Nyt risikobillede skaber nye opgaver i virksomhederne
Virksomhederne skal forberede sig på de næste kriser i forsyningskæder, uanset om de er skabt af handelskrig eller oversvømmelser. Det kræver indsigt og overblik, men resulterer i en stærkt tiltrængt robusthed.
Foto: 123rf.com.
”Geoøkonomisk konfrontation i verdensøkonomien” ligger i toppen af listen over globale risici i dette års udgave af World Economic Forums (WEF) Global Risks Report.
Begrebet dækker over den bevidste brug af handelshindringer, sanktioner, industripolitik, tariffer, eksportkontroller mm. til at forfølge nationale interesser og presse andre stater. Det er krig uden kugler og krudt. Og det er det, 1.300 globale – også danske – erhvervsledere opfatter som den største risiko for virksomheder og samfund i de kommende to år.
World Economic Forums Global Risks Report udkommer årligt og bygger på vurderinger fra tusindvis af internationale erhvervsledere, eksperter og beslutningstagere. Rapporten kortlægger de største globale risici målt på sandsynlighed og konsekvens – på kort sigt (de næste 2 år) og langt sigt (op til 10 år).
I Danmark er Teknologisk Institut WEF’s samarbejdspartner. Teknologisk Instituts udlægning af teksten og listen er:
”Striden om Grønland understreger, at økonomi og råstoffer er sikkerhedspolitik. Når økonomi bliver et våben, rammer det danske virksomheder hurtigt. Vi skal bruge de nyeste teknologier klogt til at bygge produkter og værdikæder, der kan tåle chok. Med andre ord, skal vi bygge mere resiliente løsninger ind i både produktion og forsyning. Det er en forudsætning for, at Danmark kan fastholde og styrke sin position som produktionsland,” siger adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.
Ifølge Teknologisk Institut er situationen også en åben mulighed for Danmark til at positionere sig som et foregangsland for teknologisk og industrielt beredskab, hvor robusthed, grøn omstilling og innovation tænkes sammen, så de ikke er modsætninger, men gensidige forstærkere.
Foto: World Economic Forum
Store risici er på bæredygtighedsskiven
Alle de sociale og miljømæssige risici ligger inden for skiven af en bred bæredygtighedsindsats. Ulighed handler om leveløn, gennemsigtighed og anti-diskrimination, som er klassikere i bæredygtighedsarbejdet. Trivsel påvirkes af arbejdstid og organisering, men også af inddragelse i beslutningsprocesser på virksomheden.
Ekstremt vejr, forurening, biodiversitet osv. byder på ganske forskellige påvirkningsmuligheder, men er oplagte emner for en væsentlighedsvurdering og kortlægning af risiko, muligheder og impact, ligesom de mere ekstreme vejrforhold er en grundlæggende årsag til, at der fokuseres på transitionsplaner og tilpasningsindsatser.
Men årets risikoanalyse fra WEF er ifølge Teknologisk Institut en stor opfordring til at se på et bredere risikobillede end normalt. Også i Danmark.
”Det er ikke længere nok at optimere mere til normal drift. Man skal designe produkter og forsyning, så de er mere modstandsdygtige overfor politiske konflikter, toldkrig, og mulige afbrydelser i handelen. Verdensøkonomien er blevet mere uforudsigelig. Det gør teknologisk handlekraft til en konkurrenceparameter. De virksomheder, der systematisk tester nye materialer, alternative leverandører og nye måder at producere på, står langt stærkere, når de internationale regler pludselig og nogle gange uvarslet ændrer sig fra den ene dag til den anden,” siger Juan Farré.
Bevægelser på listerne
Risikoen for polarisering af samfundet har været en central og stabil del af det globale risikolandskab gennem de seneste fem udgaver af Global Risks Report. Det er den eneste risiko, der har været på top 10-listen over risici på både kort og langt sigt de seneste fem år.
WEF fortæller i sin pressemeddelelse, at polarisering er tæt forbundet med ulighed, fald i sundhed og trivsel samt den økonomiske nedtur i store dele af verden. Lægger man dertil risikoen for mis- og desinformation samt geoøkonomisk konfrontation, kan den generelle samfundsmæssige- og den politiske polarisering blive yderligere dybere i de næste to år.
Miljørisici forbliver høje på langt sigt
Miljørisici har stået virkelig højt på top ti-listen i de senere år. Men i år bliver de nedprioriteret på kort sigt i forhold til det, der opleves som mere presserende ikke-miljømæssige trusler. Selvom ekstreme vejrhændelser og forurening stadig er i top ti, så er andre som ”kritiske ændringer i Jordens systemer” og ”tab af biodiversitet” faldet et godt stykke ned af den samlede liste, hvis man sammenligner med sidste års rapport.
I 10-årsudsigten ligger miljørisici dog fortsat øverst på ranglisten. Fem miljømæssige risici er blandt de ti vigtigste: ekstreme vejrhændelser, tab af biodiversitet og økosystemkollaps samt kritiske ændringer i jordsystemerne udgør de tre største. Mangel på naturressourcer ligger på sjettepladsen, og forureningen er på tiendepladsen, mens den mest kortsigtede bekymring, geoøkonomisk konfrontation, er faldet til 19. pladsen.
Sørg for at være forberedte på at være heldige
Med andre ord er det gamle mundheld: "Heldet følger de velforberedte" blevet højaktuelt. I denne kontekst betyder det, at virksomheder skal omsætte forestillinger om risiko til konkret beredskab og omstilling.
Det kan f.eks. være at få overblik over de sårbarheder og flaskehalse virksomheden har i forhold til indkøb, produktion og logistik, og tage skridt til at sikre sig, at man ikke vælter eller er uforberedt, hvis virksomhedens forsyningskæde indgår i en geoøkonomisk konfrontation.
Teknologisk Institut fortæller, at de allerede arbejder med ”både små og store virksomheder om at afprøve sådanne løsninger i praksis, så robusthed ikke forbliver et strategidokument, men bliver integreret i udvikling, produktion og drift som reel modstandsdygtighed overfor fremtidige chok”.
”Det handler ikke om at gætte næste krise. Det handler om at stå bedre, når den kommer. De virksomheder, der kan tilpasse produkter og værdikæder hurtigt, uden at gå på kompromis med kvalitet og bæredygtighed, får et klart forspring,” siger Juan Farré.
Risikobilledet indgår i drøftelserne på World Economic Forums årlige topmøde i Davos 19. til 23. januar.
