Danmarks præsenterer en samlet plan for udfasning af fossile brændsler
Danmark har på COP31 i Antalya fremlagt sin første nationale plan for omstilling væk fra fossile brændsler. Planen samler allerede vedtaget klimapolitik i én international køreplan, men den indeholder ifølge regeringen selv ikke ny politik. Det er både planens styrke som diplomatisk signal og dens svaghed som konkret løfte.
Udfasningen af fossile brændsler er det vigtigste og sværeste emne i international klimapolitik.. Foto: 123rf.com.
Under FN’s klimakonference COP31 i Antalya i november 2026 har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremlagt Danmarks første nationale omstillingsplan væk fra fossile brændsler – den såkaldte TAFF-plan (Transitioning Away from Fossil Fuels).
Planen er udarbejdet som en del af en international koalition af ambitiøse lande, herunder Frankrig, Tyskland, Holland, Finland og Portugal, der ønsker at omsætte COP28-aftalen fra 2023 om udfasning af fossile brændsler til konkrete, frivillige køreplaner uden at vente på fuld global konsensus i FN.
Koalitionen blev etableret ved sidste års klimatopmøde, fordi det har vist sig at være endog meget svært at komme videre med at forpligte til handling i de store fælles aftaler. Slagsmålet kører også ved dette års topmøde: al omtale af udfasning af fossile brændsler blev efter pres fra de store olieproducerende lande, med Saudi-Arabien i spidsen, taget ud af udkastet til slutteksten. De næste dages forhandlinger afgør, om emnet bliver taget ind igen.
Det er et massivt problem. For det er videnskabeligt bevist, at fossile brændsler er den største menneskeskabte kilde til CO2-udledninger. Ikke den eneste, men det anslås at omkring 90 procent af de globale CO2-udledninger kommer fra fossile brændsler og industriel produktion.
Hvad er TAFF-planen?
TAFF-planen er et 15 sider langt dokument fra Klimaministeriet, der beskriver, hvordan Danmark vil reducere afhængigheden af kul, olie og gas og elektrificere samfundet. Den er ikke en fuldstændig oversigt over al dansk klimapolitik, men fremhæver udvalgte tiltag på både udbuds- og efterspørgselssiden.
De mest konkrete milepæle er:
| Område | Planens mål |
|---|---|
| Olie og gas | Slutdato for al olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2050; fremtidige statslige licensrunder er allerede aflyst. |
| Kul | Danmarks sidste kulfyrede kraftværk forventes udfaset i 2028; efter da skal kul kun anvendes i industri. |
| Fossile subsidier | Alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler skal være udfaset i 2030. |
| El og elektrificering | Mere vind og sol, elektrificering af varme, transport og industri samt udbygning af havvind, herunder Energiø Bornholm. |
| Pris på udledning | Højere og mere ensartet CO2-afgift for industrien, trappet op frem mod 2030, kombineret med EU’s kvotehandelssystem. |
Diplomati frem for ny politik
Klimaminister Samira Nawa fremhævede ved lanceringen, at planen ikke er ny i dansk sammenhæng, men kan fungere som inspirationskatalog for lande, der endnu ikke har kortlagt vejen væk fra kul, olie og gas. Hun beskrev det som en måde at styrke Danmarks forhandlingsposition på COP31, hvor flere lande forsøger at presse på for større ambitioner om fossile brændsler.
Planens kerne er derfor ikke nye beslutninger, men en samlet fortælling om eksisterende dansk politik. Regeringen fremstiller Nordsø-aftalen fra 2020, kuludfasningen, den grønne skattereform, havvindudbygningen og elektrificeringen som beviser på, at Danmark allerede er i gang med omstillingen.
For Danmark er TAFF-planen et forsøg på at gøre klimapolitik til udenrigspolitik. Den skal vise andre lande, at udfasning af fossile brændsler kan organiseres gennem mål, skatter, vedvarende energi og elektrificering, samtidig med at regeringen forsøger at styre de sociale og økonomiske konsekvenser.
På COP31 fungerer den danske TAFF-plan derfor som et synligt eksempel på, hvordan lande kan tale om fossil udfasning.
Nordsøen udeladt
Modtagelsen har været delt. Miljøorganisationer og klimaaktivister hilser det positivt, at Danmark overhovedet fremlægger en national plan for udfasning af fossile brændsler, men kritiserer, at planen ifølge dem ikke tager tilstrækkeligt afsæt i Danmarks egen olie- og gasproduktion.
Den Grønne Ungdomsbevægelse kalder planen et “fatamorgana af en aftale” og advarer om, at Danmark risikerer at blive et "falskt foregangsland", fordi planen i deres øjne ignorerer behovet for en hurtigere udfasning af den danske olie- og gasproduktion. Kritikken bakkes op af en rapport fra det uafhængige forskningsinstitut Climate Analytics, som konkluderer, at velstående lande som Danmark bør stoppe al indvinding af olie og gas allerede i starten af 2040’erne for at overholde Parisaftalens 1,5-gradersmål.
Regeringen argumenterer for, at en gradvis og styret udfasning giver investeringssikkerhed, håndterer energirisici og muliggør en retfærdig omstilling for blandt andet arbejdspladser omkring Esbjerg. Kritiske NGO'er peger på, at en reel udfasning kræver et endeligt stop for både olielicenser og mulige forlængelser i Nordsøen.
Det spiller direkte ind i en igangværende debat om en anmodning fra energiselskabet TotalEnergies om at forlænge licenserne i Tyra-feltet fra 2042 til 2050. Ifølge beregninger omtalt i Ekstra Bladet og DR er der mellem 26 og 48 milliarder kroner i ekstra statsindtægter på spil ved en forlængelse – men også en merudledning på over fem millioner tons CO2 fra selve indvindingen. Regeringen har endnu ikke truffet en endelig afgørelse i sagen.
Er der grund til begejstring?
Det danske udspil er blevet fremhævet i internationale klimakredse og medier som Euronews som et nødvendigt forsøg på at bryde dødvandet i de globale forhandlinger. Og derfor modtaget med begejstring.
Modtagelsen af den danske TAFF-plan skal dog ifølge Finans' klimaredaktør, Jakob Martini, ses i et helt bestemt lys:
“Men det siger også noget om, hvor slemt det står til med at udfase den fossile energi i resten af verden. Hvis flere lande havde taget aftalen fra COP28 alvorligt, ville Danmark næppe kunne fremstå som en progressiv frontløber med en samling af flere år gamle udspil,” skriver han i en mail om klimadækningen på Finans.
