Regeringen lancerer klimatilpasningsplan til 14,9 milliarder kroner: Professor kalder det en begyndelse
Ny milliardplan skal sikre kysterne klimaforandringernes stigende have og stormfloder. Ekspert ser planen som et skridt i den rigtig retning, men understreger, at regningen stiger med ventetiden.
Foto: Grundfos
Regeringen præsenterede mandag Klimatilpasningsplan 2, der afsætter 14,9 milliarder kroner fra 2029 til 2040 til at medfinansiere kystsikringsprojekter i landets kommuner. Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor stigende havniveau og hyppigere stormfloder øger presset på de danske kyster.
Ifølge klima og økonomiprofessor Kirsten Halsnæs fra DTU er der tale om et markant skridt i den rigtige retning.
“Jeg vil kalde det en begyndelse”, siger hun til DR.
Planen følger op på Klimatilpasningsplan 1 fra 2023, der afsatte 1,3 milliarder kroner. Med det nye udspil lægger staten op til at medfinansiere 85 procent af regningen for kystsikringsprojekter, mens kommunerne skal betale 15 procent. I særlige tilfælde kan staten dække 95 procent.
Baggrunden er blandt andet beregninger, der viser, at manglende klimatilpasning kan føre til skader for op mod 406 milliarder kroner over de næste 100 år, heraf 249 milliarder kroner som følge af stormfloder.
Stiger med 3 milliarder om året
Selv om professoren er positivt overrasket over ambitionerne, understreger hun, at investeringen ikke matcher de potentielle omkostninger ved at udskyde handling.
“Vi har lavet en masse beregninger, hvor vi har set på, hvad det koster at udskyde klimatilpasning inden for kystområdet. Og for hvert år, det bliver udskudt, er det i størrelsesordenen tre milliarder kroner”, siger Kirsten Halsnæs til DR.
Ifølge DMI kan havniveauet i et mellemhøjt udledningsscenarie med en temperaturstigning på 2,4 grader i 2100 stige med 40 centimeter. Det betyder, at en stormflod, der i dag betegnes som en 100 års hændelse, i fremtiden kan indtræffe hvert tredje år.
Regeringen har samtidig understreget, at ingen områder skal opgives. Det vækker genklang hos professoren, der peger på, at syv ud af de ti kommuner med de største skadesomkostninger per indbygger også har de laveste disponible indkomster.
Ifølge eksperten kan regnestykket i sidste ende være enkelt. Det kan koste milliarder at investere nu. Men det kan koste endnu mere at lade være.
- lhs
