Allan Lerberg Jørgensen, OECD: ”Globaliseringen er gået fra at være et vækstprojekt til et sikkerhedsprojekt”

I forbindelse med Etisk Handel Danmarks årskonference, hvor Allan Lerberg Jørgensen, leder af OECD Centre for Responsible Business Conduct, holdt oplæg, talte vi med ham om en global udvikling, der i stigende grad påvirker virksomheder med internationale værdikæder.

Fra vækstprojekt til sikkerhedsprojekt

Ifølge Allan Lerberg Jørgensen er der sket et grundlæggende skifte i måden, globalisering forstås på, som har indflydelse på at drive virksomhed globalt. Fra at være et vækstprojekt, er globalisering nu i højere grad et sikkerhedsprojekt, forklarer han.

”Det, som før blev set som gensidighed opfattes nu som afhængighed. Landene vægter strategisk autonomi højere end åbne markeder. Som virksomhed er det derfor utvivlsomt blevet vanskeligere at være en global spiller. Og noget af det handler om ansvarlig virksomhedsadfærd.”

Og det har også fået en betydning for bæredygtighedsdagsordenen:

“For det første, ved at bæredygtighed underordnes nogle andre dagsordener. Årene fra cirka 2000-2020 var en periode, hvor bæredygtighed og især klima kom op som de primære globale dagsordner,” siger han med reference til, at vi fik FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv i 2011 og FN’s verdensmål og Parisaftalen i 2015.

“Det har ændret sig til, at økonomi og sikkerhed er de to vigtigste dagsordener, som alle andre dagsordener nu må underordne sig. Det betyder ikke, at der ikke er plads til bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd, men det er på andre præmisser nu.”

”Spillepladen bliver både mere lige og mere kompleks”

Udviklingen betyder ikke kun nye prioriteringer, men også større kompleksitet:

“Vi ser konvergens og divergens på samme tid,” siger han og peger på tre eksempler på denne udvikling:

”ESG-rapportering er i vækst globalt og kommet for at blive, men tilgangene er forskellige. EU og USA bruger aktivt ansvarlig virksomhedsadfærd i deres økonomiske diplomati, men de gør det på forskellige måder. Kina har indført krav om bæredygtighedsrapportering, der på nogle stræk ligner Europas, men indfører på samme tid regler, der kan gøre det vanskeligere for virksomheder at indsamle informationer om deres leverandører.”

Globale principper som kompas

I en verden præget af forskellighed og modstridende krav spiller globale principper, som dem fra OECD, en særlig rolle, forklarer han:

“Det er principper, der er skabt til at kunne rumme forskellighed på tværs af markeder. Og som anerkender, at virksomheder kan komme i dilemmaer, hvor principper og lokale regler ikke stemmer overens,” siger han og understreger:

“Dermed kan de være et kompas for en virksomhed, der gerne vil agere med en grad af konsistens i en fragmenteret verden, hvor ting ikke er perfekte.”

Ansvarlighed, risiko og konkurrence smelter sammen

Samtidig smelter ansvarlighed, risikostyring og konkurrenceevne i stigende grad sammen:

“Virksomheder møder i stigende grad lovkrav om ansvarlig virksomhedsadfærd. 75 % af OECD-landene samt en række andre lande har sådanne lovkrav i dag.”

Han peger også på, hvordan ansvarlighed kan være en konkurrenceparameter, men med en vigtig nuancering:

“På den forretningsdrevne del er der et sammenfald mellem miljøansvarlighed og det at kunne konkurrere på det grønne marked. Inden for AI ser man, at modeller, der opfattes som mere troværdige også har større omsætning på B2B-markedet. Men vi skal ikke være naive. Vores tal viser også, at virksomheder kan have betydelige sociale og miljømæssige påvirkninger, uden at det udgør nogen materiel forretningsmæssig risiko for dem.”

De virksomheder, der lykkes

Ifølge Allan Lerberg Jørgensen er det især de virksomheder, der formår at skabe en klar retning, som lykkes bedst:

“De virksomheder, som er i stand til at skabe en klar strategisk ramme, kommer også bedre i mål over tid. De er gode til at se, hvordan ansvar, risici og muligheder både skal ses for sig men også sammentænkes. De formår at holde et klart fokus på de mest væsentlige ting og er i stand til at forklare og forsvare, hvad de ikke prioriterer.”

Når globale spilleregler ændrer sig, bliver behovet for fælles principper, viden og samarbejde kun større. Det er netop nogle af de spørgsmål, Etisk Handel Danmark arbejder med sammen med virksomheder, civilsamfundsorganisationer, offentlige aktører og eksperter på tværs af værdikæder og brancher.