3H Law Miniserie: Bæredygtighed i din branche - Fødevarebranchen

Den Grønne Lovguide er 3H Laws faste klumme på CSR.dk. Her deler vi hver uge aktuelle, relevante og praksisnære juridiske vinkler på arbejdet med bæredygtighed og kommunikation. Målet? At hjælpe din virksomhed med at kommunikere ansvarligt – uden at miste modet i junglen af regler.

Foto: Pixabay

24.09.2025

Sponseret

Line Forsberg Pointinger, 3H Law

Grøn kommunikation i fødevarebranchen - hvad må du egentlig love? I det nedenstående giver vi tre hyppigt brugte udsagn, der kan være problematiske, og giver eksempler på gode formuleringer til grøn kommunikation i fødevarebranchen. 

“Plantebaseret” 

Plantebaseret fortæller kun, at produktet ikke indeholder animalske ingredienser. Det er ikke i sig selv en klima- eller sundhedspåstand, hvorfor ordet skal bruges uden at give indtryk af miljø- eller helbredsfordele, medmindre man samtidig dokumenterer sådanne påstande. ”Plantebaseret” bliver til grøn markedsføring, når det kobles til billeder, formuleringer eller lignende der indikerer et lavere klimaaftryk eller en ”grønnere” profil. Sørg derfor for at gøre det klart for læseren, hvad der er tale om, så du ikke risikerer at vildlede.  
 

“Mindre madspild”  

Påstanden “mindre madspild” skal altid knyttes til noget konkret. Hvis effekten ligger i emballagen, så oplys det. Eksempelvis kan man skrive “Genluk-låg reducerede spild i husholdningen med 18 % i 2025”. Handler det om butiksdrift, så oplys dette. Det vigtige er, at forbrugeren ikke vildledes, og at udsagnet ikke fremstår som bedre for klimaet, end det reelt er.  

“Grønnere valg”  

En påstand om, at noget er grønnere end noget andet kan være problematisk, da læseren kan få indtrykket af, at hele produktet er bedre for miljøet, uden at vide hvad der egentlig sammenlignes og hvordan det sammenlignes. Uden svar på disse spørgsmål, bliver ”grønnere” en helhedspåstand, der risikerer at vildlede. Et eksempel på et mere konkret udsagn er: ”Lavest CO₂ pr. portion blandt vores xx kategori i 2025”. 

11.12.20253H Law

Sponseret

AYA&IDA-dommen viser: “Bæredygtig” er blevet et næsten umuligt ord

10.12.20253H Law

Sponseret

Må man kalde noget “bæredygtigt”?

04.12.20253H Law

Sponseret

Tre udbredte misforståelser om grøn markedsføring

01.12.20253H Law

Sponseret

Black Friday: Fest for forbrugerne – minefelt for virksomheder

11.11.20253H Law

Sponseret

Store bøder og en aktiv Forbrugerombudsmand: Er compliance med markedsføringen virkelig så vigtig?

03.11.20253H Law

Sponseret

Den Grønne Lovguide: Grøn kommunikation i beauty/personal care