Kan blyanter og julekort redde verden?

Da Michael Stausholm i 2012 første gang så, at tre studerende ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) havde udviklet en blyant, som kunne blive til planter efter brug, var han mere godt underholdt end ramt af tanken om en stor forretning. Men det var det, han fik.

For i 2014 omsatte Sprout for syv millioner kroner, et tal som er på vej til at blive fordoblet i 2015. I december 2014 overtog virksomheden alle patenter og rettigheder på produkterne, og i april 2015 i investerede en dansk investor mellem 5 og 10 millioner kroner i virksomheden.

De nye penge i virksomheden skal bruges til at udvide produktporteføljen og på en stor satsning på det amerikanske marked.

”I forhold til bæredygtighed og økovenlighed ser vi, at USA er der, hvor Europa var for to år siden. Jeg tror, det kommer til at vokse meget i løbet af de næste par år,” siger Michael Stausholm.

Vi har ramt tidsånden

Michael Stausholm forklarer selv successen ved at sige, at ”vi ramte tidsånden.” Hans erfaring er, at efter finanskrisen vil virksomheder nok bruge penge på at markedsføring, men gerne på en anden måde – en hvor de signalerer at de bekymrer sig om miljøet og kloden osv. Også selv om det måske koster lidt ekstra. Og det samme gælder i stigende grad forbrugerne.

”Der er sket rigtig meget i forbrugernes bevidsthed i de seneste fem år. Det er vores fornemmelse, at folk gerne vil bruge lidt ekstra på produkt som de kan stå inde for,” siger han.

Millionomsætningen kommer i dag fra kunder i 60 lande, som hver måned køber 450.000 af blyanterne. Kunderne er både giganter som IKEA, Disney, Pepsi og kommuner, NGOer og små virksomheder.

Gør det svære nemt

Nu er det jo ikke sådan at en bedre blyant redder verden. Men Sprouts produkter kan alligevel noget, som hjælper udviklingen i den rigtige retning.

”Alle snakker om bæredygtighed, men det er rigtig svært at sætte ord på og illustrere hvad det handler om på en måde som er tilgængelig og jordnær. Blyanten viser det så fint, fordi man køber noget, bruger det, og giver det så ved endt brug bogstaveligt nyt liv. Det er ikke bare noget med ansvarlig produktion, men også selve brugen af produktet som handler om bæredygtighed,” siger Michael Stausholm.

Evnen til at formidle var netop det, han fra starten af syntes, var så godt ved Sprout blyanten. Og noget af det, som gør en tidligere bæredygtighedskonsulent som ham selv til en glad – om end overrasket – købmand.

”De første 1½ år var jeg faktisk ikke overbevist om, at det her ville blive ved med at gå godt. Men nu tror jeg på det.”

Faktisk er direktøren nu blevet så overbevist, at Sprout har ansat en salgsdirektør i USA . Dermed har virksomheden også fået sin første egentlige sælger. Den hidtidige vækst er kommet gennem omtale i medier og mund til mund. Over 3000 bloggere har skrevet om Sprout, som i dag får mellem 20 og 100 henvendelser om dagen.

Gode råd fra Sprouts direktør

Hvad har Sprout så lært gennem de sidste tre års arbejde med at producere og markedsføre et bæredygtigt produkt? CSR.dk bad om tre gode råd og de kommer her:

1) Fokuser ikke kun på bæredygtighed i produktion og råvarevalg, men også på hvordan produktet bruges.

2) Fokuser på oplevelsen for forbrugeren, den gode historie i produktet, og i at produktet har en reel funktion. Bæredygtighed er et luftigt begreb, det er svært for den almindelige forbruger at forholde sig til. Husk, at forbrugerne nok i stigende grad er parat til at betale lidt ekstra for bæredygtige produkter men absolut ikke meget ekstra. Det er noget man skal have for øje tidligt i innovations- og udviklingsfasen.

3) Vær ærlig og autentisk omkring udfordringer og uperfektheder. For Sprout var det fx det faktum, at de i starten producerede i USA og solgte det meste i Europa og måtte flyve varerne over Atlanten - noget der koster i CO2-regnskabet. Det har taget tid at løse, men nu producerer Sprout også i Europa. Det samme gælder frøene. Sprout har hele tiden været åbne om, at det er non-gmo og sprøjtefri frø men ikke økologiske. Og lancerer nu en mindre serie med øko-Sprout blyanter.