80 nordiske selskaber frygter reformen af EU's kvotehandelssystem

Otte gange ti af Nordens mest indflydelsesrige virksomheder og investorer har slået alarm over EU-Kommissionens planlagte revision af det europæiske kvotehandelssystem, ETS. I et fælles brev opfordrer de EU's statsoverhoveder til at bevare systemet som en central søjle i Europas klima- og konkurrencestrategi.

Blandt underskriverne finder man tunge navne som Ørsted, Nordea, Danske Bank, Gjensidige og PwC. Tilsammen repræsenterer de en global årlig omsætning på 303 mia. euro og beskæftiger over 650.000 mennesker. Brevet er udsendt som reaktion på, at EU-Kommissionen tirsdag fremlagde et forslag til en revision af kvotehandelssystemet, der senest skal gennemføres i juli.

Hvad står til at forandres?

Kvotehandelssystemet fungerer ved, at en kvote giver ret til at udlede en bestemt mængde CO2. Virksomheder, der forurener mere end tilladt, er nødt til at købe ekstra kvoter, mens de virksomheder, der reducerer deres udledning, sparer penge. Det skaber et økonomisk incitament til at investere i grøn omstilling.

Revisionen af ETS-systemet skal bl.a. tage stilling til CO₂-fangstteknologiers rolle, udvidelse af ETS til sektorer og drivhusgasser der endnu ikke er omfattet, nye regler for kulstoflagring samt risikoen for kulstoflækage i sektorer uden for CBAM (grænsetold på CO2). 

Kommissionen planlægger desuden, at 30 pct. af ETS-indtægterne skal gå til EU's eget budget i den næste flerårige finansielle ramme (2028–2034).

Frygt for usikkerhed om rammerne

Det er netop det sidste punkt — hvem der råder over ETS-pengene — der bekymrer de nordiske virksomheder, som ønsker at pengene i stedet kanaliseres tilbage til industriens grønne omstilling.

Et centralt punkt i brevet handler således om, hvordan indtægterne fra kvotehandlen bør anvendes. Virksomhederne ønsker, at pengene kanaliseres tilbage til industrier og transportoperatører for at finansiere den grønne omstilling, frem for at blive brugt til andre formål.

På et pressemøde onsdag uddybede repræsentanter for de involverede virksomheder bekymringerne. Samu Slotte, chef for bæredygtige investeringer hos Danske Bank, var ikke i tvivl om konsekvenserne af at ændre kursen nu:

"At ændre et centralt finansielt styringsinstrument, såsom ETS, er ret skadeligt set fra en finansmands perspektiv. Det ville tilføje en ny risiko, som efter vores mening er unødvendig."

Virksomhederne frygter desuden, at en dårligt forberedt revision af systemet vil underminere incitamentsstrukturerne. I brevet lyder det:

"For at styrke Europas konkurrenceevne og tiltrække privat kapital har vi brug for en klar politisk ramme, der afstemmer industriel fornyelse og energisikkerhed med klimaindsatsen, og som aktivt støtter innovation, banebrydende implementering og industriel forskning og udvikling."

Klimarådet bakker op

Virksomhedernes bekymringer vækker genklang hos Klimarådet. Formand Peter Møllgaard, der også er rektor og økonomiprofessor på CBS, understreger, at en svækkelse af kvotesystemet vil ramme de virksomheder, der allerede har investeret i omstillingen, hårdt – og belønne dem, der har udskudt den. Derudover advarer han om, at usikkerhed på de finansielle markeder i sig selv vil fordyre den grønne omstilling.

Klimarådet har dog endnu ikke analyseret, præcis hvordan kvoteindtægterne bedst bør anvendes til at støtte virksomhedernes innovation.

/ehs