Konsortium klar til at anlægge elvej på Gotland

En stump vej med indlagt elektricitet til opladning af elkøretøjer vil inden længe være virkelighed på den svenske ø Gotland. Både en bus og en lastbil skal teste trådløs opladning på strækningen, der skal give viden til den videre udvikling af den klimavenlige teknologi.

Elvejen på Gotland vil både kunne oplade personbiler og tungere køretøjer i fart. Det første testforløb vil omfatte Sveriges første fuldt elektriske 40 tons-lastbil, og senere – i foråret 2020 – vil en bus støde til. Foto: SmartRoad Gotland.

24.04.2019

CSR.dk

I slutningen af efteråret 2019 starter anlægsarbejdet af 4,1 km vej på den svenske Østersø-ø Gotland. Vejen skal gå fra hovedbyen Visbys lille lufthavn og ind til centrum af købstaden, der tæller godt 23.500 indbyggere og i øvrigt er på Unescos verdensarvsliste.

Læs også: Volvo og Scania vil gøre Sverige til ’fossilfri verdensudstilling’

Alec Arho-Harvén fra Gotland GPe Circuit AB foran Visby lufthavn, hvor elvejen skal starte. Foto: SmartRoad Gotland.

I sig selv måske ikke specielt bemærkelsesværdigt, hvis det ikke var fordi, at en strækning på 1,6 kilometer af den nye landevej bliver elektrificeret med en usynlig opladningsinfrastruktur lagt ned otte centimeter under asfalten, hvilket parterne bag projektet, samlet i konsortiet SmartRoad Gotland, kalder ’verdensunikt’.

Tidligere i denne måned åbnede en strækning på to km elvej uden for Stockholm, men her foregår opladningen ved at en mekanisk arm under køretøjet griber fat i en skinne lagt ned i toppen af vejbanen. Derudover har Scania i et par år eksperimenteret med pantografer, som man kender dem fra jernbanerne, monteret på toppen af sine lastbiler.

To elektriske køretøjer, en bus og Sveriges første fuldt elektriske 40 tons-lastbil, skal teste den trådløse opladning på Gotland-strækningen, med lastbilen som den første forsøgskanin, der efter planen skal køre til vinter, mens bussen følger efter i foråret 2020.

Initiativet til projektet kommer fra Gotland GPe Circuit AB (der driver det, selskabet markedsfører som ’verdens første bæredygtige racerbane’, GotlandRing) og det lokalt baserede konsulentbureau World Ecological Forum.

Sammen med de øvrige partnere i SmartRoad Gotland vil man opbygge viden og kundskaber om elveje, dels i tråd med det svenske Trafikverkets nationale plan på området, og derudover – og mindst ligeså vigtigt, påpeger man – de oplagte fordele for miljø og klima.

Inspiration og opskalering
”Fra et makroperspektiv er det yderst vigtig at mindske CO2-udslippet markant på flere områder, ikke mindst inden for den tunge trafik, som er et udviklingsområde, der trænger til betydelige ændringer. Ved at starte projektet op med tungere og mere frekvente transportformater, skabes der mest merværdi fra et miljøperspektiv”, siger direktør for og grundlægger af Gotland GPe Circuit AB/Gotland Ring og World Ecological Forum, Alec Arho-Harvén.

Han startede projektet sammen med Oren Ezer, der er adm. direktør for Electreon, som er et datterselskab under Electreon Wireless, der har udviklet teknologien til dynamisk trådløs energioverførsel. Det er denne løsning, med induktiv ladning uden fysisk kontakt mellem ladepunkterne, der gør den kommende svenske vej unik.

Oren Ezer ser frem til at ”vise teknikkens fordele og at den er klar til markedet”, hvilket han er overbevist om vil få ”resten af verden til at følge efter”. Det synspunkt deler man i Matters Group, der rådgiver inden for bæredygtig forretningsudvikling.

”Vi er sikre på, at Electreons elvejsteknik kan mindske klimapåvirkningen fra transportsektoren dramatisk. Det er et startpunkt for et meget smartere system til transport og for mobilitet. Et smart system, som kan identificere hvilke køretøjer, der er nøglen til fremtidens bæredygtige forretningsmodeller”, fortæller direktør Niclas Ihrén.

