Flere bruger apps til at styrke arbejdsmiljøet: Trods potentialer mangler der forskning

Hvad er effekterne af at rykke arbejdsmiljøarbejdet over på medarbejdernes smartphones?

Det spørgsmål har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsøgt at svare på i et nyt forskningsstudie. Og det korte svar er, at det stadig er underbelyst i forskningen, hvorvidt arbejdsmiljø- og trivselsapps har en positiv effekt. Der mangler simpelthen både praktisk og videnskabelig evidens for virkningerne.

Dog kommer forskerne også med et længere og mere nuanceret svar. De har nemlig spurgt ind til oplevelserne hos nogle af dem, som til dagligt beskæftiger sig med arbejdsmiljø og har erfaringer med brug af apps i arbejdsmiljøarbejdet.

Studiet illustrerer, at apps i arbejdsmiljøet har potentialer, men at der er behov for grundige videnskabelige gennemgange af arbejdsmiljø- og trivselsapps. Gennem interviews med arbejdsmiljøprofessionelle fra ti større virksomheder har forskerne fået en smagsprøve på potentialer og bekymringer ved de digitale værktøjer. Et af potentialerne er en øget medarbejderinvolvering i arbejdsmiljøet.

Potentialer og bekymringer ved arbejdsmiljøapps

Mere involvering af medarbejdere er ikke den eneste fordel ved at bruge apps i arbejdsmiljøarbejdet. Skræddersyede løsninger tilpasset den enkeltes behov er også noget af det, de arbejdsmiljøprofessionelle fremhæver som store potentialer ved arbejdsmiljø- og trivselsapps.

Men udover potentialerne peger de arbejdsmiljøprofessionelle også på nogle bekymringer. Nemlig at fokus på arbejdsmiljøet bliver på den enkeltes behov og udfordringer i stedet for arbejdspladsen som helhed. Desuden er de også bekymrede for, at man på nogle arbejdspladser vil nøjes med at bruge app’en og dermed bruge mindre tid på de fælles arbejdsmiljødrøftelser på arbejdspladsen. Et eksempel på dette er, at arbejdsmiljøet ikke længere tages op på personalemøder.

Altså er der en bekymring for, at app’en vil flytte arbejdsmiljøproblematikker væk fra den fælles arena og ned i medarbejdernes lommer. Selvom app’en gør arbejdsmiljø mere tilgængeligt for den enkelte medarbejder, ligger der derfor også en opgave hos arbejdspladsen med at fastholde arbejdsmiljøarbejdet på selve arbejdspladsen til fælles drøftelse.

“Det er spændende at følge med i, hvordan den digitale udvikling vil have indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet. Vores undersøgelse viser, at der er behov for at lave grundige evalueringer af deres effekter, hvis man skal finde den bedste måde at styrke trivslen på arbejdet på”, siger Iben Karlsen, der er forsker på NFA og en af forskerne bag rapporten.

Det skal I være opmærksomme på

Forskerne har formuleret to gode råd til arbejdspladser, der anvender apps til arbejdsmiljø- og trivselsarbejdet. De gode råd bunder i de ti interviews med arbejdsmiljøprofessionelle, som NFA har gennemført:

• Brug app’en som et ekstra redskab i arbejdsmiljøarbejdet og ikke som en erstatning for arbejdsmiljøarbejdet.
• Pas på, at I ikke glemmer nogle medarbejdere. Ikke alle har en smartphone eller bruger apps. Derfor er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle medarbejdere er ombord.

Forskerne har også afprøvet og testet app-registreret data til at måle udsving i trivslen på en række arbejdspladser. Formålet var at undersøge, hvordan man kan bruge app-registreret data til forskning, hvor særligt mængden af tilgængeligt data gør forskerne positivt stemte.

“En af fordelene var, at vi havde en solid mængde eksisterende målinger fra en længere tidsperiode, og derfor havde vi en masse data tilgængeligt, som vi kunne bruge til at måle udsving i trivslen over tid og under Covid-19 pandemien”, siger Iben Karlsen.

- lhs