Business casen for bæredygtighed – hvad betyder det?

Rådgiverne hos ESG Implementation har et svar på, hvordan den næsten mytiske business case skal skæres. Det er enkelt, men ikke nødvendigvis nemt.

Foto: 123rf.com

19.11.2025

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

”Business casen”. Tættere på forretningen. Integration. Det er 2025’s buzzwords for bæredygtighed eller ESG. Væk med det væmmelige compliance og fokus på forretningen. 

Nogle vil måske sige, at væsentlighedsvurdering, målsætninger, risiko- og mulighedsanalyser og opbygning af datagrundlag til at vurdere fremdrift også handler om forretningen. Det gør det på sin vis også, men det, der kommer ud af de processer, er byggesten. Nu skal de bruges.  

”CSRD har hjulpet os på to helt centrale områder: adgang til data og frem for alt adgang til CEO og CFO, dvs. den administrerende og finansdirektøren,” siger Christian Honoré, partner i og stifter af rådgivervirksomheden ESG Implementation og med mere end 25 års erfaring i bæredygtighedsbranchen. 

”Bæredygtighedsarbejdet er tidligere kun sjældent nået frem til de allerøverste chefers skrivebord, men CSRD tvang den adgang frem,” fortsætter han. 

Vi skal tale forretningens sprog

Christian Honoré fortæller, at efter introduktionen af omnibus-direktivet, som gør at ganske mange virksomheder alligevel ikke bliver omfattet af CSRD-kravene, var der mange adm.dir. og finansdirektørerne hos ESG Implementations kunder, der så på deres bæredygtighedsteam og sagde: ’når vi nu ikke skal, så må vi jo finde ud af, hvad får vi ud af det’?

Svaret på det spørgsmål har tidligere været noget med omdømme, tiltrækning af medarbejdere og at undgå møgsager. 

”Men vi kom sjældent meget længere end det, vel?” spørger Christian Honoré – næsten retorisk. ”Fordi vi sjældent havde adgang til de mest magtfulde i virksomheden. Det har ændret sig, og så er vi nødt til at kunne tale deres sprog.” 

Det sprog hedder enterprise value og handler om vækst, likviditet og risiko. Og hvis ESG-initiativer ikke kan forklare, hvordan de beskytter pengestrømmene, reducerer risiko eller driver vækst, så opfattes det ikke som forretningsrelevant. Uanset hvor meget ESG-teamet kan pege på standarder, internationale aftaler og måling af impact. 

"Hvis ESG-folk skal holde fast i adgangen til CFO'en, må vi lære at tale deres sprog," mener Christian Honoré, som er partner i ESG Implementation.. Foto: ESG Implementation

Fra håndtag til enterprise value

Derfor har ESG Implementation brugt en god del af 2025 på at udvikle det, de kalder deres ”Lever-Driver-Dollar Impact-metode”. En metode til at finde de rigtige håndtag, virksomheden kan dreje på, så dens bæredygtighedsarbejde har en dokumenteret effekt på i hvert fald en af tre relevante drivere af enterprise value: vækst, likviditet og risiko. 

Den research, vi har lavet indtil nu, viser, hvordan ESG kan skabe dokumenteret strategisk og forretningsmæssig værdi for virksomhederne. Vi kigger på, hvilke ESG-håndtag kan du dreje på (levers), har vi data, som viser, at de kan rykke ved noget af det, som driver forretningsmæssig værdi (drivers og dollar impact),” siger Christian Honoré. 

ESG Implementation siger, at de foreløbig har dokumenterede eksempler på hvordan ESG-håndtag kan påvirke adgang til talent, adgang til kapital, adgang til markeder og risikostyring, så der bliver skabt yderligere Enterprise Value – altså vækst, likviditet og lavere risiko. 

Det kan f.eks. være, at du kan få et lån, bundet op på bæredygtighedsindikatorer, fordi du kan vise at du har styr på klimapåvirkninger af og fra din virksomhed, og at du er i fremdrift mod dine målsætninger. Eller du kan taksonomicertificere dine bygninger, så du kan udstede grønne obligationer. 

”Vores research viser, at du så kan spare op mod en kvart procent på din finansiering. Og hvis du har brug for 100 millioner kroner, svarer det til, at du sparer op til 250.000 på et år,” forklarer Christian Honoré. 

Kort sagt: Klimaindsatsen (lever) påvirker renten (driver) og giver en finansiel gevinst (dollar impact).  

Og det er før reglerne, om at banker i Danmark skal vurdere klima og ESG som lige så centrale risikofaktorer som økonomi, er trådt i kraft. Det sker i 2026, og virksomheder må forvente, at de skal levere detaljeret dokumentation for at sikre sig den mest fordelagtige finansiering.   

Hvad påvirker Enterprise Value?

Enterprise Value er den samlede markedsværdi af en virksomhed og påvirkes positivt af flere faktorer: 

Vækst: Høj vækst i omsætning og indtjening øger virksomhedens fremtidige indtjeningspotentiale og dermed EV, fordi investorer forventer større kontantstrømme og værdi i fremtiden.​

Likviditet: God likviditet (dvs. solide kontanter, frie midler og let adgang til kapital) styrker EV, da virksomheden lettere kan betale regninger og investere i nye projekter uden at tage dyre lån.​

Risiko: Lav risiko for tab, konkurs eller udsving reducerer afkastkravet fra investorer og øger værdien. Omvendt vil stigende brancherisici, makroøkonomisk usikkerhed eller dårlig ledelse kunne trække EV ned.

