KLS PurePrint går foran på at forstå sin naturpåvirkning
Med en validering fra Science Based Targets Network har trykkeri-virksomheden som en af de første mindre virksomheder fået godkendt deres kortlægning og prioritering af, hvor de skal sætte ind for at skrue ned for påvirkningen af biodiversitet.
Foto: sciencebasedtargetsnetwork.org
KLS PurePrint kan nu dokumentere, hvor i egen drift og værdikæde deres væsentligste påvirkninger på naturen ligger, og hvor det giver bedst mening at prioritere indsatsen først for at styrke biodiversiteten i den værdikæde, de tilbyder deres kunder.
”Det er et vigtigt skridt på vejen mod at sætte Science-Based Targets for Nature og er naturligvis en stor nyhed for KLS PurePrint. Vi er meget stolte af, hvad vi har opnået,” siger Janni Toft Nielsen, adm. direktør i KLS PurePrint.
”For os handler det ikke kun om dokumentation, men om at skabe et solidt fundament for at prioritere de rigtige indsatser og tage de næste skridt på en troværdig måde, så vores print- og emballageløsninger bliver endnu mere miljøvenlige,” fortsætter hun.
Altid frontløber
KLS PurePrint er en af de første danske virksomheder – og den eneste mindre virksomhed - som er i gang med at kvalificere sig til science-based godkendte målsætninger for natur. Det er ikke tilfældigt, for virksomheden har en lang historie som pionér på miljø og klima i sin branche.
KLS PurePrint var f.eks. det første trykkeri i Skandinavien til at blive CO2-neutralt – allerede i 2009. Virksomhedens hidtil største bedrift er dog udviklingen af virksomhedens PurePrint-produkt, dom kunne lanceres i maj 2015, som den første 100% bionedbrydelige tryksag. Forud lå tre års udviklingsarbejde af helt nye trykfarver, papir og forbrugsmaterialer. KLS PurePrint har desuden en række certificeringer fra både ISO og Cradle to Cradle.
”Det er en del af os, at vi går længere end de fleste, og vi skal være nogle af de første. Derfor skal vi blive ved med at sætte barren højere, og biodiversitet er det næste store emne for mange virksomheder. Lovgivningen går den vej med de stærke dokumentationskrav. Og så begynder vi jo også at kunne mærke konkurrenter ånde os i nakken på den grønne profil,” siger Janni Toft Nielsen.
KLS PurePrint er siden efteråret 2025 ejet af Bording Gruppen, men tæller i SBTN som en selvstændig enhed.
Vejen til et Science-Based Target for Nature går genem fem faser.. Foto: sciencebasedtargetsnetwork.org
Hvad er Science Based Targets Network?
Science Based Targets Network (SBTN) er initiativet bag science-based targets for nature og udvikler de metoder og den vejledning, virksomheder bruger til at vurdere, prioritere og handle på deres påvirkninger af naturen. Det omfatter blandt andet biodiversitet, brug af ferskvand og arealanvendelse. Netværket bygger på den samme videnskabelige logik, som har hjulpet virksomheder med at sætte klimamål gennem Science Based Targets initiative (SBTi).
SBTN er under udvikling og har været gennem to faser: I den første fase samarbejdede SBTN med 17 pilotvirksomheder om at udvikle rammeværket for Science-Based Targets for Nature. I næste fase hjalp KLS PurePrint sammen med omkring 150 andre virksomheder fra hele verden med at teste og videreudvikle metoden. KLS PurePrint har nu fået valideret og offentliggjort sit arbejde med væsentlighedsvurdering og prioritering i Step 1 og Step 2 gennem SBTN.
Mere vandforbrug og forurening, mindre vild med vilje
Samarbejdet med Science Based Target Network er ikke KLS PurePrints første indsats inden for biodiversitet. Sammen med andre virksomheder og Hvidovre Kommune har virksomheden f.eks. bidraget til at et større areal omkring Avedøre Holme er lagt ud til øget biodiversitet.
Et fint projekt. Men efter det omfattende arbejde med Science Based Targets Networks metode, er det nok ikke den slags projekter, som KLS PurePrint kommer til at gå efter fremover.
