Global tendens: Flere og flere virksomheder og stater sagsøges i klimaets navn
Retssager, der igangsættes på grund af klimaet, breder sig over hele verden. Professor ved Københavns Universitet peger på tre bølger, der har præget tendensen.
Shell blev i 2021 i en retssag påbudt at mindske sin CO2-udledning med 45 procent globalt. Foto: 123rf.com..
I 2021 var der en opsigtsvækkende sag i Holland. En sag, der måske kan ses som det første tegn på en trend, der i øjeblikket kan ses overalt i verden.
Her blev energigiganten Shell i en retssag nemlig påbudt at reducere sin CO2-udledning på verdensplan med 45 procent i forhold til 2019.
En påfaldende sag, da den hollandske regering få år tidligere tabte en sag om sin klimapolitik, hvilket fik flere miljøorganisationer til at rette samme metode mod virksomheder.
Læs også: Kammeradvokaten: Domstol afgør snart, om Danmark dømmes for manglende klimahandling
Det skriver Børsen.
Og det er en metode, der ifølge internationale optællinger fra Columbia University kun er steget. Siden 2015 er de faktisk fordoblet.
Her kan sagerne handle om alt fra at ville ændre en politik til at standse et projekt, som anklager mener er klimaskadende. Andre sager kan dreje sig om at søge erstatning for skader eller tilskud for at forhindre dem.
Men ifølge professor ved Juridisk Institut på Københavns Universitet, Vibe Garf Ulfbeck, kan man grundlæggende se tre bølger, som de mange sager har bevæget sig igennem.
Den første så man særligt i USA og handlede om at få erstatning eller kompensation for oversvømmede byer eller ødelagte huse. Anden bølge havde lignende strømninger, men her drejede det sig ikke om konkrete skader.
Læs også: Rapport: Uinteresserede ministre er grund til manglende verdensmålsvurderinger i lovforslag
En peruansk bjergbonde ved navn Saul Luciano Lliuya har eksempelvis sagsøgt den tyske energivirksomhed RWE. Ved en tysk domstol forsøger han at få virksomheden til at betale sin andel af de afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at redde hans hjemby for at blive oversvømmet af en voksende bjergsø.
I dag – den tredje bølge – handler det ifølge professoren i høj grad om sager, der læner sig op ad menneskerettighedskonventionen for at finde argumenter for staters forpligtelse til at reducere CO2-udledning. Som netop også var det, som de to hollandske sager drejede sig om.
“De seneste sager går endnu længere end tidligere og ønsker en ændret politik. I realiteten har mange af sagerne det til fælles, at de ønsker at gøre opmærksom på problemet i lige så høj grad, som de eksempelvis ønsker erstatning,” siger Vibe Garf Ulfbeck til Børsen.
- HCL
