Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder

Forestil dig en glittet bæredygtighedsrapport fra en global fødevaregigant. Grønne marker, smilende landmænd, løfter om klimaneutralitet. Det ser godt ud. Men bag facaden gemmer sig en ubehagelig sandhed: De største miljøproblemer nævnes knap nok.

Det er konklusionen i en ny videnskabelig artikel fra Aarhus Universitet, offentliggjort i tidsskriftet Ecology and Society. Forskerne har gransket ESG-rapporter fra 51 af verdens største fødevarevirksomheder, og de har fundet et mønster, der kan ændre debatten om landbrugets rolle i klimakrisen.

En massiv skævhed

“Vi ser en massiv skævhed. Klima får al opmærksomhed, mens de planetære grænser, som landbruget overskrider mest, f.eks. kvælstof, fosfor og biodiversitet, stort set er fraværende,” siger Niklas Witt fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, en af studiets hovedforfattere.

Nogle af nøgletallene fra analysen er således: 

• 51 virksomheder analyseret
• 165 disclosures identificeret
• 44 procent handlede om klima
• Kun 5 procent handlede om kvælstof/fosfor
• Kun klima havde konkrete tal

Forskerne tog udgangspunkt i de såkaldte planetære grænser, det er naturens “guidelines” for menneskelig aktivitet. Seks af ni grænser er allerede overskredet, og landbruget er hovedårsagen til flere af dem. Alligevel viser analysen, at kun én kategori, klima, får plads til kvantitative data i ESG-rapporterne. Biogeokemiske kredsløb, som handler om kvælstof og fosfor, nævnes i blot otte tilfælde.

ESG-rapportering er ikke bare kommunikation. Den styrer investeringer, regulering og forbrugertillid. 

”Hvis virksomhederne kun rapporterer om klima, risikerer vi, at kapital og politisk fokus går til de forkerte løsninger, mens kvælstofforurening, vandmangel og tab af biodiversitet fortsætter. Det er et klassisk eksempel på ‘carbon tunnel vision’. Når alt handler om CO₂, overser vi de andre kriser,” forklarer Niklas Witt.

Et narrativ, der former fremtiden

Når virksomhederne vælger, hvad de rapporterer, vælger de også, hvad der bliver opfattet som “bæredygtigt”. Det er ikke bare tal, det er magt over fortællingen om fremtidens landbrug.

Derfor opfordrer forskerne bag undersøgelsen til, at man begynder at arbejde med “planetarisk materialitet”, når man skal vurdere væsentlighed, som de kalder en ny tilgang.  

“Hvis vi vil have en reel bæredygtig omstilling, skal vi starte med at måle det, der betyder mest for planeten,” siger Niklas Witt.

Forskningen rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvis de største spillere i fødevaresektoren kan definere, hvad “grøn omstilling” betyder, uden at nævne de største miljøsyndere, hvem sætter så kursen for fremtidens landbrug?

”Det handler ikke kun om rapporter og tal. Det handler om, hvordan vi som samfund forstår bæredygtighed, og hvilke løsninger vi prioriterer. Når virksomhederne vælger at fremhæve klima og ignorere kvælstof, fosfor og biodiversitet, skaber de et narrativ, der kan fastholde status quo. Og det har konsekvenser langt ud over regnskaberne. Vi står midt i en global omstilling, og den bliver styret af fortællinger. Den nuværende form for rapportering giver virksomheder mulighed for at konstruere en fortælling om en bæredygtig fremtid, som afleder fokus fra de mere grundlæggende strukturelle forandringer, der er nødvendige for den grønne omstilling.”,” siger Niklas Witt.

Læs mere: Publikationen ””Undisclosed transgressions? Lacking acknowledgements of large agrifood firms on their impacts on the planetary boundaries”er udgivet i tidsskriftet Ecology & Society. Den er skrevet af Niklas Witt, Morten Graversgaard og Martin Hvarregaard Thorsøe.