FN’s Udviklingsmål - både udfordringer og muligheder

Landstingssalen på Christiansborg dannede torsdag formiddag rammen om en høring om FN’s nye verdensmål, de 17 såkaldte Sustainable Development Goals (SDGer), og de danske såvel som internationale perspektiver i målene, der blev vedtaget ved et topmøde i New York for to måneder siden.

Læs også: FN-lande er enige om bæredygtighedsmål

Ved bordenden ved den lejlighed sad formanden for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft, som hans partikollega og ordstyrer på høringen, Mette Gjerskov, på vegne af Udenrigsudvalget, der stod for arrangementet, havde indbudt til at komme med et åbningsoplæg.

På en båndet videohilsen fra FN-hovedkvarteret i New York anlagde den tidligere formand for Socialdemokratiet straks det brede udsyn og adresserede både den globale og danske agenda i forbindelse med SDG’erne:

"FN’s nye udviklingsmål handler –- i modsætning til 2015-målene -– ikke kun om udviklingslandende, men om alle mennesker i alle lande verden over. Der skal ske en omfordeling af verdens ressourcer, som i dag er hamrende skævt distribueret, og i den forbindelse er det jo helt misforstået at ’nogen’ herhjemme skærer uforholdsmæssigt meget i udviklingsbistanden",” sagde Lykketoft, med slet skjult henvisning til Venstre-regeringens nedskæringer på såvel klima- som bistandsområdet.

Høringen bød herefter på tre sessioner, der fokuserede på henholdsvis selve målene og deres statistiske målbarhed (monitorering), betydningen for Danmarks udviklingspolitik og perspektiverne for Danmark på nationalt og ikke mindst erhvervsmæssigt plan.

Virksomhederne skal med
Netop de kommercielle udsigter og mulighederne for sektorens danske virksomheder førte til en god debat. Sessionens hovedoplæg kom fra direktør i Dansk Industri, Thomas Bustrup, der med det samme fokuserede på gevinsterne af den danske bistandspolitik, inden han bevægede sig videre mod virksomhedsperspektivet.

”"Den danske bistand, vi som land har givet i årtier, har været med at til hjælpe hundredevis af millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom og væk fra den helt nære frygt for at kunne få eksempelvis mad på bordet og livsvigtig medicinsk hjælp i det daglige. Derfor har fokus for disse mange mennesker, primært i Afrika, ændret sig over årene. Nu er det ikke en overlevelse, de tænker på, når de vågner om morgenen, men derimod indtjening – nu skal de her folk have et job",” sagde han og fortsatte:

”"Det kan nuværende bistand ikke klare alene, virksomhederne skal med. For de mangler faktisk ikke midler som sådan; mange af de her afrikanske lande modtager store donationer fra fx Kina, Rusland og Mellemøsten, men spørger man dem direkte, så siger de ofte, at det faktisk ikke er den type investeringer, de gerne vil have, fordi den ikke bidrager til lokal vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling. Og det er her, dansk bistand og danske virksomheder kommer ind i billedet, for det kan vi levere. Den måde vi gør tingene på i Danmark i forhold til arbejdstagerrettigheder, sikkerhed og den generelle struktur på arbejdsmarkedet er inspirerende og gør, at politikere i de lande, vi taler om her, ikke er blege for at sige, at vores (både dansk, bilateral bistand og private investeringer, red.) penge er bedre end kinesernes",” forklarede Thomas Bustrup.

I den efterfølgende debat, hvor både tidligere energi- og klimaminister for De Radikale, Martin Lidegaard, og tilhørere fra de mange organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der var repræsenteret ved høringen, kom til orde, blev en mængde forskellige synspunkter luftet.

DI: Vi skal ikke være tavse, når regeringen skærer i bistanden
Det indlæg fra salen, der førte til formiddagens nok mest opsigtsvækkende svar, kom fra Enhedslistens udviklingsordfører og medlem af Udenrigsudvalget, Christian Juhl, der startede med at revse regeringens strategi på området og derefter henvendte sig til Thomas Bustrup med et meget konkret spørgsmål:

”"Først og fremmest så savner jeg noget politisk ansvarlighed og lederskab, og her fejler Lars Løkke totalt, også i sammenligning med sine kolleger i Sverige og Norge, der jo har besindet sig og ikke vil spare så meget på bistanden, som de ellers havde meldt ud. Derefter vil jeg spørge DI, hvorfor I er tavse, når gang på gang understreger vigtigheden af en stærk, dansk bistandspolitik og regeringen så melder de her spareplaner ud?”"

Her tog Thomas Bustrup sig en kort tænkepause inden han leverede et svar på vegne af sin organisation, som kaldte på anerkendelse fra både spørger og flere andre tilhørere i såvel salen som panelet.

"Jeg kunne godt sige noget med, at det er skatteydernes penge og man skal tælle til 90 og alt det der, men det gode svar er, at det tager jeg med mig. Hvis vi vil det, og på passioneret vis mener, at det er det, der gør en forskel, så skal vi også være med lydhøre omkring det, så det tager jeg med mig hjem",” sagde DI-direktøren og høstede straks ros fra en anden af formiddagens oplægsholdere, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen, der ”lettede på hatten for den udmelding”.

Læs også: Vejen fra FN til dansk erhvervsliv er ikke så lang endda

Ud over de allerede nævnte bestod formiddagens panel af direktør for UNDP nordiske kontor, Camilla Brückner, rigsstatistiker ved Danmarks Statistik, Jørgen Elmeskov (der blandt andet talte om Big Data som et redskab i vidensopbygning), generalsekretær for IBIS, Vagn Berthelsen og direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. Hele høringen kan se på Folketingets TV.