Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer

Danmark har på få år opnået en international topplacering inden for nye plantebaserede fødevarer. Det slår en ny analyse fra Teknologisk Institut fast. Teknologisk Udsyn Plantebaserede Fødevarer: fra teknologi til tallerken viser, at dansk forskning inden for plantebaserede fødevarer er nr. 1 i verden målt på antal videnskabelige peer-reviewed publikationer pr. indbygger. Samtidig er Danmark nr. 3 i verden målt på patenter pr. indbygger.  

Plantebaserede fødevarer er fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer. Fra kornprodukter og grøntsager til plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter. Regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer peger på et markant vækstpotentiale for sektoren, både i forhold til klima og sundhed, men også som en af Danmarks stærkeste eksportmuligheder inden for fødevareområdet.

De teknologiske udfordringer med produktion af nye plantebaserede fødevarer er ifølge analysen i vid udstrækning løst, og produktionen er klar til produktion i større skala. Alligevel kæmper mange virksomheder med at opnå kommerciel succes og gøre plantebaserede fødevarer til en naturlig del af forbrugernes hverdag. 

Eksport er nøglen, når vi skal gå fra teknologi til tallerken

Teknologisk Institut peger i analysen på tre sammenhængende greb, der kan omsætte den danske styrkeposition til vækst: forbrugeraccept, eksport og en styrket, markedsnær infrastruktur. Især det internationale fokus er afgørende. 

Her påpeger analysen, at virksomheder, som udvikler og producerer nye plantebaserede fødevarer, kan tage udgangspunkt i Danmarks lange historik som førende fødevarenation. 

“Den danske fødevarebranche har gennem årtier opbygget stærke erfaringer med effektiv logistik og global markedsadgang. Samtidig er viden om høj, vedvarende kvalitet en dansk spidskompetence, som de plantebaserede producenter kan trække på. Men de danske producenter udvikler i for høj grad deres plantebaserede produkter til det danske marked. Det er en udfordring, fordi forbrugerpræferencer, madkultur, distributionsformer og fødevaresikkerhedsstandarder varierer markant mellem lande. Eksportmarkederne skal forme produktudviklingen fra et tidligt stadie,” siger Lars Hinrichsen, forretningsdirektør på Teknologisk Institut.

For at lykkes med eksport skal virksomhederne have bedre støtte til at tilpasse deres produkter til større forbrugersegmenter. Samtidig skal de hjælpes til at arbejde mere strategisk med forskellene mellem detailhandel, foodservice og private label. Virksomhederne kan også proaktiv styrke deres kompetencer inden for markedsforståelse, regulering og dokumentation. 

Forbrugerne driver væksten 

Hvis den plantebaserede sektor skal vokse, skal vi også ifølge analysen forstå de vaner og den madkultur, der styrer forbrugernes valg. Det kræver mere end blot nye teknologiske løsninger; vi skal invitere forbrugere og kunder med til at udvikle produkterne.

“Fokus skal desuden flyttes fra teknik til sensorisk kvalitet. De plantebaserede produkter skal smage så godt, at de bliver det foretrukne valg, uden at forbrugerne føler, at de går på kompromis. Produkterne skal også leve op til hverdagens krav om pris, emballage og convenience. Kun på den måde får de lyst til at købe produktet igen og igen,” siger Mette Damborg Hansen, sektionsleder på Teknologisk Institut.

“Danmark har vist, at vi har teknologien til at producere i verdensklasse. Den næste vækstfase afhænger af, om produkterne formår at tale til forbrugernes madvaner og reelle forventninger. Det er her – i mødet med forbrugerens hverdag i detailhandlen og storkøkkenerne – at potentialet skal indfries, så de plantebaserede fødevarer rykker fra niche til folkeeje,” tilføjer hun.

Adgang til testfaciliteter og kapital

Plantebaserede fødevarer har også en central plads i regeringsgrundlaget for den nye regering. For at indfri de politiske ambitioner er adgang til at afprøve nye, innovative løsninger på markedet nødvendigt. Danmark står stærkt på forskning og teknologi, men faciliteter og udstyr skal følge med virksomhedernes udvikling. Men nyt produktionsudstyr kræver massive investeringer, påpeger analysen. Derfor skal virksomhederne have bedre adgang til dataanalyse, pilotanlæg, testkøkkener og forbrugertests, så de kan afprøve og teste, inden de selv investerer. Det hænger sammen med en anden barriere, som de plantebaserede virksomheder oplever: mangel på risikovillig kapital.

“Vi står med et historisk godt udgangspunkt med dygtige iværksættere, stærke forskningsmiljøer og politisk opbakning. Nu skal vi forene teknologi, marked, forbrugerpræferencer og risikovillig kapital, så de gode idéer ikke strander på vejen fra laboratorium til indkøbskurv. Virksomheder, der kan tilpasse deres produkter, så de rammer forbrugerne på tværs af lande, kommer til at vinde det europæiske marked,” siger Lars Hinrichsen.

/ehs

---

Teknologisk Instituts rapport "Plantebaserede fødevarer: fra teknologi til tallerken" er en del af serien Teknologisk Udsyn. Rapporten bygger på en survey blandt 49 virksomheder i den plantebaserede værdikæde, kombineret med omfattende interviews med producenter, detailkæder og forskere samt analyser af forskning, patenter og marked. Læs mere om de tre anbefalinger, og download den fulde rapport samt executive summary  her