Status for EU's energiunion

I slutningen af februar i år lancerede EU sin energiunion – The Energy Union Framework Strategy – med det formål at sætte fokus på det europæiske energinet, produktionen af el og varme, og ikke mindst udstikke kursen mod en mere bæredygtig, CO2-venlig, sikker og konkurrencedygtig økonomi i Europa.

Læs også: EU fastsætter klimamål frem mod COP21

Efter godt 10 måneder gør Europa-Kommissionen nu status i rapporten ”State of the Energy Union 2015”, der blev udsendt i går, onsdag, som den første af sin slags i det, der skal blive en årlig cyklus.

Hovedkonklusionen i rapporten er, at der er sket meget i løbet af året, men at det også er vigtigt at fastholde det momentum, den balance og de ambitioner, søsætningen af Energiunionen skabte. I løbet af 2016 ligger rapporten nemlig op til, at de mange strategiske målsætninger Energiunionens framework lancerede, skal blive til EU-lovgivning.

Socialt fair transition
”Det går den rigtige vej for Energiunionen, og det skal fortsætte i 2016. For det første skal EU blive ved med at lede transitionen mod en low-carbon-økonomi, for det andet skal denne transition være socialt fair og forbrugerorienteret, og for det tredje skal vi være bevidste om, at de geopolitiske forandringer, vi har oplevet i år, ikke vil gå væk. 2016 bliver året, hvor vi vil støbe fundamentet til et robust system, der sikrer den forudsigelighed og transparens, investorerne har brug for,” sagde VP med ansvar for Energiunionen, Maroš Šef?ovi?, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten til Europa-Kommissionens hjemmeside.

I relation til klimaforandringerne fremhæver rapporten EU's bidrag til COP21-forhandlingerne i Paris, der starter om under to uger. Sammen med statusrapporten for Energiunionen publicerede man således også en Climate Action Progress Report, der peger på EU's succes med at koble økonomisk vækst fra udslip af drivhusgas; mellem 1990 og 2014 voksede EU's BNP med 46 procent mens udledningen af drivhusgasser faldt med 23 procent i samme periode.

Videre konkluderer rapporten, at EU vil nå både sit 2020-mål om en reduktion i drivhusgasudslip på 20 procent sammenlignet med 1990 (de seneste prognoser siger 24 procent i 2020), og målene, der blev fremsat i Kyotoprotokollen tilbage i 1998. I marts i år forlængede og hævede EU så målet til en reduktion på 40 procent i 2030, stadig med 1990 som base year. Dette mål kræver ’yderligere indsats’ for at være opnåeligt.

Fokus på bygninger
Blandt de andre områder, statusrapporten fremhæver, er energieffektivitet i bygningsmassen. Bygninger tegner sig for omkring 40 procents af EU's energiforbrug, så udsigten til massive investeringer her vækker glæde hos Dansk Energi.

”Vi er glade for at Kommissionen adresserer bygninger, som er den mest energiforbrugende sektor i Europa. Vi bør her arbejde for en strategi, der effektivt bygger bro mellem vedvarende energiproduktion og energiforbrug. Det er samtidig et stort vækstpotentiale for Danmark, hvor en lang række virksomheder har specialiseret sig blandt andet i energirenovering og effektive varmepumper,” siger vicedirektør Anders Stouge til organisationens hjemmeside.

Læs også: OECD: Vi vil have bedre klima, men love og regler passer til fossile brændstoffer

At der er økonomiske muskler bag de kommende investeringer, understreger rapporten ligeledes. Således bidrager EU's budget til opfyldelsen af målsætningerne ved at indarbejde klimainitiativer i al relevant politik fra Unionens side, hvilket skal sikre, at mindst 20 procent af det samlede EU-budget er tilgængeligt. Fra 2014 til 2020 repræsenterer det ca. €180 mia. (godt 1340 mia. kr.).

Find flere detaljer og bilag til statusrapporten her, bl.a. specifikke detaljer om Danmarks bidrag.