Konsortiet SmartRoad Gotland består af:

  • Advantage Group/World Ecological Forum, ekspertnetværk og konsulenthus inden for bæredygtighedsspørgsmål og greentech
  • Dan Transport – busoperatør og strategisk investor i Electreon, leverandør af den kinesiske HIGER E-bus med supercapacitator
  • Hutchinson – førende fransk producent som fremstiller installationen under vejbanen
  • Electreon AB – datterselskab under Electreon Wireless, et israelsk børsnoteret firma, der har udviklet teknologien til dynamisk trådløs energioverførsel
  • Eitech – datterselskab under infrastruktur- og byggeselskabet Vinci
  • Flygbussarna – operatør af offentlig transport
  • GEAB – elleverandør (datterselskab under Vattenfall)
  • Gotland Ring/Gotland GPe Circuit AB – verdens første bæredygtige racerbane, partner omkring trafikelektrificering i transportindustrien
  • Matters Group – konsulenter inden for bæredygtig forretningsudvikling, ansvarlige for kommunikation og PR
  • OSAB – lokalt byggefirma, vejanlægning og modifikationer
  • Region Gotland – økokommune Gotland, regional partner
  • RISE – førende forskningsinstitut inden for innovation og viden om elveje
  • Swedavia – Visby lufthavn

Selve udviklingsarbejdet kommer bl.a. til at foregå i regi af RISE, der bedriver forskning inden for blandt meget andet innovation og viden omkring elektromobilitet. Her ser man frem til at få mere ekspertise omkring udfordringerne i forhold til at gøre forsøg som dette til realiteter i større skala.

”Elveje har potentialet til at blive en afgørende faktor for at nå en fossilfri transportsektor, men det er stadig usikkert om og hvordan de skal implementeres og finansieres i større skala. I projektet vil RISE teste og validere sikkerheden for induktive elveje samt øge kendskabet til, hvilke muligheder og udfordringer, som den nye teknik medfører for forskellige aktører. Analyserne i dette projekt kommer derfor til at udgøre et vigtigt beslutningsgrundlag for en storskala-udbygning af elvejssystemet”, siger Stefan Tongur fra RISE.

Læs også: Den elektriske varevogn er på vej – i en fart

Ifølge SmartRoad Gotland er der flere fordele ved det trådløse opladningssystem. Dels kan adskillige køretøjer bruge det samtidig og uden at stoppe, ligesom det er kompatibelt med mange forskellige typer køretøjer, såvel tunge som lette. Derudover tillader elvejen også eksempelvis busser at køre helt uden batteri, men hente energi til kørslen direkte fra vejen, som vi kender det fra elektriske tog.

-AK

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

20.10.2026CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

20.10.2026Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

CSR.dk

Mere end 90 aktører slår et slag for bælgfrugter i uge 43

CSR.dk

Kan CSDDD ændre på, at tekstilarbejdere stadig ikke får en løn, de kan leve af?

CSR.dk

"Destination Earth" - fremtidens vejrvarsler i Europa er på vej

CSR.dk

Too Good To Go udvider sin markedsplads til mere end mad

Schneider Electric

Sponseret

Ny Motivair WCDU fra Schneider Electric integrerer væske- og luftkøling for mere fleksible datacenterinstallationer

CSR.dk

Første storby i verden: København er selvforsynende med lokal biogas fra toiletskyl og madaffald

Klimaskovfonden

Sponseret

Virksomheder kan nemt plante skov lokalt

CSR.dk

Ny rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

UN Global Compact Network Denmark
Workshop
AI og bæredygtig transformation

Et Co- Lab for tilsluttede virksomheder i UN Global Compact Network Denmark

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

Fysisk og online

Bureau Veritas
Kursus
ISO 45003 til audit af trivsel og psykisk arbejdsmiljø (del 2)

Den internationale standard for arbejdsmiljøledelse, ISO 45001, fik i 2021 følgeskab af ISO 45003 guidelinen, som beskriver forventningerne til håndtering af trivsel og psykisk arbejdsmiljø i et arbejdsmiljøledelsessystem opbygget efter ISO 45001.

Dato

22.10.2026

Sted

Vejle

PwC Danmark
Webinar
Supply chain resilience: Navigating sustainability requirements

How can companies strengthen supply chain resilience, navigate regulatory requirements, and address sustainability-related risks?

Dato

22.10.2026

Tid

09:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
Psykisk arbejdsmiljø – introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

På dette kursus får du en indsigt i konkrete metoder og værktøjer til at identificere, håndtere og forebygge psykosociale risici og dermed løbende forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Dato

22.10.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DTU
Efteruddannelse
Leanværktøjer

Dette kursus, som også er et diplommodul, er målrettet dig, der har brug for en værktøjskasse i arbejdet med implementering af Lean i både private og offentlige virksomheder

Dato

22.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup