Løftestang til en bedre arbejdsplads med ESG

Når man nævner ESG-rapportering går tankerne oftest i retning af klimaaftryk, CO₂-regnskaber og energiforbrug. Miljø fylder – og med god grund. Men S'et rummer ofte den største værdi og risikoafdækning for virksomheden.

Sociale datas indflydelse på ESG-rapporteringen undervurderes ofte, selvom de største risici og økonomiske konsekvenser findes her.... Foto: CSRD+CO

26.02.2026

Sponseret

Esben Schnurre, CSRD+CO

Den sociale dimension i ESG – S’et – handler om mennesker, organisation og samfundet: sygefravær, personaleomsætning, rekruttering, onboarding processer, arbejdsmiljø, kultur og ledelse. Og det er ofte her, ESG-rapportering viser sin største værdi – både i den daglige drift og økonomiske gevinster.

”ESG giver HR et strategisk sprog. Det gør det muligt at koble trivsel, kultur og arbejdsmiljø direkte til risikostyring, økonomi og virksomhedens langsigtede robusthed.”

Esben Schnurre, ESG-konsulent, CSRD+CO

Et struktureret blik på organisationen

Når der sættes faktiske tal på trivsel, sygefravær, personaleomsætning og rekruttering flyttes HR-relaterede indsatser fra mavefornemmelser og enkeltstående initiativer til en integreret del af ledelsens beslutningsgrundlag. Det er her, ESG for alvor gør en forskel. Nogle af de emner, der typisk berøres er: 

  • Relativt høje sygefraværsprocenter, der ikke længere blot er et tal i lønsystemet, men en indikator, der analyserer udviklingen over tid vurderet på tværs af arbejdsområder, så mulige årsager kan afdækkes - individuelt og i grupper.
  • Personaleomsætningshastigheder over branchegennemsnittet undersøges som et muligt tegn på strukturelle udfordringer, der ofte kræver dybere indsigt og analyse af fx APV'er og trivselsmålinger.
  • Svage rekrutterings- og onboardingprocesser, der ikke længere er isolerede hændelser, men sat i sammenhæng og tilført ledelsesstruktur, incitamenter, organisering og tildelt ressourcer.

Det afgørende for værdien af ESG-arbejdet ligger ikke i selve rapporten, men i den systematik, dokumentation og overblik den skaber.

ESG-arbejdet tvinger nemlig virksomheden til at arbejde struktureret: at indsamle relevante data, analysere risici, identificere mønstre, vurdere indsatser, opstille konkrete mål og beskrive handlinger med ansvar og opfølgning. Det er denne disciplin, der gør forskellen.

Fra HR-initiativ til strategisk prioritet

Større virksomheder, offentlige indkøbere og finansielle institutioner forventer i stigende grad at samarbejdspartnere og leverandører kan dokumentere ansvarlighed – ikke kun på miljø, men også på sociale forhold.

For HR-ansvarlige rummer ESG-arbejdet en mulighed for at koble trivsel og arbejdsmiljø direkte til strategi, risikostyring og økonomi. Ikke ved at gøre emnet tungt – men ved at gøre det systematisk.

Når det lykkes, bliver ESG ikke en rapport, der samler støv. Det bliver en metode til at styrke organisationens sundhed – og dermed dens langsigtede værdiskabelse.

Kontakt os

Hvis du vil høre mere om, hvordan jeres næste ESG-rapport kan skabe værdi og fungere som et ledelsesværktøj, så tag fat i os.

CSRD+CO ApS

Tlf. 42 10 80 80

email: esben@csrd.company

26.02.2026CSRD+CO

Sponseret

Løftestang til en bedre arbejdsplads med ESG

19.02.2026CSRD+CO

Sponseret

Offentlige indkøb svigter den grønne omstilling

20.01.2026CSRD+CO

Sponseret

VSME rapportering - Basic eller Comprehensive?

15.01.2026CSRD+CO

Sponseret

ESG skal kunne mærkes på bundlinjen og i driften

08.01.2026CSRD+CO

Sponseret

ESG-rapportering om innovative gulvløsninger

27.10.2025CSRD+CO

Sponseret

ESG-krav har bare flyttet sig fra lovgivning og ud i markedet