der netop havde til formål at øge deres repræsentation.
Ord som "demografiske mål" og "ligebehandling", der tidligere blev forbundet med fremskridt for underrepræsenterede grupper, indgår nu i en anklage om forskelsbehandling af den øvrige arbejdsstyrke. Whistleblower-organisationen bag sagen, American Alliance for Equal Rights, bruger desuden borgerrettighedsbevægelsens eget sprog og retslige redskaber – herunder en lov udviklet til at bekæmpe underslæb med statslige midler – til at angribe det, som en tidligere generation af aktivister ville have kaldt fremskridt.
Om man ser det som en korrektion af ulovlig forskelsbehandling eller en underminering af årtiers ligestillingsarbejde, afhænger i høj grad af, hvilken side af den politiske skillelinje man står på – men at retorikken og de juridiske våben er byttet om, er svært ikke at hæfte sig ved.
