Pulserapporten 2018: Roadmap til at få sin mode- og tekstilvirksomhed videre eller i gang mod bæredygtighed

Status på modebranchen og bæredygtighed i 2018 er, at den samlet set bevæger sig i den rigtige retning. I en måling man kalder "branchens puls" kan man i det andet år den foretages melde om en fremgang fra 32 til 38 ud af 100. Det er godt. Det er også godt, at der, hvor fremgangen primært kommer fra, er de mellemstore virksomheder i branchen, som man i sidste års rapport udpegede som det segment, der hang mest i branchen. 

Man kan også se, at det er i værdikædens yderpunkter, som er design og end of use, der er investeret mest det seneste år. Det er godt, fordi det er de områder, man har arbejdet  mindst med tidligere, men knap så godt, fordi det stadig ikke er løsninger i stor skala man er i gang med. 

På minus-siden er der et tal i undersøgelsen, som står og blinker rødt og stadig kedeligt: Hele 30 pct. af branchen er stadig ikke i gang med bæredygtighed overhovedet. Det er godt nok 20 procentpoint færre end 2017, men det er stadig en stor del af branchen, som ikke bidrager til en omstilling af verdens andenmest forurenende branche. Kun overgået af de fossile brændstoffer. 

"Vi ser 2017 som et vendepunkt for bæredygtighed i mode- og tekstilbranchen. Den procentvise forbedring var større end vi havde regnet med, det er segmentet, som var mest bagud som har rykket sig, 75% af branchen har forbedret deres score og det er nu over halvdelen af alle topledere i branchen som siger, at bæredygtighed indgår som en parameter i deres strategiske beslutninger," sagde Sebastian Boger fra Boston Consulting Group.

Hvad kræver det?
Boston Consulting Group og Global Fashion Agenda, som arrangerer Copenhagen Fashion Summit, har med 2018-rapporten spurgt 50 topledere i branchen, hvad de har brug for, for at komme enten i gang eller videre. Alle ville have vejledning og konkrete råd, og de dygtigste ville også have mere samarbejde om banebrydende innovation og systemiske problemer, fordi de ikke kan komme langt nok på egen hånd.

De behov prøver Pulse-rapporten 2018 at imødekomme ved at levere et ganske detaljeret overblik over, hvordan det ser ud, når man arbejder ordentligt med bæredygtighed. Det kan ses ved at klikke på billedet til højre, så det kommer frem i stor størrelse. 

"Der er ikke nogen undskyldning, for vi leverer her en vejledning og et road map som virksomheder specifikt i mode- og tekstilindustrien kan bruge til at komme i gang og til at gå videre med deres arbejde. Samtidig kan andre aktører - NGO og iværksættere f.eks., bruge det road map til at se, hvilken indsats de helt sikkert kan bede virksomhederne om at gøre, og hvor der er muligheder for samarbejde og partnerskaber," sagde Morten Lehmann, som er bæredygtighedseksperten hos Global Fashion Agenda. 

Hvordan ser udviklingsprocessen ud?
Rapportens roadmaps ene komponent er en fase-model, med specifikke indsatser knyttet til hver fase: 

• Før-fasen: Ukoordineret indsats - hvor man har prøvet noget med bæredygtige materialer, solgt noget som bæredygtigt, men ikke gået i gang med en samlet indsats. Især SMV'er i lavprissegmentet af branchen er i denne fase. 
• Fase 1: Bygge fundamentet - hvor man beslutter sig for at forpligte sig til bæredygtighed, man begynder at afsætte resourcer, lave målsætninger og få sporbarhed og bedre forståelse for sin supply chain. Typisk ved virksomheder i denne fase en del om deres egen performance,  ansvar og fodaftryk, og har iværksat de første initiativer - ofte med hjælp fra eksterne eksperter og organisationer. 
• Fase 2: Implementering af centrale indsatser - i denne fase begynder virksomhederne typisk at kunne se og mærke effekten af deres hidtidige arbejde med målbare sociale, miljømæssige og finansielle forbedringer. I denne fase bliver arbejde med valg af materialer styrket, og man begynder at involvere sig i samarbejdsinitiativer for at have større impact på sin supply chain. 
• Fase 3: Udvidelse til stor skala - indsatser bevæger sig fra pilotprojekter, udvalgte dele af ens produkter og produktion til stor skala. Initiativer der rækker længere ned, ud og op i værdikæden bliver også sat i gang. Der bliver investeret i nært samarbejde med leverandører for at opnå både bedre økonomiske resultater og bedre miljø- og social impact. Det er dog også her, man støder på grænser for, hvad man kan opnå på egen hånd og med eksisterende stor-skala teknologi, og konstaterer at bane brydende nye løsninger ikke findes i stor nok skala. Hovedparten af de største sports- og modebrands er i denne fase. 
• Fase 4: Forløse det næste niveau af forandring - her befinder der sig næsten ingen virksomheder i dag. Teknologi og forretningsmodeller, der skulle få en derop findes helt enkelt ikke endnu, og slet ikke i stor skala. Det kræver lederskab at få den udvikling i gang. 

Hvilke områder skal der arbejdes inden for?
Indsatsområderne på tværs af faserne er defineret ud fra syv hovedprioriteter for bæredygtighed i modebranchen, som Global Fashion Agenda udgav tidligere på året under titlen "The CEO Agenda". Mens alle syv issues bør være på den øverste ledelses radar, så er der tre, som man umiddelbart kan starte på, fordi værktøjer, teknologi og metoder på højt niveau findes. De fire øvrige issues handler om at skabe grundlæggende forandringer, hvor der skal investeres i systemiske løsninger og omstilling på den helt store klinge. (Klik på billedet for at kunne læse om hver af disse). 

Resten af pulserapporten 2018 uddyber faserne og hvordan man kan arbejde med de syv prioriteter ved at præsentere specifikke værktøjer og virksomheder med best practice inden for hvert emne. F.eks. to eksempler fra henholdvsi en stor og en lille virksomhed på, hvordan man får overblik over sit miljømæssige fodaftryk, fortællinger fra deltagere i to forskellige samarbejdsprojekter, som arbejde med at reducere vand- og energiforbrug, og en gennemgang af de krav der stilles og metoder der benyttes i "The Better Work Program", som skal forbedre arbejdsvilkår i bred forstand for tekstilarbejdere. 

Der er også cases, værktøjer og best practices på de fire områder, som skal angribes for at skabe grundlæggende forandring. Man kan bl.a. læse om Kering og LI & Fungs måde at arbejde med materialemix, om GAP's arbejde med medarbejderinvolvering, H&M's arbejde med fair wages og noget om indsamling af tøj og tekstiler til genbrug og træning af designere og påvirkning af forbrugere.