Stor ståhej om bæredygtig mode er fortjent

Mode og tekstil-sektoren tager i disse år kæmpe skridt i forhold til at blive mere bæredygtige. Det er på en gang fantastisk og slet ikke nok – bl.a. fordi det mildt sagt ikke er hele branchen, der er med på vognen.

Foto: Copenhagen Fashion Summit.

30.05.2017

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Når talen falder på modebranchen og bæredygtighed, er der to mulige perspektiver at anlægge: skepsis eller begejstring.

Kan man leve af at være tekstilarbejder?

Arbejdsforholdene for arbejderne på de fabrikker, der producerer de 80 milliarder stykker tøj, som sælges hvert år, er en central udfordring for tekstilindustrien. De to hovedemner er arbejdsmiljø og sikkerhed og retten til at få ikke bare betaling, men en fair betaling for sit arbejde. Det spørgsmål, som vi på dansk kalder leveløn.

Under Copenhagen Fashion Summit lancerede en britisk NGO, the Circle, en helt ny rapport om det emne: Fashion Focus: the Fundamental Right to a Living Wage, som lægger et juridisk perspektiv på emnet. 

Man har undersøgt fjorten tekstil-hotspots i verden. Hvert sted har lokale jurister produceret et overblik over løn og arbejdsforhold i de lande. I samarbejde med NGO’er inden for emnet og menneskerettighedsadvokater kan man på den baggrund konkludere at:

  • Leveløn er en menneskerettighed og er blevet anerkendt som sådan i international ret i mere end hundrede år. (Første gang var i forbindelse med afslutningen på 1. verdenskrig, hvor en fair løn blev ansæt for at være fredsskabende. 
  • Det er ikke godt nok, at man som virksomhed siger, at man betaler den gældende mindsteløn. Ingen af landene i rapporten er mindstelønnen i nærheden af at være leveløn.

Skepsis-perspektivet handler om, at branchen er den næstmest forurenende sektor i verden, er plaget af uhyrlige arbejdsforhold i produktionslaget og bidrager til et hysterisk forbrug af tøj og sko, som kun vokser. De begejstrede peger i stedet på mulighederne i omstilling til en cirkulær praksis, og den betydning som modebranchen kan have for alles måde at se og prioritere bæredygtighed.

Begge grupper vil kunne finde noget at smide på bålet i den første samlede opgørelse over modeindustriens resultater i forhold til bæredygtighed. Den er kommet med rapporten ’Pulse of the Fashion Industry’, som den danske organisation Global Fashion Agenda samarbejde med Boston Consulting Group, lancerede på det femte Copenhagen Fashion Summit d. 11. maj 2017.

Pulse-rapporten konkluderer blandt andet, at: 

  • På en bæredygtighedsskala fra 1 til 100 scorer modebranchen samlet set kun 32 point,
  • Det er SMVerne, der halter betydeligt efter. De udgør omkring 50 procent af branchen, og de har en slags blindt punkt, når det kommer til bæredygtighed.
  • Samtidig har business casen for bæredygtighed i modebranchen aldrig har været bedre.
  • Vælger modebranchen samlet set at adressere de miljømæssige og sociale problemstillinger, kan det skabe værdi i samfundet for 160 milliarder euro årligt frem mod 2030.
  • Alt andet lige vil modebranchen vokse med 63 procent frem mod 2030, hvilket vil føre til stigninger i vandforbrug på 50 procent, i CO2-udledninger på 63 procent, i affald på 62 procent og 52 procent flere vil arbejde i sektoren for en løn, de ikke kan leve af. 

Hvad gør vi så?
Er man på skeptikerholdet vil man fokusere på de første tal, og sige noget i stil med: ”Det går helt galt, og den eneste vej frem er at bremse overforbruget af tekstiler og mode. 80 milliarder stykker tøj om året, sælges der – og det meste ryger på lossepladsen!” Mens de begejstrede straks vil hoppe til business casen og de 160 milliarder euro og spørge: ”Hvad gør vi så, hvem kan vi lære af og hvordan kommer vi i gang?”. 

