Toms Gruppen fastholder bæredygtighedsambitioner og reducerer emballage markant

Mens rammerne for ESG-rapportering og klimaregulering har ændret sig markant, fastholder Toms Gruppen sine ambitioner og leverer i 2025 dokumenterede fremskridt på tværs af værdikæden.

Foto: Toms Gruppen PR

2025 markerer Toms Gruppens andet år med fuld rapportering af drivhusgas-udledninger. Samtidig har virksomheden arbejdet intensivt med dataforbedring i værdikædens emissioner og har i den forbindelse genberegnet sin 2021-baseline med mere præcise data og forbedrede metoder.

Resultaterne viser reduktioner i både direkte og indirekte udledninger – herunder en reduktion på 12 procent i Energy & Industry-emissioner - og en reduktion på fire procent i FLAG-udledninger (Forest, Land and Agriculture). Toms Gruppen har opnået en B-score i CDP's klimavurdering og fastholder sin tilslutning til SBTi (Science Based Targets initiative).

”Vi arbejder systematisk og databaseret med at reducere vores klimaaftryk. Den opdaterede baseline giver os et mere præcist styringsgrundlag og et stærkere fundament for de reduktioner, der skal realiseres frem mod 2030,” siger Ditte Haugaard Clausen, Head of Sustainability & Communications i Toms Gruppen.

I 2025 udgik Toms Gruppen af CSRD's anvendelsesområde som følge af EU's Omnibus Package. Samtidig trådte nye regler om udvidet producentansvar for emballage og EU's engangsplastdirektiv i kraft, mens EU's skovrydningsforordning blev udsat med kort varsel.

Trods de ændrede rammevilkår har Toms Gruppen valgt at fastholde kursen og styrke fundamentet for sin klimaindsats.

”Vi er stolte over, at vi holder fast i vores bæredygtighedsmål, og at vi kan præsentere fremgang mod særligt vores klimamål - også selv om de regulatoriske krav ændrer sig. For os er klimaindsatsen en integreret del af forretningen og vores langsigtede robusthed,” siger Ditte Haugaard Clausen.  

Markante reduktioner i emballage

Toms Gruppen har i 2025 taget væsentlige skridt for at reducere materialeforbruget i sin emballage. 

Kartonforbruget i gaveæskeporteføljen er reduceret med 33 procent – og for den klassiske Anthon Berg 305 gram Guldæske er reduktionen helt oppe på 45 procent.

Derudover har virksomheden lanceret en plastfri Anthon Berg likøræske og reduceret plastforbruget i Pingvin-poserne med hele 20 procent. Indsatserne bidrager både til at mindske ressourceforbruget og styrke virksomhedens samlede klimaaftryk.

Læs mere om Toms Gruppens bæredygtighedsambitioner, initiativer og resultater i den netop offentliggjorte ikke-finansielle årsrapport, som du finder på Toms Gruppens hjemmeside, www.tomsgroup.com

16.04.2026Toms Gruppen A/S

Sponseret

Toms Gruppen fastholder bæredygtighedsambitioner og reducerer emballage markant

26.03.2026Toms Gruppen A/S

Sponseret

Regenerativt landbrug i Sui River-området afsluttet med succes

07.01.2026Toms Gruppen A/S

Sponseret

Nyt initiativ: Toms Gruppen faciliterer dialog om ansvarligt forbrug på tværs af generationer

20.08.2025Toms Gruppen A/S

Sponseret

Toms Gruppen sætter fokus på balanceret livsstil med nye initiativer

09.04.2025Toms Gruppen A/S

Sponseret

Toms Gruppen viser fremskridt på alle strategiske bæredygtighedsområder

10.03.2025Toms Gruppen A/S

Sponseret

Toms Gruppens Fond støtter Børns Vilkår i at skabe trygge fællesskaber