DLG vil dokumentere effekten af regenerativt landbrug i nyt pilotprojekt
Pilotprojekt skal kortlægge gevinster ved regenerative metoder og skabe datagrundlag for fremtidig omstilling af landbruget.
Foto: 123rf.com.
DLG Group har lanceret et nyt pilotprojekt, der skal undersøge og dokumentere effekterne af regenerativt landbrug på markniveau. Under navnet DLGreen samler selskabet 10 udvalgte andelshavere i et flerårigt projekt, der skal opsamle aktivitetsbaserede data fra forskellige afgrøder og sædskifter.
”Et er, at vi kan se og mærke med vores egne øjne og hænder, at jordkvaliteten forbedres, når man dyrker regenerativt. Men vi har også brug for data helt ned på markniveau for at kunne dokumentere fordelene ved den regenerative dyrkningsmetode, så vi derigennem kan skabe værdi for vores ejere, landmændene”, forklarer Claus Stig Pedersen, Executive Vice President i DLG Group, i en pressemeddelelse.
Projektet bygger videre på erfaringerne fra DLG’s samarbejde med Carlsberg om regenerativ maltbyg og anvender standarder fra blandt andre SAI og SBTI for at sikre sammenlignelighed og markedsrelevans. Målet er at producere viden, som fødevareindustrien kan bruge til at dokumentere forbedringer i deres klimaaftryk.
Afgørende skridt for landbruget
Et centralt formål med pilotprojektet er at etablere et datagrundlag, som kan danne udgangspunkt for både klimaberegninger og konkret dokumentation af metodens effekt. En tidligere rapport fra BCG for Food Nation Denmark har anslået, at Danmark kan reducere sit CO2-udslip med omkring 10 procent ved en bred omlægning til regenerativ dyrkning.
”Vi ved, at der er noget at komme efter her, men vi har brug for data og dokumentation, for at det kan møde den nuværende og fremtidige efterspørgsel i markedet og generere værdi gennem hele værdikæden. Det er et vigtigt arbejde, vi sætter i gang nu,” sagde Claus Stig Pedersen til DLG.
Samtidig peger DLG på behovet for klare og fælles definitioner af, hvad regenerativt landbrug indebærer. Selskabet lægger sig i stigende grad op ad SAI-platformens fire kriterier: jordsundhed, vand, biodiversitet og klima. Disse rammer skal være med til at sikre, at metoden kan anvendes på skalerbare og dokumenterbare måder i hele fødevaresektoren.
- lhs