I tråd med trangen til handling var årets konferences andet hovedelement – udover Pulse-rapporten – lanceringen af et ”Call to Action For a Circular Fashion System”, som deltagerne i konferencen kunne skrive under på og dermed forpligte sig til at implementere en cirkulær strategi i deres virksomhed. Der er fire elementer i Call to Action: at have en designstrategi, der er baseret på at det er muligt at genbruge materialerne, at øge mængden af tøj der indsamles til genbrug, at øge salget af brugt tøj og at øge brugen af genbrugsfibre. Global Fashion Agenda vil til gengæld arbejde for at påvirke det politiske niveau og udvikle en toolbox, som kan hjælpe en til at blive mere cirkulær.

Hvem vandt Global Change Award i 2017?

I april 2017 afsløredes det andet hold vindere i H&M Foundations globale innovationskonkurrence. Efter at have modtaget tæt på 3.000 ansøgninger stod man nu med de fem projekter, som i det kommende år skal igennem et krævende accelerator-forløb og investere deres del af den million euro, som fonden giver i deres projekt.

Så en dag i fremtiden vil vi måske blive i stand til at:

  • Gå i tøj baseret på kolort. Hollandske Mestic har fundet ud af, at hvis man bryder drøvtyggeres afføring ned er ingredienserne glimrende til at producere tekstiler.
  • Få læderlignende materialer baseret på resterne fra vinproduktionen. Et italiensk team skal nu lære at producere materialet i stor skala.
  • Producere nylon med input fra solenergi og ikke fra olie. En konceptidé som nu skal testes og udvikles af det schweizisk-amerikanske team.
  • Bruge farven fra gamle jeans til at farve nye denimmaterialer. Det australske team skal nu skalere deres prototype på processen op og finde jeansproducenter, som vil teste den i stor skala.
  • Producere tøj, hvor alle informationer om materialer er indlejret i den tråd, stoffet er lavet af. Holdet fra USA og England har allerede udviklet tråden, men skal teste yderligere og blive klar til at arbejde i stor skala.

Opfordringen var på forhånd underskrevet og støttet af store spillere som ASOS, Kering, H&M og Adidas, men også danske mærker som Bestseller, Soulland og Ganni. I dag har i hvert fald 30 virksomheder meldt sig.

Stop op eller accelerer udviklingen
Men hvorfor overhovedet bruge så meget krudt på modebranchen? Også her har de to perspektiver hvert sit svar. Skeptikerne fremhæver den brændende platform: overforbruget, ressourcespildet, de dårlige arbejdsforhold osv. De siger, som Greenpeaces Kirsten Brodde ved Copenhagen Fashion Summit:

”Selvom cirkulær økonomi er det store buzzword i tekstilbranchen, så er vi nødt til at indse, at der er meget, meget lang vej derhen, og lige nu er det mest af alt en fantasi. Samtidig har vi i Greenpeace lige lavet en global undersøgelse som viser, at forbrugeren begynder at blive trætte af overforbruget og konstant shopping. Begge dele peger på en anden løsning, nemlig at sætte farten på forbruget ned. Det kan gøres her og nu, i stedet for at gå rundt og vente på et eller andet tekno-fix.”  

De begejstrede taler i stedet om, hvor meget modebranchen potentielt kan flytte. Som f.eks. Lewis Perkins, som er leder af det amerikanske Cradle to Cradle Institute. Han er også en del af H&M Foundations ekspertpanel, som udvælger vinderne af fondens innovationskonkurrence, og i forbindelse med offentliggørelsen af dem i 2017 (se tekstboks), udlagde han sit syn på potentialet i modebranchen:

”Jeg er meget optaget af hvilken rolle hele sektoren kan spille i omstillingen til en mere bæredygtig verden. Kulturelt har den så stor betydning, og tænk hvis man kan udnytte alt den glamour og begejstring der er omkring branchen til at opfinde f.eks. nye materialer som også kan bruges I andre sektorer. Og skabe interesse og opmærksomhed hos forbrugerne omkring bæredygtighed. Samlet set har branchen potentialet til faktisk at få udviklingen til at ske går hurtigere,” sagde han.

Samarbejde, samarbejde og samarbejde
Ligegyldigt hvilket hold man er på, så ved man godt, at der ikke er noget, som kommer til at ske af sig selv. Hverken de nye materialer eller større genbrug eller bedre arbejdsforhold udvikler sig selv, og det er ikke små forandringer der skal til.

