Nu skærpes indsatsen mod greenwashing
Den nye finanslov har afsat 28 millioner til styrkelse af Forbrugerombudsmanden. Pengene skal blandt andet bruges til at behandle de stigende antal sager om vildledende grøn markedsføring.
Enhedslisten kom sidste uge med et udspil, der krævede hårdere straffe mod greenwashing. SF kom i efteråret med lignende forslag og Socialdemokratiet har også meldt ud, at de ønsker at arbejde med, hvordan det kan gøres lettere for forbrugeren at gennemskue, hvilke produkter der er reelt grønne.
Det skriver Fashion Forum.
Et af forslagene fra Enhedslisten lød på at styrke Forbrugerombudsmanden med syv millioner kroner årligt i de næste fire år. Pengene skal blandt andet bruges til at behandle de stigende antal sager, der ender hos Forbrugerombudsmanden. Alene sidste år var der flere sager om greenwashing end de foregående fem år tilsammen.
Gode råd til at undgå greenwashing
1. Skriv kun det, du kan dokumentere, og som beror på data
Vær selvkritisk, og skriv kun det, der kan dokumenteres, og som beror på data. I mode og tekstil betyder det f.eks.: En oeko-tex-certificering betyder ikke økologisk. Man kan heller ikke skrive, at et produkt er klimaneutralt, fordi systuen kører på grøn energi. Ens produkter er heller ikke bæredygtige, fordi de er økologiske – det er ikke det samme.
2. Undgå generelle, abstrakte og upræcise udsagn
Overskrifter, tags og bæredygtige kategorier – pas på! Brugen af eksempelvis ordet ‘bæredygtig’ om et produkt eller en kollektion kan hurtigt blive vildledende. I stedet anbefales det, at man taler om de ‘bæredygtige initiativer’, man har taget – og forklarer, hvad de går ud på. Det er sjældent en god idé at kalde hele sin kollektion – eller virksomhed – for bæredygtig, grøn eller klimavenlig, for hvis bare én T-shirt alene er produceret i for eksempel økologisk bomuld – så betragtes det som vildledende.
3. Vær konkret, tydelig og præcis
Forbrugeren må meget gerne høre, om alt det gode din virksomhed arbejder med. Har I for eksempel arbejdet med at mindske miljøpåvirkningen, så kommuniker gerne, hvordan I har reduceret brugen af skadelig kemi, reduceret CO2-udledninger eller mindsket affald. Igen – vær så konkret som overhovedet mulig.
4. Sørg for, at udsagnet ikke giver anledning til spørgsmål, men derimod giver svar og klarhed
Hvad betyder ‘grøn’? Og hvad dækker ‘responsible’ egentligt over, når det står skrevet hen over et konkret produkt? Pas på med overordnede buzzwords, der ikke siger noget om lige præcis det, din virksomhed arbejder med. Lad generelt være med at opfinde egne certificeringer og mærkningsordninger, da der er stor risiko for, at de kan være vildledende for forbrugeren.
5. Sørg for, at dokumentationen er uvildig og fra en anerkendt kilde
Hav altid dokumentation på plads – uanset hvad du skriver.Klimaneutral og CO2-neutral – det lyder konkret og præcist, men vær varsom med brugen, da det kræver overordentlig god dokumentation. Det forudsætter en beregning af det samlede udslip fra hele produktets værdikæde. Beregningen skal være foretaget i henhold til internationalt anerkendte standarder og beregningsmetoder som for eksempel IPCC’s Emission Factor Database eller ISO-standarder.
“Det er en regulær jungle for forbrugerne i dag at træffe grønne valg. Kød mærkes som klimavenligt og flyselskaber reklamerer for grønne flyrejser. Det er på tide, at vi tager kampen op mod greenwashing. Derfor foreslår vi en række initiativer, der skal styrke forbrugernes rettigheder og sikre, at virksomhederne stilles til ansvar for deres markedsføring,” siger Søren Egge Rasmussen, Enhedslistens klimaordfører.
I denne uge kom Finansloven så på plads, og det blev meldt ud, at der vil blive tilført de i alt 28 millioner kroner til Forbrugerombudsmanden, som Enhedslisten foreslog i deres udspil.
“Som forbrugere kan vi drive den grønne omstilling fremad, hvis vi køber produkter, der er mindre skadelige for miljø og klima end andre produkter. Det vurderer forbrugerne ud fra den markedsføring, som virksomheder laver om produkter. Derfor er det væsentligt, at vi som forbrugere har tillid til markedsføringen, for så tillægger vi den betydning. Men hvis vi omvendt kan konstatere, at markedsføringen ikke er korrekt, så mister vi tilliden,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Hos brancheorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T) er man enig i, at området skal have langt mere fokus. CSR- og bæredygtighedschef Marie Busck mener dog, at det vil være at foretrække, at der kommer nogle regler, der gælder for alle EU-lande – ikke kun de danske virksomheder.
Hun understreger desuden, at det ikke kun handler om hårdere straffe, men også om nogle mere let-forstålige retningslinjer på området.
Læs også: Greenwashing: Det er virksomhedernes eget ansvar at sætte sig grundigt ind i reglerne, påpeger ekspert
DM&T mener nemlig, at de nuværende retningslinjer er alt for komplicerede. Af den årsag udgav organisationen tilbage i juni måned en vejledning til virksomhederne, der bygger på den danske markedsføringsret og Forbrugeromdbudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande.
Forbrugerombudsmanden arbejder nu på en kvikguide, som forventes offentliggjort inden jul.
Indtil da kan man læne sig op ad DM&Ts vejledning, som ses i tekstboksen til højre.
- MTN
