Nye, grønne regnemodeller skal mindske klima og biodiversitetsskader
Hidtil har omkostninger for naturen ikke indgået i økonomisk politik. To nye værktøjer vil gøre op med dette. Finansministeriet vil begynde at arbejde med modellerne i løbet af 2023. Andre lande og OECD følger spændt med.
Peter Birch Sørensen står i spidsen for arbejdet med de nye regnemodeller. Foto: Københavns Universitet.
Aktiviteterne i det danske samfund skader og forurener den danske natur og klimaet for omkring 250 milliarder kroner årligt.
”Det er afskrivningerne, når vi slider på og forringer naturen. Det forringer vores fremtidige velfærd,” siger økonomiprofessor Peter Birch Sørensen til Politiken. Han er professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand
”Det er et stort tal, også når man tænker på de tal, der bliver diskuteret i politiske debatter. For eksempel om vi skal bruge to eller tre milliarder ekstra på forsvaret. Men her taler vi om 250 milliarder i omkostninger, siger Peter Birch Sørensen til DR.
De 250 milliarder svarer til, at man skal trække 11 procent fra den værdi danskerne skaber til sig selv.
Læs også: Dansk grøn lommeregner vækker opsigt
Det største enkelte beløb i det grønne BNP er truslen mod biodiversiteten og tabet af plante- og dyrearter, som alt i alt koster 107 milliarder kroner årligt. Luftforurening fra primært transport, brændeovne og landbruget koster hvert år 95 milliarder kroner i sundhedsomkostninger og for tidlige dødsfald. Prisen for at udlede drivhusgasser ligger på 64 milliarder kroner, mens forureningen af vandløb, åer og søer koster i omegnen af 10 milliarder.
To nye regnemodeller
Tallene stammer arbejdet med to nye, grønne regnemodeller, som forskere fra Københavns Universitet efter mange års arbejde i dag offentliggør: Danmarks grønne BNP og Grøn REFOR-modellen.
Formålet med de nye, grønne regnemetoder er at give naturen en stemme i dansk økonomi, og gøre op med det problem, at den klassiske beregning af BNP ikke medregner miljø- og klimaeffekterne af samfundets produktion og forbrug.
”Det grønne BNP gør det muligt at værdisætte miljø- og naturgoderne. Formålet er kort sagt at hjælpe befolkningen og politikerne med at vurdere, om den økonomiske vækst er sket på bekostning af klimaet og miljøet,” siger Peter Birch Sørensen, som står i spidsen for de grønne forskningsprojekter, der er støttet af KR Foundation og Carlsbergfondet.
De 250 milliarder i tabt værdi står heldigvis ikke alene i forskergruppens arbejde. De offentliggør nemlig også en ny, fremadskuende regnemodel, Grøn REFORM.
Læs også: Det skal du vide om biodiversitet
Grøn REFORM kan vurdere hvordan et politisk tiltag f.eks. vil øge udledningen af luftforurenende stoffer eller drivhusgasser. Modellen kan altså illustrere de miljø- og klimamæssige konsekvenser af forskellige politiske udspil.
Samtidig kan modellen bruges til at udregne, hvad der skal til for at nå de politisk fastlagte miljø- og klimamål. Hvis vi er langt fra at nå dem, kan modellen fortælle, hvor meget der skal til for at komme tilbage på rette spor.
Og så kan modellen hjælpe politikerne med at vurdere forskellige miljø- og klimatiltags effekt – og dermed hjælpe politikerne med at prioritere tiltagene hensigtsmæssigt.
Hurtigt i brug
Udviklingen af regnemodellen er støttet af Finansministeriet som forventes at begynde at tage regnemodellen i brug allerede i 2023.
Peter Birch Sørensen håber, at modellen generelt vil blive brugt, når politikerne fremover laver økonomiske planer.
”Nu får vi forhåbentlig integreret miljø- og klimahensynet mere systematisk i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Der har været en tendens til, at det har foregået i forskellige kasser og systemer, der har haft svært ved at tale med hinanden,” forklarer han og uddyber:
”Men nu får vi et fælles analysegrundlag og en fælles forståelsesramme, så man bedre kan kommunikere på tværs af ministerier. Nu får vi et fælles sprog, når vi taler om at samtænke økonomi, miljø og klima.”
Grøn REFORM-modellen er ifølge forskergruppen den største af sin art og har vakt opsigt verden over. Finansministeriet har allerede fremlagt modellen for den amerikanske centraladministration, og OECD har fremhævet modellen som forbillede for andre lande. GrønREFORM-modelgruppen i DREAM, der i dag er den primære drivkraft i færdigudviklingen af modellen, er i kontakt med flere lande, der er interesseret i at indføre en lignende model.
