Forskning: Den sociale skævhed ved oversvømmelser er mål- og mærkbar

”Klimatilpasning handler ikke kun om teknik og økonomi. Socialt udsatte grupper rammes hårdere af oversvømmelser end resten af befolkningen, og den sociale ulighed risikerer at vokse i takt med klimaforandringerne,” skriver Mia Cassidy Prall, Postdoc, Centre for Blue Governance, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet, i et debatindlæg på Altinget Klima. 

Det viser en ny analyse, som Mia Cassidy Prall har været med til at lave. Analysen udfordrer den nuværende tilgang til at dæmme op for konsekvenserne af f.eks. oversvømmelser, som der er bred enighed om vil stige i antal de kommende årtier. 

Markant social slagside

Analysen kortlægger for første gang den sociale dimension af oversvømmelsesrisici på tværs af Danmark. Resultaterne er slående: 

De ti procent mest socialt sårbare borgere – som kan være ældre, have dårligt helbred eller have økonomiske udfordringer – påvirkes 2,8 gange så meget af oversvømmelser som de ti procent mindst sårbare. Ser man på den mest sårbare halvdel af befolkningen sammenlignet med den mindst sårbare halvdel, er tendensen den samme: Den mest sårbare halvdel bliver påvirket 1,6 gange så meget som den anden halvdel. 

Uligheden er en gennemgående tendens for hele landet.

Det drejer sig ikke kun om direkte skader på hjemmet. Oversvømmelser kan afskære sårbare grupper fra adgang til hospitaler, forsyning og beredskab – med alvorlige konsekvenser for helbred og trivsel.

Brug for at tænke retfærdighed ind

Mia Cassidy Prall skriver, at det ikke med sikkerhed vides, hvorfor der er denne vedvarende ulighed. Hun peger dog på en mulig forklaring, nemlig at den danske klimatilpasning og kystbeskyttelse hidtil i høj grad har været styret af en cost-benefit-logik, med fokus på at beskytte økonomiske værdier med kystbeskyttelse, men mindre på at ”styrke menneskers evne til at håndtere de situationer, hvor vandet alligevel trænger ind”.

”Retfærdighed skal tænkes ind i både politik og praksis. Vi har akut brug for at tilpasse den måde, vi planlægger klimatilpasning på, og social retfærdighed bør tænkes med fra starten,” står der i debatindlægget. 

Kystdirektoratet har taget et første skridt ved at integrere social sårbarhed i implementeringen af EU's oversvømmelsesdirektiv. Mia Cassidy Prall anerkender det som et fremskridt, men mener også, at det stadig er utilstrækkeligt fordi ulighed ikke adresseres fyldestgørende. 

Retfærdighed i virksomheders klimaplaner

Forskningen berører ikke virksomheders rolle, men analysens pointer kan være direkte relevante for ESG-arbejdet. Den viser f.eks. tydeligt, at den sociale dimension af klimarisici ikke er et abstrakt begreb, men en målbar og stigende eksponering for konkrete befolkningsgrupper.

Så når virksomheder undersøger deres oversvømmelsesrisici, skal de måske også overveje hvem eksisterende klimatilpasningsplaner beskytter, og hvordan det kan risikere at påvirke f.eks. deres drift, kunder og medarbejdere. Det kan også hjælpe med at trække S’et i ESG, der ofte overskygges af miljødagsordenen, frem i lyset igen. Ikke som filantropi, men som strategisk risiko. 

/ehs