Eksperter: Regeringen vildleder om sygefravær i det offentlige

Regeringens kamp mod sygdom i det offentlige møder kritik fra tre eksperter. Det sker efter, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på baggrund af en ny rapport udtalte til Berlingske, at ”der ikke er et eneste argument for ikke at have en offensiv politik på sygefraværet”.

Rapporten viser, at ansatte i kommuner og regioner gennemsnitligt er syge hhv. 12,8 og 11,8 dage om året, mens ansatte i den private sektor kun er syge 6,8 dage om året, skriver Politiken.

Læs også: Sygefravær: De offentlig ansatte er for pressede, regeringen lancerer pakke

Men på trods af ministerens undren over sygefraværet i det offentlige, så fremgår det faktisk i rapporten, som er lavet af Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, at der er flere forklaringer på forskellen i sygefraværet.

Blandt andet er der langt flere kvinder end mænd ansat i det offentlige, og kvinder er mere syge end mænd. Ud over køn er der også forskelle i uddannelsesniveau og alder. Dertil er ansatte i nogle jobs oftere sygemeldt.

Embedsmændene skriver, at over halvdelen af forskellen i sygefraværet skyldes forskelle i demografi og arbejde. Det burde regeringen have kommunikeret klart ud, siger Merete Labriola, der er uafhængig forsker med speciale i sygefravær.

”Selvfølgelig burde det høre med til de to ministres præsentation af rapporten i offentligheden, at der er faktorer i analysen, som forklarer over halvdelen af forskellen i sygefravær. Det er jo et faktum, at vi har en offentlig og en privat sektor, som laver forskelligt arbejde og derfor beskæftiger forskellige mennesker. Det virker useriøst at se bort fra dette i brugen af tallene”, siger hun til Politiken.

Hvis fordelingen af køn, alder, uddannelse og arbejdsfunktion var ens i den offentlige og den private sektor, ville forskellen i sygefravær være 2,5 dage, skriver embedsmændene. Ifølge rapporten skyldes det i altovervejende grad, at offentligt ansatte oftere end privatansatte er langtidssyge i over 30 dage.

Forskellen i kortvarig sygdom er 0,5 arbejdsdag om året, hvis man korrigerer for køn, alder, uddannelse og arbejdsbelastning. Det er så lidt, at der kan være tale om statistik usikkerhed, siger seniorforsker i beskæftigelsespolitik, Iben Bolvig, fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ikke uforklarligt
I rapporten sammenlignes ansatte også på tværs af jobkategorier. Det fremgår, at lærere, sygeplejersker og sosu-assistenter er mere syge i det offentlige end i det private. En forskel, innovationsminister Sophie Løhde (V) vil nedbringe med et politisk udspil i næste uge.

”På en række områder er det uforklarligt, at sygefraværet er højere i den offentlige end i den private sektor på helt sammenlignelige arbejdspladser. Derfor er der et stort potentiale i at få nedbragt sygefraværet i den offentlige sektor”, sagde Sophie Løhde til Berlingske.

Men nærlæser man kategorierne i rapporten, er de bredere end som så. Kategorien ’sygeplejerske’ tæller eksempelvis også optikere, kostvejledere, farmaceuter og jordemødre. Kategorien ’rengøring’ tæller også rengøring i private hjem, vinduespudsere og rengøring af transportmidler.

Fordi kategorierne er så brede, er det ikke helt sammenlignelige arbejdspladser, som ministeren påstår. Det mener professor ved CBS Niels Westergård-Nielsen, som forsker i sygefravær.

”Det er de jo ikke, for sygeplejersken i det offentlige er en hospitalssygeplejerske, mens sygeplejersken i det private kan være optiker eller sidde hos den praktiserende læge. Det er ikke en helt fair sammenligning. Det er beklageligt, at ministrene undlader at tage disse forhold i betragtning i deres udtalelser”, siger Westergård-Nielsen til Politiken.

Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere
Hverken Troels Lund Poulsen eller Sophie Løhde har ønsket at stille op til interview om sagen. Politiken har derfor spurgt Sophie Løhde i en mail, hvorfor hun kalder jobkategorierne helt sammenlignelige, når det ifølge en ekspert ikke er tilfældet. Det svarer hun ikke på, men skriver til gengæld:

”Uanset hvordan man vender og drejer tallene, så er det et faktum, at sygefraværet i den offentlige sektor er højere end i den private sektor. Og det gælder også, selvom man tager højde for forskelle i eksempelvis sammensætningen af medarbejdere og arbejdsfunktioner”.

Politiken har også spurgt Troels Lund Poulsen på mail, hvorfor han ikke har gjort opmærksom på, at over halvdelen af sygefraværet kan forklares med forskelle i arbejde og demografi, herunder at der arbejder flere kvinder i det offentlige.

I en mail anerkender beskæftigelsesministeren, at det offentlige og private på nogle områder løser forskellige opgaver og har forskellige medarbejdersammensætninger, og at det kan have betydning for sygefraværet. Han mener dog langtfra, at den kan forklare hele forskellen.

Læs også: Ekspertudvalg kommer med 18 forslag til bedre arbejdsmiljø

”Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere eller gemme væk. Sygefravær har store konsekvenser både for den enkelte, kollegaer og for samfundet. Får vi nedbragt det gennemsnitlige sygefravær med bare én dag, så vil det frigive ressourcer svarende til 790 mio. kr., og så vil det samlet give 2.800 ekstra årsværk", skriver Troels Lund Poulsen ifølge Politiken og fortsætter:

"Det er vigtigt, ikke mindst fordi der er tale om områder, hvor der mangler hænder. Det er samtidig korrekt, at forskellene mellem det private og offentlige især skyldes langvarige sygemeldinger, men at det netop er alvorligt, fordi det er det sygefravær, som har størst menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Og bl.a. derfor afsætter regeringen nu over 100 mio. kr. til at nedbringe sygefraværet i det offentlige”.

- JMA