Frokostordninger leverer på alle tre bundlinjer

Gennemtænkte frokostordninger, som har bæredygtighedsbrillen på, kan reducere klima- og miljøpåvirkningen uden at gå på kompromis med den positive påvirkning af medarbejderne. 

At fokus på sundhed på arbejdspladsen, bl.a. ved at tilbyde frokostordninger, har en direkte positiv indvirkning på faktorer som medarbejdertrivsel og produktivitet er en gammel nyhed. Helt tilbage i 2009 kunne Sundhedsstyrelsen i en rapport pege på, at der var gevinsterne for virksomheder i form af større medarbejderengagement, øget produktivitet og lavere sygefravær.  

Det ligger i lige linje fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor større virksomheder, især inden for industri og produktion, etablerede kantiner til deres medarbejdere. Mange arbejdere kom fra fattige kår og havde ikke altid mulighed for at medbringe ordentlig mad. Ved at stille frokost til rådighed kunne virksomheder sikre, at deres arbejdskraft var velnæret og effektiv.

Alligevel er det ifølge en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer i 2023 kun omkring 10 procent af danske virksomheder, som tilbyder en fast frokostordning til sine medarbejdere. Spørger man AI-søgemaskinen Perplexity, når den da også frem til, at markedet for frokostordninger til især mindre og mellemstore virksomheder er i bevægelse, hvor også store aktører udvikler tilbud til denne gruppe, mens de plantebaserede tilbud bliver stadig mere udbredte.

I dag er der fokus på klima og miljø

Oven i indsatsen for at tilbyde medarbejdere varieret og sund kost, så er fokus i arbejdet med frokostordninger i det seneste årti rettet stadig mere i retning af at minimere klima- og miljøbelastningen fra denne aktivitet. 

Sideløbende hermed er der opstået certificeringsmuligheder, flere udbydere af frokost med fokus på klima og miljø, og viden og teknologiske løsninger, der hjælper med at måle på indsatsen. 

Vil man vide, hvad man skal tænke over, hvis man gerne vil arbejde med klima- og miljøpåvirkningerne fra ens frokostordning, kan man skyde genvej ved at kigge på, hvad der kendtegner et svanemærket spisested. Det er ifølge Miljømærkning Danmarks artikel om svanemærkede kantiner faktorer som:

• Fremmer mad med lav miljø- og klimabelastning
• Serverer en høj andel økologisk mad og drikke
• Serverer minimum en vegetarisk ret til hvert måltid
• Kildesorterer affald og forebygger madspild
• Undgår engangsartikler til daglig servering
• Begrænser brug af uønskede kemikalier
• Begrænser forbruget af energi og vand

Kend dit klimaaftryk, før du spiser

Temaet om frokostordninger byder på flere eksempler på, hvordan man som virksomhed kan flytte sin bespisning af medarbejder i mere bæredygtig retning. F.eks. leverandør af frokostordninger, DABBA, som ønsker at blive kendt som frokostordningen med det laveste klimaaftryk i markedet. Ud fra et sæt faste principper om flere plantebaserede tilbud og med udviklingen af en særlig beregner, kan man vælge sit frokostmåltid ud fra klimaaftryk og med garanti for at der er lagt en bæredygtighedslinse hen over forberedelsen af måltidet. 

Et andet af DABBAs gode råd til at minimere klimaaftrykket er at servere portionsanrettede måltider. Det forhindrer det madspild, som opstår, når man som frokostsulten får lagt lige vel meget på sin tallerken.

Det hjælper at måle, men det er nogle gange svært

Netop madspild er en af de helt store syndere i både private og professionelle køkkener, og en anden temadeltager, eSmiley, har stillet sig selv den opgave at hjælpe køkkenansvarlige med at reducere madspildet gennem en specialiseret, digital løsning. Den gør målinger og præcise data muligt, som levere viden om konkrete forhold, der kan give retning til indsatsen. 

Denne løsning – og DABBAs klimaberegner, gør det i øvrigt muligt at få data til sit ESG-regnskab, og på den måde inddrage frokostordningen direkte i klimaarbejdet. 

eSmiley er dog mere end almindeligt bevidst om, at et godt værktøj ikke i sig selv garanterer succes, og deler ud af udfordringer og løsninger fra professionelle køkkener.  

Vil man læse mere om erfaringer med ar give mere bæredygtighed ind i driften af køkken og kantine, kan man få indblik i, hvad svanemærkning har betydet for køkkenerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Det udenom tæller også

Ikke alle måltider på arbejdet serveres i en kantine. Mange virksomheder har ikke nødvendigvis et storkøkken. Nogle steder tilbyder virksomhedens kantine, at man kan købe måltider med hjem. Bl.a. derfor spiller emballage også en rolle i bæredygtighedsarbejdet. Inspiration til hvordan den opgave kan løses, leverer KLS Pureprint med eksempler på brugere af deres cradle to cradle-certifierede emballager. 

Fælles for alle forslag og løsninger i temaets artikler er, at de udover fordele ift. miljø og klima ofte også byder på økonomiske besparelser. Det er dyrt at købe for meget ind og smide det ud. Det er dyrere at servere kød end plantebaserede måltider.  

Kombineret med de klare fordele i form af sundere, mere tilfredse og mere produktive medarbejdere og de positive bidrag til kampen mod klimaaftrykket, så yder frokostordninger med fokus på klima og miljø et bidrag til de tre klassiske bæredygtighedsbundlinjer: people, planet og profit.