Stor ståhej om bæredygtig mode er fortjent

Når talen falder på modebranchen og bæredygtighed, er der to mulige perspektiver at anlægge: skepsis eller begejstring.

Skepsis-perspektivet handler om, at branchen er den næstmest forurenende sektor i verden, er plaget af uhyrlige arbejdsforhold i produktionslaget og bidrager til et hysterisk forbrug af tøj og sko, som kun vokser. De begejstrede peger i stedet på mulighederne i omstilling til en cirkulær praksis, og den betydning som modebranchen kan have for alles måde at se og prioritere bæredygtighed.

Begge grupper vil kunne finde noget at smide på bålet i den første samlede opgørelse over modeindustriens resultater i forhold til bæredygtighed. Den er kommet med rapporten ’Pulse of the Fashion Industry’, som den danske organisation Global Fashion Agenda samarbejde med Boston Consulting Group, lancerede på det femte Copenhagen Fashion Summit d. 11. maj 2017.

Pulse-rapporten konkluderer blandt andet, at: 

• På en bæredygtighedsskala fra 1 til 100 scorer modebranchen samlet set kun 32 point,
• Det er SMVerne, der halter betydeligt efter. De udgør omkring 50 procent af branchen, og de har en slags blindt punkt, når det kommer til bæredygtighed.
• Samtidig har business casen for bæredygtighed i modebranchen aldrig har været bedre.
• Vælger modebranchen samlet set at adressere de miljømæssige og sociale problemstillinger, kan det skabe værdi i samfundet for 160 milliarder euro årligt frem mod 2030.
• Alt andet lige vil modebranchen vokse med 63 procent frem mod 2030, hvilket vil føre til stigninger i vandforbrug på 50 procent, i CO₂-udledninger på 63 procent, i affald på 62 procent og 52 procent flere vil arbejde i sektoren for en løn, de ikke kan leve af. 

Hvad gør vi så?
Er man på skeptikerholdet vil man fokusere på de første tal, og sige noget i stil med: ”Det går helt galt, og den eneste vej frem er at bremse overforbruget af tekstiler og mode. 80 milliarder stykker tøj om året, sælges der – og det meste ryger på lossepladsen!” Mens de begejstrede straks vil hoppe til business casen og de 160 milliarder euro og spørge: ”Hvad gør vi så, hvem kan vi lære af og hvordan kommer vi i gang?”. 

I tråd med trangen til handling var årets konferences andet hovedelement – udover Pulse-rapporten – lanceringen af et ”Call to Action For a Circular Fashion System”, som deltagerne i konferencen kunne skrive under på og dermed forpligte sig til at implementere en cirkulær strategi i deres virksomhed. Der er fire elementer i Call to Action: at have en designstrategi, der er baseret på at det er muligt at genbruge materialerne, at øge mængden af tøj der indsamles til genbrug, at øge salget af brugt tøj og at øge brugen af genbrugsfibre. Global Fashion Agenda vil til gengæld arbejde for at påvirke det politiske niveau og udvikle en toolbox, som kan hjælpe en til at blive mere cirkulær.

Opfordringen var på forhånd underskrevet og støttet af store spillere som ASOS, Kering, H&M og Adidas, men også danske mærker som Bestseller, Soulland og Ganni. I dag har i hvert fald 30 virksomheder meldt sig.

Stop op eller accelerer udviklingen
Men hvorfor overhovedet bruge så meget krudt på modebranchen? Også her har de to perspektiver hvert sit svar. Skeptikerne fremhæver den brændende platform: overforbruget, ressourcespildet, de dårlige arbejdsforhold osv. De siger, som Greenpeaces Kirsten Brodde ved Copenhagen Fashion Summit:

”Selvom cirkulær økonomi er det store buzzword i tekstilbranchen, så er vi nødt til at indse, at der er meget, meget lang vej derhen, og lige nu er det mest af alt en fantasi. Samtidig har vi i Greenpeace lige lavet en global undersøgelse som viser, at forbrugeren begynder at blive trætte af overforbruget og konstant shopping. Begge dele peger på en anden løsning, nemlig at sætte farten på forbruget ned. Det kan gøres her og nu, i stedet for at gå rundt og vente på et eller andet tekno-fix.”  

De begejstrede taler i stedet om, hvor meget modebranchen potentielt kan flytte. Som f.eks. Lewis Perkins, som er leder af det amerikanske Cradle to Cradle Institute. Han er også en del af H&M Foundations ekspertpanel, som udvælger vinderne af fondens innovationskonkurrence, og i forbindelse med offentliggørelsen af dem i 2017 (se tekstboks), udlagde han sit syn på potentialet i modebranchen:

”Jeg er meget optaget af hvilken rolle hele sektoren kan spille i omstillingen til en mere bæredygtig verden. Kulturelt har den så stor betydning, og tænk hvis man kan udnytte alt den glamour og begejstring der er omkring branchen til at opfinde f.eks. nye materialer som også kan bruges I andre sektorer. Og skabe interesse og opmærksomhed hos forbrugerne omkring bæredygtighed. Samlet set har branchen potentialet til faktisk at få udviklingen til at ske går hurtigere,” sagde han.

Samarbejde, samarbejde og samarbejde
Ligegyldigt hvilket hold man er på, så ved man godt, at der ikke er noget, som kommer til at ske af sig selv. Hverken de nye materialer eller større genbrug eller bedre arbejdsforhold udvikler sig selv, og det er ikke små forandringer der skal til.

Det viser Pulse-rapporten også. Den har regnet på det, og mener, at selv hvis alle virksomheder i hele branchen gjorde som de mest miljø- og socialt bevidste virksomheder i dag, så ville det end ikke udløse halvdelen af de potentielle 160 milliarder euro i årlige gevinst. Så der skal masser af innovation og omstilling til.

Samtidig står det klart, at ingen virksomhed, ligegyldigt hvor stor den er, vil kunne gøre nok. Derfor er mantraet nødt til at være samarbejde og kollektiv indsats.

”Individuelle handlinger ikke er nok til at ændre tingene på et systemisk niveau, og det er det vi skal,” sagde Anna Gedda, som er bæredygtighedschef i H&M i Global Fashion Summits afsluttende paneldebat.  

Den centrale samarbejdsplatform for tekstilbranchen er Sustainable Apparel Coalition, og dennes direktør Jason Kibbey forklarede, at det handler om at holde fokus og komme hele vejen rundt:

”Vi har i branchen en tendens til at hoppe fra emne til emne hvert andet år. Men Pulse-rapporten viser at vi skal arbejde med hele paletten på en gang. Det er også tydeligt, at selvom vi taler om at omstilling er den eneste måde at sikre sin forretning, så vil rigtig mange af de valg, vi skal foretage, være nødt til at basere sig på vores værdier, snarere end vores forretning,” sagde han.