19 topchefer underskriver diversitetsløfte

Nordiske topfolk fra virksomheder som Mærsk, Coloplast, Vestas, Microsoft og KPMG har skrevet under på et CEO-løfte, der skal løfte niveauet for ligestilling, diversitet og inklusion i dansk erhvervsliv. ”Det er need to have nu”, lyder det fra kvinden bag, Tine Willumsen fra The Diversity Council.

De 19 virksomheder skrev under på CEO-løftet i selskab med ligestillingsminister Mogens Jensen (S) og The Diversity Councils stifter, Tine Arentsen Willumsen (ved billedet). Foto: Claudia Dons.

24.06.2020

Anders Kampmann, CSR.dk

I den seneste udgave af World Economic Forums Global Gender Gap Report er Danmark således faldet ned på en ikke specielt flatterende 14. plads over de bedste lande i verden, når det kommer til ligestilling mellem kønnene i samfundene som helhed.

Illustration: The Diversity Council.

Mens de fire øvrige nordiske lande alle er at finde i top-4, med Island i spidsen efterfulgt af Norge, Finland og Sverige, er Danmark som nr. 14 overgået af lande som Costa Rica, Namibia, Rwanda og Nicaragua.

Endnu værre ser det ud, når man ser på andelen af kvinder i organisationerne og virksomhedernes ledelseslag. Her er næsten tre ud af fire mænd, hvilket placerer Danmark som nr. 102 på verdensplan.

Det er naturligvis ikke godt nok, mener organisationen The Diversity Council, der i fredags, d. 19. juni, holdt sit første CEO-komitemøde i 2020. Anledningen var det nye ledelsesløfte – CEO Pledge – som alle de forskellige topfolk skrev under på, for på den måde at bekræfte deres engagement i ligestilling, diversitet og inklusion.

Kvindelige ledere undgår blinde vinkler
The Diversity Council er stiftet i 2016 af Tine Arentsen Willumsen, der er CEO i Above & Beyond Group, og for hende handler løftet først og fremmest om at skubbe på den forandring, der allerede er under opsejling.

”Der sker allerede meget ude i de her virksomheder, og med det her initiativ vil vi give dem endnu bedre muligheder for at lære af hinanden. Og ved at showcase dem som cases for omverdenen håber vi at det vil skabe nogle ringe i vandet, så vi kort fortalt kan ændre snak til handling – for der er meget snak på det her område”, siger hun til CSR.dk.

Kongstanken med løftet er således at samle forskellige industrier – shipping, pensionsbranchen, teknologi, forsikring etc. – og få dem til at videndele og være fælles om de udfordringer, de står overfor på diversitetsområdet; det er nemlig langt henad vejen de samme.

CEO for Microsoft i Danmark og Island, Nana Bule, er den ene af kun to kvindelige topchefer i netværket. Foto: Claudia Dons.

”Der er mange gode intentioner derude, men også mange, der ikke helt ved, hvor de skal starte. Og der er i den grad brug for flere kvindelige ledere, så vi undgår blinde vinkler. Al forskning viser, at virksomheder med mere mangfoldighed i ledelsen tager bedre beslutninger, så det her er i den grad blevet et konkurrenceparameter”, forklarer Tine Arentsen Willumsen.

Læs også: Diversitet til alle virksomheder

”Diversitet i ledelsen var nice to have – nu er det need to have. Og hvis du som virksomhed kun tapper ind i halvdelen af talentmassen, så har du et stort problem”, understreger hun, og bemærker at man ikke er meget for at tale om deciderede kvoter i fx bestyrelser, men at måltal kan være et godt værktøj.

The Diversity Council samler i alt 19 virksomheder, herunder Mærsk, AP Pension, McKinsey & Co, Coloplast, Vestas, Microsoft, Rambøll og KPMG, samt organisationer som Dansk Erhverv, Danmarks Nationalbank og Udenrigsministeriet.

Ved fredagens seance underskrev nordiske topfolk – der meget sigende talte 17 mænd og to kvinder – fra alle aktørerne personligt CEO-løftet, og ifølge Tine Arentsen Willumsen er der plads til flere, hvilket da også er i proces. Dels er man selv i dialog med forskellige virksomheder, og så er der også flere og flere, der selv henvender sig.

