Fem råd til hvordan man bedst investerer i udviklingslande

Myriam Sainz fra NGO’en TechnoServe trækker på sin erfaring med at genopbygge kaffesamfund med Nespresso for at identificere, hvordan man bedst kan investere i lande ramt af konflikt eller krise.

Landmand i Sydsudan. Arkivfoto..

30.07.2019

CSR.dk

I de senere år har virksomheder på tværs af forskellige sektorer øget deres investeringer i udviklingslande i et forsøg på at nå nye markeder, udvikle nye forsyningskæder og skabe en positiv, varig effekt i samfundene.

Læs også: Dansk plastikaffald kan ende på strande i udviklingslande

At træde ind i skrøbelige eller ustabile regioner byder imidlertid på forskellige udfordringer - som at udvikle politiske og sikkerhedsmæssige situationer og huller i infrastruktur og vitale tjenester - og virksomheder er ofte bekymrede over de risici, der er forbundet med investering i disse økonomier.

Det skriver Myriam Sainz fra NGO’en TechnoServe på ethicalcorp.com. Hendes erfaring viser at samarbejde mellem virksomheder og ngo’er er fuldstændig afgørende for at komme disse problemer til livs.

Myriam Sainz er sammen med sit team kommet frem til fem afgørende faktorer på området, der bygger på TechnoServes mange års erfaring - særligt gennem samarbejdet med kaffekoncernen Nespresso, som har hjulpet kaffesamfund på fode i områder plaget af konflikter, økonomiske kriser eller naturkatastrofer.

1. Værdipropositionen skal være overbevisende for alle parter
Projekter i udviklingslande med skrøbelige økonomier er mere risikable og kræver større investering, indsats og engagement. Derfor kan det være lettere at retfærdiggøre at opgive dem, så snart noget går galt.

Derfor bør partnerskaber baseres på et meget stærk forretningsgrundlag. Virksomheden vil ikke få succes, hvis investeringen ses som et socialt ansvarsinitiativ eller som et marketingværktøj. Investeringen skal snarere imødekomme et kerneforretningsbehov.

Tilsvarende skal NGO-partneren sikre, at der også er et stærk forretningsgrundlag for de involverede landmænd og iværksættere, der kan risikere en særlig høj fattigdomsudsigt eller være særlig risikovillige.

Før et nyt program lanceres, demonstrerer TechnoServe f.eks. potentialet for konkrete indtægtsgevinster for sine klienter med lav indkomst, som landmænd med et lille landbrug, samt levedygtigheden af ​​høje kvalitetsafgrøder eller andre forsyninger til sourcing-firmaet.

2. Partnere skal være forpligtede på lang sigt
De gode resultater sker ikke natten over, især ikke i de mest urolige regioner, og det kræver tålmodighed. Virksomheder bør derfor i startfasen planlægge udsigten til at udvide sig ud over den traditionelle årlige budgetcyklus.

Selvom en konstant vurdering af fremskridt er vigtig, er den private sektor nødt til at forstå investeringens langsigtede karakter og være villig til at overvinde midlertidige tilbageslag.

3. Partnere er nødt til at identificere og tackle markedshuller i starten
Usikre økonomier mangler nogle af de systemer, markedsaktører og infrastrukturer, som partnerskaber med fælles værdi ofte er afhængige af for at få succes. Derfor er det vigtigt, at partnerne identificerer disse huller og bygger løsninger i deres programplan i starten af processen.

Steder, hvor arbejdskapital er vanskelig at få, kan den private sektor hjælpe med at garantere finansiering. Og hvor bestemt udstyr eller forsyninger ikke er tilgængelige, er partnerne nødt til at hjælpe med at udfylde kløften ved at identificere, hvilke produkter der er egnede til lokale forhold, engagere leverandører i udlandet og hjælpe producentorganisationer med at handle med leverandører og udvikle udstyrsvedligeholdelsesfunktioner.

4. Partnerskabet skal være fleksibelt og tilpasse sig skiftende situationer
Når man arbejder i ustabile- eller post-konflikt områder, er det vigtigt at have god viden om den lokale kontekst, men det er også vigtigt at forstå, at situationer kan ændre sig meget hurtigt.

Derfor skal virksomheds- og NGO-partnerne være i konstant kommunikation med hinanden for at kunne tilpasse sig og træffe hurtige beslutninger, når det er nødvendigt.

Det er dermed vigtigt at planlægge en række forskellige begivenheder og etablere et beslutningsapparat, der ikke er alt for bureaukratisk.

5. Partnere skal være klar til at innovere
Udfordringerne forbundet med at operere i usikre økonomier tvinger uundgåeligt partnerne til at komme med nye ideer for at få tingene til at fungere. Men opbygningen af stærke partnerskaber i udviklingslande er ofte udfordrende - fordelene kan dog være betydelige.

Læs også: Menneskerettighedsværktøj hjælper virksomheder i udviklingslande

Delingen af risici blandt aktørernes gør det muligt at stille de nødvendige investeringer til at genopbygge en økonomi til rådighed, hvilket hjælper med at bringe transformative, varige ændringer i tusinder af menneskers liv.

- SDN

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

23.09.20263H Law

Sponseret

Nye regler for grøn markedsføring: ESG-arbejdet skal nu kunne tåle markedsføringens virkelighed

08.09.2026CSR.dk

Rigsrevisionen skælder ud på Miljøministeriet

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Fakturafabrikker rammer kunder hos transportvirksomheder

CSR.dk

Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem!

Dansk Mode & Textil

Sponseret

Forbrugerombudsmanden fanger to tekstilvirksomheder i greenwashing

CSR.dk

To af Danmarks største fonde går ind i nye udviklingspartnerskaber

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Etisk Handel Danmark får ny bestyrelse

DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

Fordele ved at arbejde med årsagsanalyse

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

Etisk Handel Danmark
Webinar
CoP Food: Follow-up workshop on fruits sourced from South Africa

Following the initial Supply Chain Dialogue Workshop on fruits sourced from South Africa, this follow-up workshop will bring together purchasing companies, suppliers, partners and other relevant stakeholders to continue the dialogue and explore opportunities for collaboration.

Dato

29.10.2026

Tid

10:00

Sted

Online

Dansk Erhverv
Konference
ESGdag 2026: ESG som strategisk drivkraft for et robust og konkurrencedygtigt erhvervsliv

Kom med til ESGdag 2026 den 29. oktober, hvor Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer sætter fokus på, hvordan ESG kan udvikle sig fra et compliance-projekt til en strategisk drivkraft for konkurrenceevne, risikostyring og markedsposition i en post-Omnibus-virkelighed.

Dato

29.10.2026

Tid

13:00

Sted

Axelborg, Vesterbrogade 4a, 1620 København V

DTU
Efteruddannelse
Sikker implementering af systemer

Er det dit ansvar, når virksomheden skal sikre data under transport og ved opbevaring? Så er det vigtigt at vælger en sikker og tilstrækkelig hurtig kryptografisk algoritme.

Dato

29.10.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: ESG-rapportering

Er du ansvarlig for at redegøre for virksomhedens arbejde med bæredygtighed og ansvarlige virksomhedsdrift? Så er kurset i ESG-rapportering det oplagte for dig. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

30.10.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA) English

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

02.11.2026

Sted

Kgs Lyngby