Regeringens klimamål styrker status quo med Bovaer og CCS

Alene udrustet med sine noter, en projekter og regeringens eget flertal præsenterede klimaminister Lars Aargaard (M) i midt december Danmarks nye klimamål.

Udover at blive kritiseret for at være uambitiøst og politisk usikkert, viser klimamålet også, at hockey-staven aldrig forlod dansk klimapolitik.

For i stedet for at lytte til FN’s klimapanel IPCC og FN’s biodiversitetspanel IPBES, når de i deres store synteserapport skriver om nødvendigheden af en ”transformativ omstilling” og ”systemiske ændringer” af samfundet ”på tværs af økonomiske, sociale, politiske og teknologiske forhold”, så vælger regeringen de tekniske, filterløsninger. 

Og det er ikke helt uden fare, da de bærer en risiko for at skabe en fastlåsning til de nuværende produktionsformer, som entydigt ikke er bæredygtige.

Satser på tekniske ikke-løsninger

Sidste åre blev regeringens klimapolitiske kurs meget konkret med de store satsninger på Bovaer og CCS, CO2-fangst og -lagring.

Landmændene fik påbud om at tildele mindst 60 milligram Bovaer dagligt per ko mindst 80 dage om året. Det skulle give klimagevinster uden at røre ved kvægbestandens størrelse eller danskernes forbrug af kød og mejeriprodukter.

Det har så vist sig, at Bovaer muligvis ikke er så sikre, som Fødevarestyrelsen ellers har insisteret på, hvor flere landmænd rapporterer om sundheds- og velfærdsproblemer i deres kvægbestande ifølge en rapport fra Seges.

CCS skulle ligeledes redde energisektoren og industriens fra den store omstilling. Med en milliardpulje i ryggen skulle CO2 fanges og gemmes i undergrunden, så affaldsforbrænding, biomasse og tung industri kan fortsætte nogenlunde uændret.

Efterhånden har snart alle virksomheder trukket sig fra udbudsrunden, fordi risikoen er for stor og økonomien for usikker.

Tid til de svære diskussioner 

De tekniske quick-fixes virker altså ikke til at kunne spille den rolle i omstillingen, som regeringen ellers havde håbet på. Så hvis Danmark skal i leve op til sine klimamål er det snart svært at komme udenom de svære og mere fundamentale diskussioner.

Det er dem, der handler om, at vi er nødt til at forbruge mindre. Klimarådet og netværket af grønne organisationer har opfordret til, at man brugte det nye klimamål til en mere målrettet indsats mod danskernes årlige, forbrugsbaserede udledninger på 60 millioner ton CO2. Det blev det ikke til. 

Men med de skuffende udsigter til CCS og Bovaer har regeringen en enestående mulighed for at tage diskussionen om vores forbrug og sætte i gang i den transformative omstilling, som FN taler om.

- lhs