Det er fair nok. Og burde ikke overraske. Men fordi verdensmålene i den grad bliver solgt til virksomhederne som en mulighedsdagsorden, så har det måske taget lidt længere tid. Det er i al fald først nu, to år efter verdensmålene blev vedtaget, at CSR-verdenen for alvor begynder at diskutere et stort spørgsmål: Hvor meget medvind kan man slippe afsted med at give sig selv ved at vifte med verdensmålene?
Problemet blev for nylig sat på dagsordenen af Roel Nieuwenkamp, som står i spidsen for arbejdet med virksomheders samfundsansvar i OECD. Den 25. september 2017, som en del andre fejrer som “World SDG Action Day” (http://act4sdgs.org/), offentliggjorde han et indlæg, hvor han fortalte om det nye ord han var begyndt at høre ved møder rundt omkring: SDG-washing.
Det sker, når virksomheder bruger verdensmålene til at markedsføre deres positive bidrag til nogle verdensmål, mens de pænt ignorerer deres negative indflydelse på andre. Roel Nieuwenkamp nævner som eksempel, hvordan en bilproducent kan markedsføre deres el-biler som klimavenlige – som giver pluspoint på mål nummer 13 (klima). Men som ikke samtidig forholder sig til, at dem, der henter kobolten i deres batterier op ad jorden, kunne være børn. Som giver et ret mange minuspoint på mål 8 (anstændigt arbejde).
Få styr på det negative først
Men hvordan sikrer man sig, at man ikke kommer til at varme sig ved verdensmålenes gyldne luer, mens ens forretning hælder kemi i havet eller har børnearbejde og syge dyr i sin forsyningskæde?
Sara Krüger Falk, som er ansvarlig for CSR i Dansk Industri – DI, siger det hver gang, hun taler om verdensmålene. ”Grib mulighederne, men do no harm kommer først!”
Okay så. Men hvordan? CSR.dk har fundet to autoriserede bud på et svar. Det ene kommer fra Roel Nieuwenkamp selv, som i sit indlæg peger på due diligence- øvelser som svaret.
”I sidste ende skal virksomheder lave due diligence på alle verdensmålene for ikke at underminere dem. Det er den essentielle baseline. Der skal fokuseres på at kontrollere de negative påvirkninger, det er påtrængende. Den tilgang, kombineret med en indsats og positiv påvirkning af nogle udvalgte verdensmål, er den måde virksomheder kan yde et maksimalt bidrag til verdensmålene,” skriver han.
Målsætninger med ordentlige data
Bhaskar Chakravorti, fra Tufts University i USA, fremlagde allerede i august 2016 på World Economic Forums website, sine betragtninger om, hvordan man som virksomhed bedst kan bidrage.
For ham handler det om data og målsætninger. Fordi de fører til ”en ærlig dialog om hvordan virksomheder bedst kan forpligte sig i forhold til verdensmålene og om det sammensurium det er, at kombinere forretningsbehov, samfundsbehov og langsigtet ledelse”.
Arbejdet med data og målsætninger har dog også faldgruber. Som Bhaskar Chakravorti skriver, så er den sikreste vej til en succeshistorie at man fokuserer på et snævert defineret projekt, hvor der er garanteret point for positiv værdiskabelse for både forretning og samfund. Hvis man derimod sætter sig bredere mål og vil påvirke systemiske udfordringer, så risikere man ikke at opnå dem – og det kan føre til kedelig omtale.
Hverken Roel Nieuwenkamp eller Bhaskar Chakravortis projekt er at være verdensmålspoliti. De vil bare gerne have, at arbejdet med verdensmålene batter. Så arbejdet med verdensmålene ikke bare er noget, man har et ”impact-free public relations website”.