”Der er jo ikke rigtig nogen, der kan sige nej til den her agenda. Inklusion på alle fronter er det rigtige at gøre, både moralsk og for bundlinjen, og trods krisen kan vi mærke momentum i den retning. Så med de her konkrete elementer vil vi gerne motivere virksomhederne til at inspirere hinanden”, siger hun.

Underskrivere

CEO-løftet blev signeret af de 19 virksomheder, der er medlemmer af The Diversity Council:

A.P. Møller-Maersk

Henriette Hallberg Thygesen, CEO of Fleet & Strategic Brands

AP Pension

Bo Normann Rasmussen, CEO

Board Network

Jakob Stengel, CEO

Coloplast

Kristian Villumsen, President & CEO

Dansk Erhverv

Brian Mikkelsen, CEO

Gorrissen Federspiel

Martin André Dittmer, CEO & Managing Partner

Headspring Executive Development

Gustaf Nordbäck, CEO

KPMG, Denmark

Henrik R. Mulvad, CEO og Senior Partner

Maersk Tankers

Christian M. Ingerslev, CEO

McKinsey & Co., Denmark

Klaus Dallerup, CEO og Managing Partner

Microsoft, Danmark & Island

Nana Bule, CEO

Udenrigsministeriet

Lars Gert Lose, departementschef

PensionDanmark

Torben Möger Pedersen, CEO

PwC, Denmark

Mogens Nørgaard Mogensen, CEO og Senior Partner

Radiometer

Henrik Schimmell, CEO

Rambøll

Ib Enevoldsen, CEO

Danmarks Nationalbank

Lars Rohde, direktør, kgl. udnævnt formand for direktionen

Tryg

Morten Hübbe, CEO

Vestas

Henrik Andersen, CEO

Diversitet er også alder og nationalitet
To af de virksomheder, der skrev under på CEO-løftet i fredags, er AP Pension og KPMG, med sidstnævnte endda som vært for eventen. CSR.dk fangede de to topchefer, Bo Normann Rasmussen hhv. Henrik Mulvad, efter signeringen for at høre om deres respektive strategier og tanker om løftet.

Begge selskaber har deres udfordringer med at få kvinder ind på direktionsgangene, men også opmærksomhed på problemet. Og så vil de gerne se diversitet som mere end ’bare’ køn.

”Vi ser i høj grad også nationalitet som et vigtigt målepunkt for diversitet. Vi har mere end 20 lande repræsenteret her i huset, og det giver os uden tvivl en hel masse fordele. Ser vi på kønsfordelingen i ledelsen er der udfordringer, men der håber og tror vi at netværket, der følger med løftet, vil føre nogle gode idéer med sig”, sagde Henrik Mulvad.

Læs også: Danske C20-selskaber scorer lavt i europæisk ligestillingsrapport

”For os er diversitet også alder. I den seneste tid har vi eksempelvis fået fire nye chefer ind på 55+, og kombinationen af deres erfaring og de yngre folks høje ambitionsniveau har været sindssygt god her under krisen. Så på den måde vil vi gerne vise, at der er masser muligheder, også selvom man har rundet 55”, supplerede Bo Normann Rasmussen.

I forlængelse deraf roste han specielt organisationens kvindelige ledere for at ”tænke bredere og mere holistisk under krisen”, og inddrage ”de bløde værdier” på en anden måde end deres mandlige kolleger.

Kulturændring nødvendig
Ligesom KPMG har AP Pension pt. en skæv kønsmæssig fordeling i direktionen, hvor tre ud af fire er mænd, men Bo Normann Rasmussen påpegede dels den bedre balance i laget lige under – 10 mænd og syv kvinder – og dels, hvordan man har gang i konkrete initiativer, der skal forbedre tingenes tilstand.

Der har man også i KPMG, og på linje med strategien i The Diversity Council handler det ikke bare om at opfylde en kvote, forklarede Henrik Mulvad.

