Diversitet til alle virksomheder

Med mangfoldighedsportalen GoGetty skal virksomheder, eksperter i diversitet og inklusion, kvinder og myndigheder bringes tættere sammen for at forbedre kønsbalancen på ledelsesniveau i Danmark. Medicinalvirksomheden Pfizer er blandt de selskaber, der har set de mange fordele.

GoGetty vil få flere kvinder op på ledelsesniveau i de danske virksomheder..

30.07.2018

Anders Kampmann, CSR.dk

Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at der i 2016 var knap 16 procent kvinder i bestyrelserne i de danske virksomheder, og på topledelsesplan er billedet endnu skævere. Det vil en dansk start-up, GoGetty, gøre noget ved, og har derfor udviklet en mangfoldighedsportal, som netop kan bidrage til flere kvindelige ledere.

Læs også: Uden kvinder i ledelsen vil man sidde fast i fortiden

Portalen skal skabe værdi, både for de kvindelige talenter, der vil gøre karriere på ledelsesplan i danske virksomheder, og for de selskaber, der ønsker at brande sig på deres mangfoldighedspolitik og fokus på kvindeligt lederskab.

Der er brug for mere diversitet og inklusion, ikke mindst af kvinder i ledelsen, i de danske virksomheder, mener Ewelina Reszke. Foto: GoGetty.

GoGetty blev grundlagt i 2017 af Ewelina Reszke, der selv som leder og karrierekvinde så et stort behov for at skabe større indsigt og transparens i, hvad virksomheder gør for at rekruttere, ansætte og udvikle kvindelige ledere på såvel mellem- som topniveau.

”Grundlæggende er det her et karriereværktøj, som opfordrer til åbenhed omkring kønsfordeling i ledelse, og omkring de målsætninger og politikker, som omgiver emnet. Vi har data fra flere end 1,500 danske virksomheder indtil videre, som vi bruger til at give dem en diversity-score, der gør det hurtigt og nemt for talenterne at se, hvordan en virksomhed performer på kønsdiversiteten i forhold til lederskab”, forklarer hun.

”Dermed kan de aktivt søge ind hos de virksomheder, som vægter dette højt. Eller at vælge dem fra, der gør det modsatte”.

Konkret måler og sammenligner GoGetty virksomhederne ud fra fordelingen mellem mænd og kvinder på de øverste fire niveauer i organisationen, og de virksomheder, der tegner et medlemskab til portalen, har mulighed for at lægge flere kvalitative data op på deres profil, og på den måde give flere oplysninger om deres tiltag og aktiviteter på området.

Det er der flere gode grunde til at gøre, påpeger Ewelina Reszke.

”Virksomheder med bedre diversitet tjener simpelthen flere penge – de seneste tal siger 12,6 procent bedre indtjening. Medarbejderne er mere tilfredse, det samme er kunderne, og innovationen er foregår på et højere niveau. Og vi vil gerne fremhæve rollemodellerne, så der er gevinster for alle”, siger hun.

Flere aldersgrupper og gerne mere synlighed
En af de virksomheder, Ewelina Reszke peger på som en nuværende rollemodel, er medicinalfirmaet Pfizer, som har været medlem af portalen i ca. ni måneder. Selvom medicinalindustrien lige præcis omkring kønsfordeling har en lidt speciel status, så er GoGetty stadig et værdifuldt redskab for Pfizer, forklarer selskabets administrerende direktør i Danmark, Henriette Dræbye Rosenquist.

”GoGetty skal være med til at synliggøre vores arbejde med diversitet og inklusion, og så skal vi bruge platformen til rekruttering”, siger Henriette Dræbye Rosenquist. Foto: Pfizer.

”Vores branche er lidt speciel, fordi her er et overtal af kvinder. Hos os hedder fordelingen 67/33, hvilket inkluderer både ledelse og direktion. I den forbindelse er GoGetty et godt værktøj til at synliggøre vores arbejde med diversitet og inklusion, og til rekruttering”, siger hun og fortsætter:

”Derudover er vi en meget videnstung virksomhed med høj specialisering i mange jobfunktioner. De fleste medarbejdere har lange uddannelser, og det gør også, at vores gennemsnitsalder er lidt til høje side. Men det er en situation, vi er opmærksomme på, og vi vil gerne have flere unge ind, inkl. nyuddannede”, siger Henriette Dræbye Rosenquist.

Læs også: Der er ingen kvinder i bestyrelsen hos Danmarks største virksomheder

I forhold til at tiltrække de nye generationer, peger Henriette Dræbye Rosenquist på, at man meget gerne vil brande sig omkring diversitet og inklusion på grundlag af GoGetty, ligesom man bruger platformen til at benchmarke sig i relation til en lang række virksomheder i både medicinalsektoren og andre brancher.

Her så man gerne, at der blev skabt noget mere opmærksomhed omkring portalen. Planen er således at bruge den mere aktivt i sit eksterne arbejde, og ifølge Henriette Dræbye Rosenquist drøfter man løbende, hvordan det skal ske. I den forbindelse er det afgørende, at GoGetty bliver mere synlig.