Det viser Pulse-rapporten også. Den har regnet på det, og mener, at selv hvis alle virksomheder i hele branchen gjorde som de mest miljø- og socialt bevidste virksomheder i dag, så ville det end ikke udløse halvdelen af de potentielle 160 milliarder euro i årlige gevinst. Så der skal masser af innovation og omstilling til.

Samtidig står det klart, at ingen virksomhed, ligegyldigt hvor stor den er, vil kunne gøre nok. Derfor er mantraet nødt til at være samarbejde og kollektiv indsats.

”Individuelle handlinger ikke er nok til at ændre tingene på et systemisk niveau, og det er det vi skal,” sagde Anna Gedda, som er bæredygtighedschef i H&M i Global Fashion Summits afsluttende paneldebat.  

Den centrale samarbejdsplatform for tekstilbranchen er Sustainable Apparel Coalition, og dennes direktør Jason Kibbey forklarede, at det handler om at holde fokus og komme hele vejen rundt:

”Vi har i branchen en tendens til at hoppe fra emne til emne hvert andet år. Men Pulse-rapporten viser at vi skal arbejde med hele paletten på en gang. Det er også tydeligt, at selvom vi taler om at omstilling er den eneste måde at sikre sin forretning, så vil rigtig mange af de valg, vi skal foretage, være nødt til at basere sig på vores værdier, snarere end vores forretning,” sagde han.

Miljømærkning Danmark

Sponseret

Gratis seminar: Er din grønne kommunikation så effektfuld som du tror?

Energi Danmark A/S

Sponseret

PPA-aftaler bidrager til udviklingen af ny solcelle-park

Relateret indhold

21.10.2024CSR.dk

Nyt udspil: Den grønne omstilling skal være socialt retfærdig

18.10.2024CSR.dk

Nyt samarbejde styrker både cirkularitet og compliance

30.09.2024CSR.dk

Regeringens nølen kan koste fjernvarmekunder i Viborg 700 mio. kr.

16.09.2024Position Green

Sponseret

Sådan kan I navigere i udfordringerne ved køb af ESRS-software: De vigtigste overvejelser anno 2024

12.09.2024CSR.dk

Får 35 millioner til mere bæredygtig turisme: København skal lede nyt EU-projekt

03.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller styrker konkurrencefordel med fuldendt ISO-certificering

28.08.2024CSR.dk

Aktivister sagsøger EU for "groft utilstrækkelige" klimamål for 2030

19.08.2024Green Moves

Sponseret

Hastigt voksende certificering skiller fårene fra bukkene

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
FSR - danske revisorer
Uddannelse
Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser

Dato

01.10.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med bæredygtighed og ESG - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og ny indsigt i de krav CSRD stiller til store selskabers rapportering om bæredygtighed ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser.

Dato

01.10.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Klimadata og klimaregnskaber i praksis - Efterår 24 - Aarhus

Efterspørges der en baseline på virksomhedens carbon udledninger, og har du behov for at blive bekendt med klimaregnskabets scope 3? Dette to-dages kursus vil ruste dig til at håndtere klimadata og klimaregnskaber effektivt.

Dato

22.10.2024

Tid

09:00

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtig forretningsudvikling

Lær hvordan forretningen udvikler bæredygtige forretningsområder og sit værditilbud med udgangspunkt i de udfordringer planeten og vores globale samfund står overfor. 7 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

23.10.2024

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Dansk Standard
Kursus
Introduktion til ISO 20121 - bæredygtighed i oplevelses-, møde- og eventbranchen

Deltag i kurset "Introduktion til bæredygtighed i oplevelses-, møde- og eventbranchen" og få en grundlæggende forståelse af ISO 20121. Vi dykker ned i udvalgte kapitler af standarden og diskuterer betydningen af de enkelte krav.

Dato

24.10.2024

Sted

København

CABI
Webinar
Webinar | Kort og godt om sygedagpenge

Vi tilbyder dig "kort og godt" viden og fakta med gennemgang af de væsentligste pointer om regler for sygedagpenge.

Dato

24.10.2024

Tid

08:15

Sted

Online