ISO 26000 skaber en fælles platform

Efter fem år og otte internationale møder er der skabt enighed om ISO 26000 – standarden for samfundsmæssigt ansvar. Det skete på et møde i ugen fra den 17. til den 21. maj i København, hvor 400 delegerede fra i alt 80 lande deltog. Slutresultatet er et ca. 110 sider langt skrift, som ventes udgivet sidst på året. Det har lige fra starten været intentionen at skabe en standard for ”alle typer af organisationer” – en standard der kan fungere som vejledning og skabe fælles globale retningslinjer for organisationers arbejde med samfundsansvar – hvad enten de er store eller små, private eller offentlige.

I sin åbningstale ved det afsluttende møde om ISO 26000 omtalte økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen den nye standard som et svar på globaliseringen.

”Globaliseringen har afsløret nye sociale og miljømæssige udfordringer. Hver dag er vi tilskuere til de alvorlige konsekvenser af fattigdom, sult, mishandling og forurening. Vi er her for at skabe enighed om et fælles internationalt udgangspunkt, der kan tage hånd om problemerne,” sagde Brian Mikkelsen, som så ISO 26000 som én vigtig vej.

Dansk Standards adm.direktør, Anne Hasløv Stæhr, udtrykte sine høje forventninger til den standard, som der nu er enighed om.

”For mig er SR-standarden en af de vigtigste standarder, ISO nogensinde har lavet. Jeg forventer, at den vil gøre en positiv forskel i den verden, vi lever i. Jeg ved, at SR-standardiserings-arbejdet med sine anderledes regler og sin anderledes struktur ikke har været som noget andet projekt. Jeg har især bemærket Stakeholder-involveringen, som er et af de vigtigste aspekter af standardiserings-processen,” sagde hun og slog fast, at det var helt afgørende at gøre standarden kendt uden for standardiserings-kredse, så den kan blive brugt i praksis.

Ingen ISO 26000-certificering
ISO 26000 er ikke tænkt som grundlag for certificering. Det understregede Deputy Secretary-General Kevin McKinley, ISO, i et interview efter åbningen af mødet den 17. maj.

Om standardens betydning sagde han, at den i forhold til udviklingslandene kunne få en helt særlig betydning.

”Den opstiller nogle ensartede krav, som virksomheder over hele verden kan orientere sig efter, så vi undgår de mange forskellige krav, som nu stilles til underleverandører fra virksomheder rundt om i verden. Vi vil gerne have, at begge parter forholder sig mere kvalificeret til, hvad der fungerer i forskellige sammenhænge og hvordan, så samfundsansvar bliver mere end afkrydsninger af punkter på forskellige virksomheders codes of conduct.”

Han understregede, at tanken ikke var, at den nye standard skulle bruges som grundlag for certificering.

”Vi opfordrer til at ingen certificeres efter ISO 26000, for det er den ikke egnet til. Den er tænkt som vejledende, og den skal være forståelig og anvendelig for enhver virksomhed, organisation og offentlig myndighed. Men det er jo ikke os, der certificerer, så det er i sidste ende ikke noget, vi afgør,” sluttede han.

Blandet glæde i Forbrugerrådet
Hos forbrugerrådet er der glæde over, at verden har fået en global definition på samfundsansvar, men rådet savner lovgiverkrav og ser frivilligheden er en svaghed.

”Det er en milepæl, at verdens lande er blevet enige om et minimum for, hvad man kan kalde CSR, når det handler om menneskerettigheder, forbrugerrettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøspørgsmål. Det er et stort skridt på vejen til at komme videre,” siger miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Claus Jørgensen, som har siddet med i standardiseringsarbejdet siden foråret 2009.

Han understreger dog, at ISO 26000 er et resultat af mange kompromisser.

”Havde den været rent dansk, havde vi nok anbragt overliggeren en del højere,” mener han og nævner som eksempel forsigtighedsprincippet, som Forbrugerrådet gerne havde set som generelt princip.

”Nu findes det under miljø- og forbrugerafsnittene. Vi har prøvet at få det højere op i hierarkiet. Det lykkedes ikke, men det er da i det mindste ikke gledet helt ud, og det er godt i forhold til forbrugerne. For eksempel skal en virksomhed oplyse, om den bruger GMO eller nanoteknologi. Vi ved, at mange danskere er modstandere af GMO, og nanoteknologi er der jo nu rejst videnskabelig debat om.”

Claus Jørgensen ser ISO 26000 som en grundsten for nationale standarder og ville gerne have haft regeringen til at opgive frivillighedsprincippet til fordel for at gøre efterlevelse af kravene lovpligtig. Her håber han, at den kommende danske standard kan være et skridt på vejen og afventer, hvordan det går med certificeringerne.

”Lige nu er vi glade for, at den internationale standard er kommet på plads, og så håber vi, at verden er klar til en internationalt certificerbar standard om fem til ti år,” slutter han.

Dansk Standard arbejder med dansk version
En dansk standard baseret på ISO 26000 kommer til efteråret og ifølge Kim Christensen, Dansk Standard, var det oprindelige navneforslag DS 26001, men for ikke at lægge sig for tæt op ad den internationale standard valgte man i første omgang DS 6001 og DS 6004 - den første beregnet til certificering og den anden vejledende.

Beslutningen er nu ændret, så standarderne alligevel kommer til at hedde hhv. DS 26001 og DS 26004. (Denne rettelse er tilføjet af csr.dk's redaktion den 9/6).

Og Danmark bliver ikke det eneste land med en SR-standard.

”Brasilien, Mexico, Spanien og Portugal har allerede udformet nationale standarder på baggrund af de daværende udkast, Danmark og Østrig er på vej, mens Holland og flere andre endnu overvejer,” siger Kim Christensen, som tilføjer, at der fra ISO’s side har været en del kritik af, at standarderne udformes på basis af ISO 26000.

”Den nye standard er opbygget, så den i struktur ligner ISO 9001, hvorfra vi også har hentet input til dele af ledelsessystemet – og tilsvarende har vi lånt lidt fra ISO 14001. Hovedparten af indholdet er dog baseret på ISO 26000, men vi har opdateret og tilpasset teksten til danske forhold. Vi har tilføjet tre principper, så der i alt er ti, og tre emner, så der nu er 40; principper og emner er med til at definere og forklare, hvad der forstås ved samfundsmæssigt ansvar. ”De nye emner handler om god ledelse og dyrevelfærd”, slutter Kim Christiansen.