3 veje til at dekarbonisere den tunge godstransport

I EU området ser ejere af lastbilflåder ind i reguleringer fra 2019, der kræver 15 procent lavere udledning fra den tunge transport i 2025 og 30 procent i 2030. EU Kommissionen foreslog i 2023 en stramning af målene, så de lyder på 45 procent i 2030, 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040. Stramningerne er endnu ikke vedtaget, men meget tyder på, at det bliver de i første halvdel af 2024.

EU Kommissionens begrundelse handler om klimakrisen, men den handler også om luftforurening, sundhed, lavere totalomkostninger for ejere, reduktion af europæisk energiafhængighed og en styrkelse af EU-landenes industrielle konkurrencekraft.

Mange større virksomheder er samtidig i fuld gang med at reducere klimaaftryk som en del af deres samfundsansvar og ESG-arbejde. ”Skiftet fra fossil brændstof til elektricitet som drivmiddel kræver en upfront investering i lastbiler og infrastruktur, og det er derfor naturligt nok de større virksomheder med adgang til kredit, der går forrest i skiftet”, fortæller Lauren Pamma i rapporten ’The Route to Decarbonizing Medium- and Heavy-duty Transport in Europe’ udgivet af Reuters Events i 2023.

Hun er program director hos det engelske offentligt-private partnerskab the Green Finance Institute og supplerer: ”Cirka halvdelen af de tunge lastbiler i både England og EU er ejet af små og mellemstore virksomheder (SMV), der for manges vedkommende har svært ved at finansiere investeringen i dekarboniseringen. Det er et problem, fordi profit marginen i denne branche typisk ligger på 1-2 procent”.

”Vi ser ikke den fremdrift i efterspørgsel, som vi gerne vil se. Langt fra. Vi kan heller ikke få øje på regeringer, der på seriøs vis støtter eller regulerer for skiftet til elektrisk tung transport. Der sker meget lidt, og vi er meget frustrerede”, udtaler Andreas Follér til Reuters. Han er chief sustainability officer hos Traton Group, der omfatter mærker som MAN, Navistar og Scania.

Rapporten fra Reuters fremhæver, at den lave fremdrift på området blandt andet skyldes, at der er betydelig uklarhed over, hvordan parterne bedst reducerer udledninger. Der er grundlæggende tre måder at dekarbonisere den tunge godstrafik:

1)Biobrændstoffer
Den teknologisk mest modne løsning er at anvende avanceret biobrændstof som erstatning for diesel. Disse brændstoffer er typisk produceret af organisk affald eller planteafgrøder dyrket på marginaljorder. De kan blive føjet til diesel og kan fungere i eksisterende forbrændingsmotorer uden behov for store upfront investeringer.

Læs også: Sådan fremtidssikrer du din forsyningskæde

Der er dog meget uenighed om, hvor stor effekt på dekarbonisering biobrændstoffer egentlig tilbyder. Tilhængere argumenterer for, at visse biobrændstoffer som for eksempel bio-CNG (bio-compressed naturgas) kan resultere i negativ klimaaftryk, fordi de anvender metan, som ellers ville forårsage en større klimabelastning. Andre faglige stemmer argumenterer dog for, at metan overhovedet ikke bør blive ledt ud i atmosfæren, og at bio-CNG derfor allerede på forhånd er dømt ude. 

Rapporten fra Reuters placerer derfor bio-CNG til i bedste fald at have neutral effekt, og visse autoriteter vil endda sætte stort spørgsmålstegn ved den konklusion.

Rapporten peger på, at andre biobrændstoftyper ser ud til at tilbyde et maksimalt dekarboniserings-potentiale på op til 85 procent i forhold til diesel. Klimaaftrykket kan altså reduceres med op til 85 procent.

2) Elektrificering
Den næstmest modne teknologi til at dekarbonisere lastbiltransport er elektrificering. Denne teknologis modenhed er i hastig udvikling, og de nyeste lastbiler klarer op til 800 kilometer på en opladning. Men ladeinfrastruktur er en fortsat en udfordring, og det gælder særlig for hurtig opladning, som er den eneste realistiske løsning for en lastbil på farten. Alt andet end hurtigladning går for langsomt for en lastbil, der skal tjene sig selv hjem via høj dækningsgrad af tiden på landevejen. Udfordringen med ladeinfrastruktur bliver forværret af problemer med at etablere et elnet, der har båndbredden til at distribuere de store mængder elektricitet til tiden. I et logistiktungt land som Holland lyder det, at det kan tage op til 10 år før, elnettet er tilstrækkelig udbygget til at håndtere elektrificeringen. 

3) Brint
Den tredje relevante teknologi er grøn brint produceret via elektrolyse af vand ved hjælp af vedvarende energi. Brint kan anvendes direkte i eksisterende brændstofmotorer. Det kan også anvendes i kombination med en brændselscelle. Begge metoder vil gøre lastbiler i stand til at opnå meget længere rækkevidder end ’el-lastbiler’. Men modningen af teknologien er endnu på et tidligt stadie, ligesom infrastrukturen for at gøre brint tilgængelig er meget uudviklet. Fordi det er meget dyrt at producere samt distribuere brint. Brint vil også være meget efterspurgt af andre industrier, og der er derfor lange udsigter til, at det vil blive tilgængeligt for transportsektoren.

Læs også: 6 trin til at forbedre scope 3 uden stor indkøbsvolumen

”En schweizisk virksomhed købte et antal brintlastbiler, men de måtte levere dem tilbage, fordi der simpelthen ikke var nogen forsyning af brint”, fortæller Andrea Goeman, som er senior vice president of sustainability hos amerikanske Jas Worldwide.

Pilen peger på el
Rapporten fra Reuters konkluderer, at alt peger på el som den rette løsning for dekarbonisering af den tunge godstransport. 

”Batteriteknologi er i hastig udvikling takket være store investeringer foretaget af bilindustrien. Hyzon, Tesla og Nikola tilbyder allerede lastbiler med en rækkevidde på 800 kilometer, hvilket er længere end, europæiske chauffører må køre i ét stræk. Rækkevidder vil formentlig stige endnu mere, når batteriteknologien ’solid-state’ bliver modnet tilstrækkeligt frem mod 2023”, lyder det i rapporten.

Det tungeste argument for, at elektrificering er den rette løsning, er måske, at den totale ejeromkostning for el-lastbiler allerede er lavere end de andre teknologier, og at den ser ud til kun at blive lavere i fremtiden. Den europæiske organisation for brændstofs-producenter FuelsEurope advokerer for brug af biobrændstoffer i en overgangsfase indtil markedet for el-lastbiler bliver modnet.