SBTN-vurderingen viser nemlig, at KLS PurePrints største påvirkninger på naturen er vandforbrug, vandforurening og jordforurening i egen drift samt vandforbrug, vandforurening, drivhusgasudledninger, arealanvendelse og ændringer af arealanvendelse i værdikæden.
Efter kortlægningen af påvirkning er næste skridt i SBTN-vurderingsprocessen at prioritere, hvor man som virksomhed ønsker at sætte ind. Det bliver for KLS PurePrint især på vandforbrug og vandforurening hos både dem selv og hos deres leverandører i Slovakiet, Østrig, Sverige og Storbritannien.
Slet ikke umuligt for små virksomheder
Med sine 34 medarbejdere er KLS PurePrint langt mindre end de andre 149 virksomheder, der er involveret i at teste SBTN’s værktøj. KLS PurePrint tænkte da også i begyndelsen, at det var en lidt stor omgang.
“Men det var faktisk lettere end forventet, da vi først havde sat os ind i processen. Til de biologisk-tekniske analyser købte vi os til ekstern ekspertise. Vores anbefaling er helt sikkert, at man som mindre virksomhed ikke skal lade sig skræmme væk,” siger Janni Toft Nielsen.
Gode råd fra KLS PurePrint
Efter selv at have gennemført de første to trin i processen har KLS PurePrint et stort ønske om at hjælpe andre mindre virksomheder med at gabe over opgaven med at få science based målsætninger for natur og biodiversitet.
”Det var nemmere end vi i første omgang antog, og vi vil opfordre andre til at gøre det samme. Det koster hverken en bondegård eller spidsen af en jetjager, selv om man får hjælp af eksterne eksperter,” siger Janni Toft Nielsen.
KLS PurePrint har også tre helt konkrete råd til arbejdet med en godkendelse af i første omgang kortlægning og prioritering:
- SBTN er en mulighed for alle virksomheder – også når man er en mindre virksomhed.
- Lad ikke mangel på data stoppe dig – brug globale dataset og værktøjer, når specifikke data ikke er en mulighed.
- Brug SBTN-rammen som et strategisk værktøj til at forberede dig på kommende regulering og positionere dig i markedet som en frontløber på natur.
Hvis du vil vide mere om KLS PurePrints arbejde med SBTN, kan du læse mere i SBTN’s Target Tracker og i SBTN’s casebeskrivelse af KLS PurePrint
Data kan komme mange steder fra
Nøglen til processen med at kortlægge og prioritere er – som altid – data. KLS PurePrints oplevelse har været, at på natur og biodiversitet er det nærmest sværere end på klima.
”På nogle områder har vi forbavsende lidt konkret data,” siger Janni Toft Nielsen.
Det gælder f.eks. arealanvendelse. På andre områder som f.eks. forbrug af ferskvand er der langt flere tilgængelige oplysninger. Og på arealanvendelse forventes EU's afskovningsforordning at afhjælpe situationen.
Der, hvor der mangler data, har KLS PurePrint løst problemet ved at basere deres analyser på data fra offentligt tilgængelige databaser.
”Det giver også en retning og en mulighed for at tage meget mere kvalificerede valg i forhold til, hvor du vil sætte ind som virksomhed. Så selvom du måske ikke kan få et 100 procent nøjagtigt billede af, hvordan netop din verden ser ud, så får du et ret godt indblik i, hvor din indsats kommer til at give mest,” siger hun.
Derudover skal mange af de data, man har brug for, komme fra virksomhedens leverandører. KLS fortæller, at de er kommet endnu tættere på den gruppe gennem jagten på brugbare data, bortset fra nogle enkelte tilfælde, hvor de var nødt til at tage svære beslutninger, fordi leverandøren ikke ønskede at investere i at finde de data, virksomheden havde brug for.
Afhængigheden stopper dog ikke her.
”Vi har gennem hele processen vidst, at selvom kortlægningsfasen med det tunge datafokus, der er i den, så kræver den del af processen vi skal i gang med nu, nemlig at sætte mål og skabe forandring, et nok endnu tættere samarbejde og dialog. Det kræver noget af begge parter, for vi er jo afhængige af dem i vores arbejde,” siger Janni Toft Nielsen.