”Vi ser gerne, at de tager skridtet videre og bliver et interaktivt netværkstool, og vi har selv aktivt været med til at give nogle input for at understøtte den udvikling”, forklarer hun.

Flere parametre i spil
Den ambition ligger helt i tråd med de perspektiver, Ewelina Reszke selv ser for sit projekt. De næste elementer til version 2.0 af platformen er således allerede undervejs, og forhåbentlig bliver de til virkelighed inden længe.

”Flere brugere er naturligvis en målsætning for os, og så er det tanken, at de skal blive synlige, så vi nærmest kan blive til en diversity-udgave af LinkedIn. Vi skal have jobopslag ind, og så skal vi have flere parametre i spil; handicap, etnicitet, seksuel orientering etc. Der er selvfølgelig nogle spørgsmål om, hvordan man måler, deler og anvender den slags oplysninger, men det skal vi nok finde ud af”, siger hun.

”Og så vil vi hellere end gerne også have flere virksomheder ombord. Vi er startet med de store, men selskaber i alle størrelser er velkomne”, understreger Ewelina Reszke.

Fascinerende og godt tænkt
Aarhusianske Design-people er blandt de mindre virksomheder, der har været med siden GoGettys tidlige dage. Organisationen, der med egne ord er ’Inspireret af kvinder’, tæller inkl. freelancere omkring 20 mand, fordelt 50/50 på teamniveau og i bestyrelsen, mens man på ledelsesplan ”ikke er helt der, hvor vi gerne vil være”, som direktør Klaus Schroeder formulerer det.

”Her er der nogen, der gør noget spændende og tager tyren ved hornene. Det er fascinerende og godt tænkt”, siger Klaus Schroeder om GoGetty. Foto: design-people.

Det regner man med at bruge GoGetty til at rette op på i løbet af 2018, og, pointerer han, forventningerne til det, han kalder et stærkt og fint koncept er ganske store i den forbindelse.

”Her er der nogen, der gør noget spændende og tager tyren ved hornene. Vi er vant til konferencer og taler på det her område, men her er noget praktisk i form af en datadrevet platform. Det er fascinerende og godt tænkt”, siger han.

Klaus Schroeder ser potentiale i flere af såvel de nuværende som kommende elementer i portalen. Rekruttering beskriver han som den oplagte funktion, men også de fremtidige muligheder omring etnicitet vil være relevante.

”Kønsbalance er jo central i forhold til diversitet; det er det største håndtag, man kan dreje på. Vi har i mange år haft fokus på nationaliteter i firmaet – vi vil gerne have et skandinavisk DNA, men også have verden repræsenteret. Det synes jeg, vi er lykkes ganske godt med indtil videre, og der kan GoGetty være et godt hjælpemiddel fremover”, siger han.

Det er lige præcis det, Ewelina Reszke selv definerer som GoGettys formål og berettigelse, og som forhåbentlig også vil sikre den vækst, hun sigter efter for portalen.

Læs også: Kvinder i supply chain: Det går fremad, men god plads til forbedringer

”Der er så mange områder, hvor der er udfordringer omkring diversitet. Vi vil bringe virksomheder, diversitet- og inklusionseksperter, kvinder og myndigheder tættere sammen, for at skabe et univers for diversitet og inklusion med kvindelige mentorer og små og store virksomheder som rollemodeller – og der er brug for det”, slutter hun.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

05.11.2026CSR.dk

Unge mænd vil gerne sige fra over for sexisme. De skal have opbakning

29.10.2026CSR.dk

Ny forskning giver fem anbefalinger til bedre arbejdsmiljø i byggebranchen

CSR.dk

Mange nye millioner til mere plante-rig fødevaresektor

CSR.dk

Investorer: Klimaforandringer vil udhule aktivernes værdi

CSR.dk

Kan CSDDD ændre på, at tekstilarbejdere stadig ikke får en løn, de kan leve af?

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

CSR.dk

Fagforening: Dårligt psykisk arbejdsmiljø skal straffes med bøder

CSR.dk

Danmarks første Mental Health Awards: Mental sundhed skal fra enkeltstående initiativer til strategi

CSR.dk

Kan din arbejdsgiver kræve bevis for, at du har sovet godt?

CSR.dk

Forstå arbejdsmiljø gennem fortidens briller

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

By combining lectures, workshops and practical exercises, the APQP4WIND Specialist Training will provide you with an understanding of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it. It will also prepare you for implementation internally and in cooperation with suppliers and Windpower customers.

Dato

09.11.2026

Sted

Vejle

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

09.11.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

10.11.2026

Sted

Odense

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 10. november: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

10.11.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom

Bureau Veritas
Kursus
FSMA/PCQI - Officielt certifikat-kursus (version 2.0)

Bliv kvalificeret som Preventive Controls Qualified Individual (PCQI) – en FDA-forudsætning for eksport til det amerikanske fødevaremarked.

Dato

11.11.2026

Sted

Middelfart