Andre faktorer, der påvirker enterprise value og som virksomheden selv kan påvirke er f.eks. kvaliteten af ledelse, brandværdi, andre immaterielle aktiver, mængden af gæld. 

Udefrakommende faktorer som rente- og inflationsniveau, konkurrencesituationen i branchen, geopolitiske spændinger påvirker også den samlede vurdering af en virksomheds værdi. 

Lad strategien starte i Enterprise Value

Den måde at tænke business case på, foreslår ESG Implementation, skal drive virksomhedernes ESG-strategi. 

”Hvad kan vi gøre, som kan skabe vækst eller sikre, at vores muligheder for vækst ikke eroderer? Hvad kan vi gøre, der forbedrer vores likviditet? Hvad kan vi gøre for at reducere de risici, som er finansielt væsentlige? De spørgsmål kan ESG-teams med fordel stille sig selv, når de planlægger deres fremtidige arbejde,” siger Christian Honoré. 

Typisk vil en virksomhed ikke være optaget af alle tre på en gang. Måske er der større fokus på risiko eller likviditet end på vækst i omsætning. Eller omvendt. Og det bør være der, man begynder arbejdet med at lave ESG-strategi. 

”På den måde, kan ens ESG-strategi tage udgangspunkt i forretningens strategi og bakke op om den. Men det kræver, at du ved, hvad der driver virksomhedens risikoprofil eller likviditet eller salg, og at du finder ud af, hvordan forskellige ESG-indsatser påvirker de udvalgte drivers. Lever-drivers, ikke? Og så får du automatisk integreret ESG i forretningen,” fortæller Christian Honoré. 

Kan være alle mulige indsatser

Indsatserne kan f.eks. være, at virksomheden deltager i udbudsrunder på større kontrakter, hvor kunden kræver dokumentation for ESG-indsatsen. Det er en driver af vækst i omsætning. Derfor producerer virksomheden en ESG-rapport – en lever.  Eller opbygger en samling af LCA-beregninger. Eller får sit klimamål SBTi-godkendt. 

Eller det kan være, at medarbejderomsætning er et problem, fordi udgifterne til rekruttering- og onboarding er høje, og for meget viden forsvinder ud af virksomheden. Det driver driftsomkostninger. ESG-teamet har mulighed for at skrue på nogle håndtag til at reducere medarbejderomsætningen: involveringsindsatser for medarbejderne, klimabonusser el.lign. 

ESG-strategiens indhold bliver så et spørgsmål om at sammensætte en portefølje af projekter (levers), der understøtter forretningsstrategien, og ESG-teams kan tydeligt fortælle den administrerende direktør eller finansdirektøren, hvordan ESG-arbejdet har bidraget til at reducere driftsomkostningerne, holde virksomheden relevant i markedet svarende til et dokumenteret beløb, eller reduceret risici gennem x, y eller z.

’Det er vores bud’

”Vi er sådan set enige i, at der skal tales meget mere om business casen. Vi kan bare godt savne, at der sammen med det udsagn kommer et bud på, hvordan det skal gøre,” siger Christian Honoré.

”Det er dét, vi har arbejdet på at udvikle. Det er vores bud. En forholdsvis enkel tilgang, der gør det muligt at beregne business casen på de enkelte ESG-indsatser. Vi har testet det hos nogle kunder og med masser af research. Resultaterne er ret entydige og meget lovende,” afslutter han. 

ista Danmark A/S

Sponseret

Energieffektiv drift med ista

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

03.07.2026CSR.dk

Kan VM i fodbold blive bæredygtigt?

02.07.2026Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Five EU Policy Developments Product Manufacturers Need to Have on Their Radar in 2026

CSR.dk

Toiletpapir tæller også med i klimaaftrykket. Tork er klar med data

CSR.dk

VELUX sætter spot på renovering som svar på kriser

Merkur Andelskasse

Sponseret

Merkur Andelskasse går forrest i ny B Corp-certificering

CSR.dk

Standarder for det digitale produktpas er klar

CSR.dk

Partnerskab skal give flere sunde og grønne frokoster i København

CSR.dk

Viegand Maagøes nye CEO involverer sig gerne aktivt

CSR.dk

Dyrevelfærdsmærke udfases efter 34 år

UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Robert Habeck: "Jeg er træt af at undskylde for os og mig selv for at gøre det rigtige. For vi ved, hvad det rigtige er."

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 5. august: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

05.08.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 10. august: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

10.08.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtig forretningsforståelse

Få et 360 graders blik på bæredygtighedsverdenen. Opnå et stærkt fundament af viden, indsigter og værktøjer til at arbejde med den grønne omstilling i din virksomhed. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

12.08.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Erhvervsakademi Aarhus
Workshop
Temadag: Skab rammer der fremmer mental sundhed og performance

Få forskningsbaseret viden, sprød inspiration og konkrete ideer til handling, som du kan gå hjem og bruge i egen organisation. Deltag på denne 1-dags temadag.

Dato

13.08.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Bureau Veritas
Seminar
ISO 22000 inspirationsseminar

Med udgangspunkt i praktiske cases giver vores ISO 22000 Inspirationsseminar dig en grundlæggende forståelse for fortolkning af ISO 22000 standardens kravelementer og opbygning samt fødevarestandardens integration med andre standarder.

Dato

17.08.2026

Sted

Vejle

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001:2015 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet til i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på dine erhvervede viden og færdigheder.

Dato

18.08.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn