Digitalisering som løftestang for bæredygtighed og ESG

Digitalisering har i løbet af det seneste årti forvandlet måden, virksomheder arbejder på – også når det gælder bæredygtighed og ESG (Environmental, Social, Governance). Mens bæredygtighed længe har været drevet af regulering, forbrugerkrav og samfundsansvar, har digitale teknologier åbnet for nye muligheder for at måle, dokumentere og accelerere den grønne omstilling. 

Men hvad betyder digitalisering egentlig for bæredygtighedsarbejdet? Og hvordan kan virksomheder konkret drage fordel af de digitale løsninger – uden at falde i de typiske fælder?

Digitalisering: Fra buzzword til konkret værktøj

Digitalisering dækker over en bred vifte af teknologier: Fra sensorer og Internet of Things (IoT), der kan overvåge ressourceforbrug i realtid, til avancerede dataanalyser, kunstig intelligens og blockchain, der muliggør sporbarhed og automatiseret rapportering. For virksomheder, der arbejder med bæredygtighed og ESG, betyder det, at man kan gå fra manuelle, ofte usikre målinger til præcise, datadrevne beslutninger.

Dette udsagn rammer hovedet på sømmet, når det gælder digitaliseringens rolle i bæredygtighedsarbejdet. For med digitale løsninger bliver det muligt at identificere både de områder, hvor man allerede gør en forskel – og de steder, hvor der stadig er uudnyttet potentiale.

Nogle eksempler fra praksis

Et konkret case-eksempel på brug af IoT findes hos dagligvarekæden Meny i Norge, som har implementeret “smarte stregkoder” (en digital løsning baseret på avancerede stregkoder og dataopsamling) på tværs af 14 produktgrupper for at mindske madspild i butikkerne. Disse smarte stregkoder fungerer som IoT-løsning, fordi de muliggør realtidsdata om lagerstatus, udløbsdatoer og varebevægelser, hvilket giver et præcist overblik over beholdningen og gør det muligt at optimere bestillinger og reducere spild. 

Et eksempel på brugen af algoritmer til optimering af bæredygtighedsarbejdet finder vi i den danske e-handelssektor, hvor flere større webshops og detailkæder har implementeret AI-baserede algoritmer til at optimere deres lagerstyring og reducere spild, især i forbindelse med returvarer. F.eks. modeplatformen Boozt, som har taget machine learning i brug til at forudsige, hvilke varer der har størst risiko for at blive returneret. Ved at analysere store mængder data om kundeadfærd, produktkategorier og tidligere returneringer kan Boozt justere produktbeskrivelser, størrelsesguides og anbefalinger. Dette har ført til en målelig reduktion i antallet af returneringer og dermed både lavere miljøbelastning (mindre transport, emballage og affald) og øget effektivitet i logistikken.

Digitale løsninger kan også sikre sporbarhed i forsyningskæden, og modevirksomheden BESTSELLERs samarbejde med TextileGenesis’ webbaserede blockchain-platform er et godt eksempel. Platformen sporer oprindelse og bevægelse af tekstilfibre og produkter gennem hele forsyningskæden – fra råmateriale til færdigt produkt. Platformen giver detaljeret indsigt og transparens på tværs af hele forsyningskæden, og BESTSELLER fortæller i deres seneste årsrapport, som dækker til og med juli 2024, at de indtil da har sporet 40 millioner stykker beklædning ved hjælp af teknologien. TextileGenesis understøtter samtidig kommende EU-krav om digitale produktpas og øget gennemsigtighed i tekstilindustrien.

Fordele ved digitalisering i bæredygtighedsarbejdet

Først og fremmest giver digitalisering adgang til data i en hidtil uset skala og kvalitet. Det betyder, at virksomheder kan måle deres klimaaftryk langt mere præcist og hurtigt end tidligere – og dermed også reagere hurtigere, hvis noget ikke går som planlagt.

Derudover muliggør digitalisering automatisering af rapportering og compliance. Det er især relevant i en tid, hvor ESG-rapportering bliver stadig mere kompleks – bl.a. fordi EU’s CSRD-direktiv bliver voldsomt beskåret, hvilket gør rapporteringsuniverset for virksomheder mere fragmenteret. Dertil kommer compliancekrav i form af digitale produktpas, som indføres som en del af ecodesign-forordningen. Digitale platforme kan samle, strukturere og præsentere data på tværs af organisationen, hvilket både sparer tid og minimerer risikoen for fejl.

Endelig åbner digitalisering for nye forretningsmodeller og innovation. Eksempelvis kan data om produkters levetid og brugsmønstre danne grundlag for cirkulære forretningsmodeller, hvor produkter genbruges eller genanvendes i stedet for at ende som affald.

Udfordringer og faldgruber

Men digitalisering er ikke uden udfordringer. For det første kræver det investeringer – både i teknologi og i kompetencer. Mange virksomheder oplever, at det kan være svært at finde de rette medarbejdere med både teknologisk og bæredygtighedsfaglig viden. Derudover kan det være en kompleks opgave at integrere nye digitale systemer med eksisterende processer og IT-infrastruktur.

Der er desuden etiske overvejelser i form af hensyn til privatliv og databeskyttelse, manglende transparens i forhold til beslutningers grundlag og processer, der sikrer, at virksomheden tager ansvar for utilsigtigede konsekvenser, .

En anden væsentlig udfordring er, at digitalisering i sig selv kan have et betydeligt klimaaftryk. Datacentre, servere og netværksudstyr bruger store mængder energi, og hvis ikke denne energi kommer fra vedvarende kilder, risikerer man at flytte problemet i stedet for at løse det. Det kan f.eks. ses i den stigende brug af AI-løsninger, som får techvirksomhedernes behov for energi til at stige markant. De investerer af samme grund i øjeblikket i kompensationsprojekter i stor stil. I april og halvdelen af maj 2025 har de f.eks. investeret i at fjerne eller lagre 5 millioner tons CO2e med skovplantning og andre teknologier. 

Tre anbefalinger til arbejdet med digitalisering og bæredygtighed

For at udnytte digitaliseringens potentiale i bæredygtighedsarbejdet anbefales det, at virksomheder:

1. Integrerer digitalisering i bæredygtighedsstrategien
Digitalisering bør ikke være et isoleret IT-projekt, men tænkes ind som en central del af virksomhedens overordnede strategi for bæredygtighed og ESG. Sæt konkrete mål for, hvordan digitale løsninger skal bidrage til at reducere klimaaftryk og skabe forretningsmæssig værdi.

2. Prioriterer datadeling og samarbejde
Deling af data på tværs af virksomheder og sektorer kan skabe nye muligheder for innovation og effektivisering. Samtidig styrker det transparensen og gør det lettere at dokumentere bæredygtighedsindsatser over for både myndigheder og forbrugere.

3. Tænker i grøn IT og cirkulære principper
Vælg energieffektive teknologier og hav fokus på hele teknologiens livscyklus – fra indkøb og drift til genanvendelse af udstyr. Overvej brug af grønne datacentre og cloud-løsninger, der understøtter virksomhedens bæredygtighedsmål.