Læs også: Iværksætterinitiativ skal sætte ligestilling på den internationale dagsorden

”Vi er gode til at få ansat lige mange mænd og kvinder, når de kommer ind fra universiteterne osv., men vi har en udfordring med at holde på kvinderne, når vi når op på ledelsesniveau. Derfor arbejder vi også med vores kultur, så det ikke bare bliver et talgame”, sagde han og fortsatte:

Henrik Mulvad fra KPMG, der var vært for eventen, var blandt talerne. Foto: Claudia Dons.

”Derfor har vi sat gang i et program, der skal gøre vores kultur mere inkluderende, eksempelvis ved at se på vores sprogbrug, dvs. hvordan vi taler med hinanden, når vi arbejder sammen. Vi skal have et sprog, som folk er trygge ved, og det arbejde er i gang”, lød det fra Henrik Mulvad.

Langt sejt træk
Hverken KPMG eller AP Pension ville sætte deadlines på deres målsætninger, og det forstår Tine Arentsen Willumsen godt; det kan nemlig godt være svært at få øje på det ternede flag i horisonten.

Læs også: Nestlé: Ligestilling skal ikke være et mål i sig selv

”Det er langt sejt træk, vi taler om her. Der skal drejes på flere håndtag samtidig, og løftes i flok, ikke bare i virksomhederne, men i samfundet som helhed, som den aktuelle racismedebat også viser. I The Diversity Council tror vi mere på gulerod end pisk, så med løftet her kan vi forhåbentlig få virksomhederne til at inspirere hinanden, og lade konkurrenceelementet være motivationen for deres arbejde”, slutter hun.

Om løftet

CEO-løftet, der blev underskrevet i selskab med ligestillingsminister Mogens Jensen, kaldes for ’Diversitetens ABC’, hvor ABC står for:

A= Act as Inclusive Leaders
”Vi lover at agere som inkluderende ledere og sikre en inkluderende kultur, hvor alle ansatte føler, at de hører hjemme”

B= Build a Balanced Talent Pipeline
”Vi lover at bygge en kønsbalanceret talent pipeline ved at stræbe efter også at tiltrække, fastholde, udvikle og fremme de kvindelige talenter”

C= Commit to Creating a Flexible Workplace
”Vi committer os til at fremme fleksibilitet for vores medarbejdere på tværs af deres individuelle livsfaser”.

Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Ny ISO-standard skal hjælpe fødevarevirksomheder med at reducere madspild

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

24.10.2025SustainBusiness

Sponseret

ESG og bæredygtighed skal integreres i salgsorganisationen

24.10.2025CSR.dk

Ro på! Omnibussen er ikke død

24.10.2025CSR.dk

Ekspert advarer: Byggeregler spænder ben for bæredygtig renovering

23.10.2025CSR.dk

Erhvervslivet trækker i hver sin retning op til EU's klimatopmøde

23.10.2025Klimaklar

Sponseret

Nu åbnes for alle danske virksomheder til Klimaklar

23.10.2025CSR.dk

Tysk tøven kan true Europas grønne førerposition

23.10.2025amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

22.10.2025CSR.dk

Tæt på forretningen betyder konkrete planer og gode data

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Workshop
Water Stewardship Masterclass

UN Global Compact Network Denmark invites you to join an exclusive Water Stewardship Masterclass organized by the Finnish GloWater Project, UN Global Compact Finland and FIBS Finnish Business and Society. The Masterclass is free of charge and allows participants to join remotely.

Dato

22.10.2025

Tid

10:30

Sted

Hybrid: Helsinki or online

UN Global Compact Network Denmark
Event
HELLO! Anniversary: We invite you to come celebrate UN Global Compact's 25th anniversary

We’re celebrating the 25th anniversary of the UN Global Compact, the 80th anniversary of the United Nations, and to the date exactly 8 years of the UN Global Compact Network Denmark.

Dato

24.10.2025

Tid

14:45

Sted

København

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (Engelsk)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

27.10.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af miljøledelsessystemer i henhold til kravene i ISO 14001:2015.

Dato

27.10.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

27.10.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljø (CQI and IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af miljøledelsessystemer i henhold til kravene i ISO 14001:2015.

Dato

27.10.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle